Åh, så meget fantastisk respons! Jeg elsker, at I overhælder mig og bloggen med komplimenter helt uden jeg er nødt til at fiske efter dem. (Hvilket jeg ellers snildt kunne have fundet på.) Jeg elsker, at flere af jer var nervøse for, om jeg nu skulle
Fordi I jo syntes at være så begejstrede for, når jeg er hudløst ærlig, så vil jeg være det lige nu: Klokken er i skrivende stund 6.43, og jeg er lige kommet hjem fra den mest fantastiske bytur, der primært bestod af ca. 9 mennesker, der sad i en baggård og drak alkohol fra 7-Eleven, fordi alle andre steder var proppede. Bedste bytur ever.
Det er ved at blive en tradition at bruge et billede af Jensen Ackles på de der indlæg, jeg ikke kan finde tilfredsstillende billeder til. Det er en tradition, jeg allerede er stor fan af!
Disclaimer: Det er ikke meningen, at det her skal være et af de der indlæg, der får folk op ad stolene i vild debatentusiasme, så jeg gør mit ypperste for at træde let med mine formuleringer for
Hverken Frank eller jeg er voldsomt vågne og/eller glade at se på her fra morgenstunden. Overboen besluttede klokken det-er-jo-for-pokker-stadig-mørkt, at der i dag skulle leges med højtryksbor eller anden larmende potensforlænger og har forpestet min tilværelse lige siden. Og jeg er træt.
Overvejer seriøst at gå derop og fortælle
Ugh. Jeg føler mig virkelig psykisk drænet i disse dage. Efter en dejlig sommer fuldstændig fri for bekymringer, kommer alting pludselig væltende ind over mig på én gang. Studie, behandling, rådden økonomi – én stor pærevælling af pres, jeg ikke kan få fjernet fra over mit hoved. Som det utroligt voksne og modne
I takt med at bloggen stiger i popularitet (happy happy, joy joy!), får jeg flere og flere henvendelser fra nye eller potentielt nye bloggere, som vil vide, hvordan man starter en succesfuld blog. Nu er det ikke, fordi jeg anser mig selv som værende ekspert på området, men jeg har trods alt været i gennem en blogopstart og er desuden erfaren bloglandbeboer,
Halløjsa, jeg har en hel uge tilbage af juli! Så så man lige mig være i god tid! Jeg sidder pt med fødderne i sæbevand i et forsøg på at forbedre tilstanden af min venstre fod efter en ikke helt succesfuld cykeltur tidligere i dag. For Sørensen, den er ikke for køn at se på, men det giver mig imidlertid mulighed for at smække
Pæn indpakning und alles.
Det hele startede med, at jeg fik en mail fra et PR-bureau. Sådan et helt ægte et. De ville gerne bede om min adresse, fordi de ville sende mig et pressekit. Og selvom det er lidt pinligt at indrømme, så spassede jeg helt ud. Fuldstændig. “This is it!” Hvinede jeg begejstret inde i mit hoved. “Du er blevet opdaget!
Såeh, det her skete i kommentarfeltet til det seneste Fie-indlæg, og det satte nogle tanker i gang. Jeg skal ærligt erkende, at jeg ud fra den første kommentar (for hurtigt) konkluderede, at der var tale om en Fie-supporter, og derfor svarede en anelse mere aggressivt end nødvendigt. Men samtidig mener jeg 100% det, jeg skriver. Jeg synes, det er en forfærdeligt
