Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 8

Month: oktober 2020

Projekt Voksenbolig – Før/efter #6 // Så røg stolen!

Annonce for Ilva

Vi nåede at få ti gode år sammen. Jeg kan tydeligt huske vores første møde i en genner i Randers, da jeg stod til at skulle flytte fra Århus til København. Jeg ville i min nye lejlighed få 15+ flere kvadratmeter og var derfor på jagt efter møbler til at udfylde den ekstra plads, men i kraft af at være utroligt meget på SU lå min indretningsskæbne i genbrugsgudernes

Læs mere

Næste WTF-emne

Det er tid til at sætte gang i et nyt emne, og denne gang tænkte jeg, vi skulle efterlyse nogle gode eksempler på karma. Det kan både være små og store konsekvenser; sjove, vilde og voldsomme historier, alt har interesse! 😀 Måske råbte din mor ad dig, at du skulle cykle forsigtigt, hvorefter hun selv kørte direkte ind i en lygtepæl? Måske blev din kusine ved med at fortælle

Læs mere

Jeg er jo Bridget Jones #446

1. Har fået besked om, at der er kommet en ventet pakke til mig, hvilket er fedt, bortset fra at den er kæmpestor og derfor ikke kan hentes på cykel, og lige præcis denne gang har PostNord valgt ikke at levere den til posthuset to gader væk, men til et nyt og spændende sted, der ligger omtrent ti gange så langt væk.

2. Efter Fleetwood Macs “Dreams” har fået en renæssance,

Læs mere

Sur, gammel, teknologi-skeptisk dame fanget i en 34-årigs krop

Foto: Emily Spiro

I kender godt de der gamle mennesker, der ikke giver en fuck for at følge med teknologiske udviklinger og råber over, at alting foregår elektronisk, og hvorfor kan man ikke bare sende et brev med et frimærke som i gamle dage? Jeg har en snigende fornemmelse, at det bliver mig. For jeg er der måske nok i virkeligheden allerede lidt.

Jeg hader apps. Eller, det passer ikke,

Læs mere

Instagram vs reality, take two

Jeg lavede et Instagram vs reality-indlæg tilbage i februar, men som blogger tager man i sagens natur småmange billeder af sig selv, og reglen er generelt (for mig i hvert fald, der findes sikkert mere tjekkede typer), at der bliver taget i hvert fald tyve billeder, før der kommer et, der kan bruges. Her er atter nogle eksempler på dem, der blev valgt fra.

Vi lægger ud med ovenstående, der er forskellen på at være vindblæst på den lidt Beyoncé-agtige måde og at være vindblæst, når man arbejder med vind i naturen og ikke fra maskine. Jeg kan afsløre, der blev taget afsindigt mange billeder, fordi mit hår havde det vildt på næsten allesammen.

Et Instavenligt grin vs en knap så instavenlig, men nok til gengæld lidt ærligere portrættering af mit grin.

Man kan få nogle ret fine billeder ud af at spille fandango midt på en gade. Man kan også få nogle, hvor man ligner en, der har meget svært ved at kontrollere egne lemmer. Hvilket måske i virkeligheden ikke er helt usandt.

Meget fin og yndig til venstre for så på magisk vis at forvandle mig til ethvert menneske i en amerikansk tv-serie, der har røget imponerende mængder hash.

Et brugbart resultat vs kløende hovedbund og usamarbejdsvilligt kjole-fald.

Bonus-runde. Læs mere

Jeg er jo Bridget Jones #445

1. Den anden dag fandt jeg en agurk i min grøntsagsskuffe, der havde forputtet sig under en pose gulerødder og altså faktisk var gået 95% i opløsning. Var meget fascineret over, at indpakningen imidlertid holdt tæt, så indholdet forblev i plastic-hylsteret – selvfølgelig lige indtil jeg var halvvejs henne ved skraldespanden.

2. I går holdt min svoger fødselsdag, og vi startede dagen i Køges springcenter, hvilket var ganske underholdende, men jeg jeg kan love for, at lugten af sure gymnastikmåtter kan vække nogle glemte barndomstaumer til live!

3. …Og så kan skumgummigraven ikke anbefales til folk med støvallergi. Det var kun en snert upraktisk, fordi min inhalator lå derhjemme, men det siger måske sig selv, at symptomerne er hosten og nysen, og jeg skulle med det offentlige hjem et par timer senere!

4. Herbert er begyndt at stjæle mine ørepropper. Jeg har ikke været i stand til at finde en eneste af dem endnu, men jeg er sikker på, han har et lager et sted.

5. Jeg var ved at skære asparges og fik grundet min manglende finmotorik skåret en del af min negl af. Det ramte ikke fingeren eller noget, men det er lige før, det havde været at foretrække. Jeg havde lige filet dem til den rigtige form.

6. Mit dankort udløber i næste måned, så jeg ringede til min bankrådgiver for at sikre mig, at der ville komme et nyt automatisk. Det viser sig, at min bankrådgiver er stoppet, det var der bare ikke nogen, der havde fortalt mig.

