Also known as dengang jeg efter ni fucking år som blogger alligevel formåede at glemme at tage et før-billede, så I er nødt til at nøjes med nogle træls screenshots fra min story, og det beklager jeg meget, jeg er et utjekket menneske.
Efter megen mølen er stuens nok sidste store projekt endelig færdigt. Det var mest en mental blokade, fordi jeg vidste, jeg ville skulle nedgradere
Annonce for Ilva
Vi nåede at få ti gode år sammen. Jeg kan tydeligt huske vores første møde i en genner i Randers, da jeg stod til at skulle flytte fra Århus til København. Jeg ville i min nye lejlighed få 15+ flere kvadratmeter og var derfor på jagt efter møbler til at udfylde den ekstra plads, men i kraft af at være utroligt meget på SU lå min indretningsskæbne i genbrugsgudernes
Reklame – alle links i dette indlæg er reklamelinks.
Hvis man ser bort fra de to usamlede reoler, der stadig står i papkasser og hygger sig i min stue på andet år, så er der også nogle andre småting tilhørende Projekt Voksenbolig, jeg virkelig godt kunne tænke mig at få af vejen. Som fx at få mine altankasser op. Jeg har kasserne, og jeg har også store planer om, hvad
Projekt voksenbolig har haft sig en pause på et års tid. Det kommer sig dels af dovenskab (jeg gider virkelig ikke samle de der reoler, der har stået i min stue for evigt nu) og i endnu højere grad af, at jeg føler mig gevaldigt underlegen, når det kommer til boligindretning. Jeg er ikke velsignet med naturlige talenter inde for interiør, hvilket gør mig meget nervøs omkring at
Annonce for Jotex
Ta-daah! Så kunne hun være her, blogger-teasen. Hermed det færdige resultat fra mit nye spisestuehjørne courtesy of Jotex. Jeg er simpelthen så glad for det. Det virker på en eller anden
Annonce for Jotex
Projekt voksenbolig er ikke dødt! Det har bare, I ved, taget sig en god, lang lur. Tiltrængt og velfortjent, som lure jo gerne er. Men nu er det ved at være på tide at komme videre i sagen, og næste skridt er spisestuehjørnet. Mit spisebord har jeg faktisk været rigtig glad for i mange år. Det er vintage (læs: genbrug) og bundsolidt med de fineste, svungne ben. Det
Stuen før og efter ny sofa.
Sponsoreret af Desenio
Nej nej, ingen blogpause til mig. Overskrift + teksten i citationstegn i går skulle forestille en karikeret joke som eksempel på clickbait. Fordi 48 timer næppe gør den store forskel, hvis man reelt har brug for en pause. Dermed ikke sagt, at jeg
I al fremtid vil sommeren 2017 være kendt som tiden, hvor jeg ikke lavede andet end at spise ærter og læse bøger (…og gå med usædvanligt høje knolde). Men i dag skal der ske noget andet. For baggrunden på dette billede skal ændres. Der skal males og hænges noget andet op end mit ellers elskede spejl, der er et af de der magiske af slagsen, der altid får en til at se en brøkdel
Jeg syntes egentlig ikke, min gamle sofa var voldsomt grim. I hvert fald ikke på afstand. Problemet er, at jeg købte den omkring to år før, jeg fik den geniale idé at anskaffe mig en kat, og så gik det ellers støt ned ad bakke. Eftersom jeg stort set foretager mig alt i min stue fra min lænestol, har Frank faktisk været den primære bruger af sofaen, og det er ikke gået stille
Det skulle have været den hvide væg, men så fandt jeg ud af at de der planteophæng var omkring dobbelt så store, som jeg troede, og så døde min slagplan, for det er min væg alt for lille til at kunne bære. Heldigvis dukkede der en anden mulighed op i stedet.
Der er delte meninger om, hvad der trænger allermest til at blive udskiftet i min lejlighed. Mange ville nok sige min barcalounger,