…Eller, I ved, hvad jeg mener. Glædelig jul til de af jer, der kigger ind forbi i et forsøg på at få tiden til at gå, før der er mad. (Seriøst, efterhånden trumfer maden gaverne for mit vedkommende, og vi ved ellers allesammen, at jeg er en gaveluder af dimensioner!)
I dagens anledning vil jeg forære jer to fremragende
Såeh, I kan måske huske den her fra Girl Code-indlægget? Well, det var sandt dengang, og det er sandt i dag, og jeg havde måske alligevel lidt glemt, at der er nogle af jer, der mægtig godt kan lide mig. Og Frank. Sådan går det, når man ikke får
My lovely ladies,
I ved, hvor meget jeg elsker at skrible små ting sammen til jer. Men I kan måske huske, hvordan jeg ind imellem har brokket mig over, at mange blogge bliver røvsyge og mister deres sjæl, når de bliver store? Jarh, det giver mening for mig nu. For det er meget lettere at lade sin blog køre på autopilot, end det er at skulle stå ansigt til ansigt med flere tusinde kritikere,
Tid til endnu et tilbageblik. Hurra! I november 2012…
…flashede jeg Frank i nissehue. …Undrede jeg mig over flere sære trends. …Var jeg (igen) i Berlin med min mor og lavede bl.a. indlæg om verdens bedste vintagebutik, vidunderlig italiensk restaurant til små penge, Lafayette stormagasin, drømmeoutlet for mærkevaresnobberne (mig selv inklusiv) og RitterSport-butikken! …Jeg opdagede, at der findes lækre tyskere… …Og skrev et vældig populært indlæg om værdien af en cupcake. …Jeg kiggede tilbage på november 2011 (til dem, der er nysgerrige efter, hvordan bloggen så ud dengang!) … Der kom to outfits på bloggen.
Arh, kommentarer. Noget af det bedste ved at blogge. Jeg har sammensat en lille Wall of Fame til jer – nogle af dem, der er stukket lidt udenfor af blandede årsager. Enjoy!
Kommentar til: På en helt almindelig torsdag. Kommentaren, der gav mig inspirationen til
Engang imellem bliver jeg spurgt, hvad jeg gerne vil med bloggen. Hvorfor jeg startede den. Hvad jeg gerne vil opnå. Den slags.
Jeg var ivrig bloglæser omkring et år, før jeg selv blev blogger. Dengang var jeg lykkelig beboer i candyflossland og kom aldrig rigtig væk fra BloggersDelight. Jeg væltede mig i outfitbilleder og sponsorerede indlæg og
Jeg har i dag været min Bloglovin igennem med en tættekam og smidt i hvert fald en ti-tyve blogs på porten. Jeg var simpelthen så træt af, at mængden af blogindlæg, der ikke interesserede mig, var større end dem, der gjorde.
Jeg slettede ikke nogen ud fra en pludselig indskydelse. Kun dem, jeg ikke har besøgt i noget, der nærmer
Én dag forsinket. Dammit! Jeg var ellers lige blevet så sej til det… Nå, men i Oktober 2012:
…Skrev jeg et af bloggens mest læste indlæg nogensinde om grimme, grimme trends.
…Tudede jeg over en mand, der ikke ville have mig. (I dag vil jeg heldigvis heller ikke have ham!)
Nu hvor der er kommet to kommentarer lige i rap på indlægget om de unge rygere i lejligheden over for min, der advarer mig om mængden af mine negative indlæg, føler jeg lige behov for at sætte noget på plads:
Jeg har ikke behov for en åbenbaring
Jaja, jeg skal have en ny header. Jeg ved det godt.
Jeg føler mig lidt som en af de store aviser, der er nødt til at bide i det sure æble og indrømme, at de fuckede op. Ikke fordi de selv synes, de fuckede op, men fordi der er nogle andre, der synes det. Og det er ikke så godt, når man er en avis. Eller mig, da jeg jo er en anelse perfektionistisk.
Here’s the