7. Er i øvrigt underligt stolt af, at jeg har haft et dankort så lang tid, at det udløber. Jeg tror aldrig, det er lykkedes mig før, jeg smider dem altid bare væk.

8. …Er mindre begejstret over alle de hjemmesider, der gemmer mine betalingsoplysninger på deres side, fordi jeg nu skal til at indtaste mine nye tal en halv million gange.

9. Der er lidt over to måneder til jul, og jeg er begyndt at skrive på min ønskeseddel, så jeg ikke som sædvanligt ikke aner, hvad jeg skal ønske mig, når min familie spørger. Det er jeg underligt stolt over, på trods af at listen pt består af én ting: En ny stegepande.

10. Jeg mangler kritisk et par pæne, sorte støvler sådan lige nu, så jeg bed i det sure æble og bestilte et par hjem, der var smådyre, men forhåbentlig også i en god kvalitet. De sendte mig dem tre størrelser for små og i brun. Tak tak. Læs mere

Et lille indblik i min dating-historik

Tilbage i maj skrev jeg et indlæg, hvor jeg fortalte, at dating i 30’erne altså ikke er som taget ud af Sex & the City. Og det er det bestemt heller ikke. Jeg har ofte laaaaaange pauser, hvor jeg slet ikke orker at overveje tanken om at skulle på en date, fordi man starter helt fra bunden, hver gang en potentiel flirt går død, uanset hvor langt i processen man er nået, og man kan hurtigt blive en lille smule opgivende omkring hele situationen.

Men traume + tid er som bekendt = humor, og hvis man har været igennem datingmøllen en gang eller to på et tidspunkt i løbet af det sidste årti, så har man nok også et par historier at fortælle, der, hvis ikke i øjeblikket så i hvert fald med tiden, er blevet en god anekdote. Her er et par af mine:

– Der var ham, der lagde ud med at fortælle, at han før i tiden havde arbejdet med mange verdensstjerner og helt ærligt ikke forstod hele hurlumhejet med det. De var jo bare helt almindelige mennesker. Som alle os andre. Han brugte derefter resten af vores date på at namedroppe alle fra Brad Pitt til Beyoncé.

– Der var ham, der mente, det ville være en god karrierestrategi for mig at blive camgirl. Fordi kæmpebryster. Dem er der et marked for. Og det ville være så nemt for mig bare at sidde derhjemme med bar overkrop og se pengene vælte ind. Mind you, det her blev sagt på første date, fordi han tilsyneladende intet upassende kunne se i det. Der blev ikke en anden date.

– Der var ham, der skrev en meget pæn afvisning til mig, fordi han havde mødt en anden kvinde, han hellere ville fokusere på, hvilket selvfølgelig havde været a-okay, hvis han ikke også lige fik tilføjet, at de skulle flytte sammen dagen efter. Jeg var så forvirret. Enten var han en stor, fed løgner, eller også tænkte han vitterligt, det var en god idé at flytte sammen med en kvinde, han havde kendt en uge. Hvert scenario har sit helt eget røde flag.

– Der var ham, der påstod, han talte flydende tysk. Til de uindviede har jeg en BA i tysk, så jeg tænkte, det ville være en fremragende anledning til at få luftet det lidt og stillede ham et helt standard spørgsmål. Han forstod ikke, hvad jeg sagde.

– Der var ham, der så det som et personligt angreb, at jeg gerne ville være lidt forsigtig. Jeg havde lidt tid forinden haft en af de der dating-oplevelser, hvor manden viste sig at være en helt anden, end han udgav sig for, og det fik rusket lidt op i mine gamle traumer med at være involveret med en psykopat. Jeg fortalte derfor, at jeg gerne ville gå langsomt frem, fordi jeg var nervøs, hvilket han tolkede som værende mig, der påstod, at han også ville være psykisk voldelig, og det endte ironisk nok med, at han nedgjorde og voldsvinede mig til for at tænke sådan om ham. Yay for nedtursmænd, der afslører sig selv!

– Der var ham, der var kendis og også et godt stykke oppe på ranglisten, men han havde aldrig tid til mig, så jeg lukkede den ned i al venskabelighed, hvorefter jeg fandt ud af, at han knaldede vitterligt hele København og nok også det halve af Fyn.

– Der var ham, der forsøgte at catfishe mig med billeder af Alexander Skarsgård. Faste læsere vil vide, at jeg har fremtidsplaner om at blive gift med Alexander, så jeg kan godt genkende hans billede, når jeg ser det på en Tinder-profil. Jeg forstår det helt ærligt ikke. Hvis man partout skal catfishe, så vælg da en person, store dele af verden ikke kan genkende!

– Der var ham, der sendte mig en lydfil af sig selv onanere. Den behøver vist ikke yderligere forklaring.

…Såeh, hvis nogen skal bruge historier til en tv-serie om dating i 30’erne i København, så ringer I bare! 😀 Læs mere