Måned: oktober 2019

Jeg er jo Bridget Jones #396

1. Jeg talte helt casual i telefon med min mor, da der lød et massivt brag ude fra køkkenet. Det viste sig, at den øverste hylde over vasken – hylden, der fylder hele den ene væg – havde opgivet at holde ved, og alt indholdet (primært alkohol og andre rare ting af glas) var væltet på gulvet og eksploderet i tusinde stykker.

2. Det tog mig over en time at rydde op og gøre

Læs mere

Flere folk, jeg elsker

(Første indlæg her).

Folk, der lader fremmede mennesker (især mig) klappe deres hund.

Folk, der nynner for sig selv.

Folk, der cykler med solbriller i regnvejr for ikke at ødelægge deres mascara (nok mest kvinder).

Folk med de der fjollede, personlige dankort med et crazy motiv.

Folk, der nøgenbader.

Voksne, der stadig blive helt begejstrede ved synet af en trampolin.

Folk, der måske ikke taler

Læs mere

Daddy-issues, ekskæreste-issues og verdens mest nederen forsvarsmekanisme

Annonce for GoMentor.

På opslagstavlen ved siden af spisebordet i mit barndomshjems køkken hang der et avisudklip med teksten: “Man kan aldrig regne med, at manden er hjemme.” Min far har altid været en mand med mange jern i ilden, hvilket egentlig er en egenskab, jeg beundrer. Uheldigvis resulterede det for lille Miriam i en følelse af, at jeg skulle konkurrere med hans andre

Læs mere

Jeg er jo Bridget Jones #395

1. Det værste ved strømpebukser er, at de suger alt til sig. Støv, fnuller og i særdeleshed pels. I forgårs var jeg sent på den og nåede lige at trække et par strømpebukser på, inden jeg spænede ud af døren. Nåede hele vejen ind i S-toget og satte mig på et sæde, da jeg kiggede ned og opdagede, at jeg havde halvdelen af Herberts pels siddende på læggene.

2. Apropos Herbert,

Læs mere

“Hvad laver du egentlig i din hverdag, moster?”

Spørgsmålet kom fra min 10-årige nevø, da jeg i går havde taget turen til Køge for at agere barnepige, mens forældrene tog sig en velfortjent aften nede i byen med en øl eller to. Han er meget interesseret i mit arbejde, min midterste nevø. Og jeg kan godt forstå det. Engang sad vi begge i deres stue, hvor min søster bad ham lægge sin telefon fra sig. Han returnerede, at det var

Læs mere

14 dage – og så Chicago

Om præcis to uger er jeg næsten lige gået om bord i et fly fra Barcelona til Chicago. Jeg er meget spændt på, hvordan den her tur forløber. Sædvanligvis rejser jeg jo alene, i hvert fald i USA og i hvert fald over så lang en periode. Og når man så lægger oveni, at der blandt mine rejsepartnere er tre børn med tilhørende energiniveau, så er jeg noget skeptisk omkring, hvordan min

Læs mere
  • 1
  • 2