1. Hvorfor gør det så uproportionelt ondt at støde sit skinneben ind i en cykelpedal? Jeg gjorde det forleden og var nødt til lige at tage et øjeblik for ikke at stoppe op og tude midt på Østerbrogade.
2. Brugte en halv time på at swatche læbestifter i Sephora. Fandt en vildt fin farve. Købte den. Kom hjem og konkluderede, at jeg ejede den i forvejen.
3. Ærterne er kommet! Skulle der
Jeg er fra naturens side udstyret med relativt lange øjenvipper. Det er en familieting, min søster har dem også. Lige siden jeg begyndte at gå med mascara (uden er mine øjenvipper essentielt usynlige), er det noget, jeg har fået komplimenter for. Og jeg har lappet dem i mig. Jeg ved ikke, hvorfor lige det kompliment er så meget bedre end alle andre, men det er det altså. Lange øjenvipper
Mit internet lagde sig til at dø i går formiddag. På en skala fra nul til hundrede er det en ret solid krisesituation for en person, der lever det meste af sit arbejdsliv online. (En af mine veninder har en tendens til at gøre det her. Først lave en skala og derefter overhovedet ikke at bruge den skala, og jeg råber ad hende, hver gang hun gør det. Nu er det åbenbart smittet). Jeg ringede
I love all y’all, men vil de, der bliver ved med at indsende negative hemmeligheder om navngivne personer, ikke nok holde op? Please? Bagtal dem til jeres veninder i stedet, jeg synes ikke, det er rar læsning. Alle andre hemmeligheder modtages med kyshånd lige her. 😀
“Det føles utrygt at være udenfor.” Jeg tror først, ordenes betydning gik op for mig, da jeg sagde dem. Det var i en telefonsamtale med min mor, da jeg boede i Århus og kæmpede rigtig meget med min depression. Jeg isolerede mig selv en del. Det er vel naturligt, når man skiftevis er ubærligt trist eller håbløst apatisk. Det var det i hvert fald for mig, for selvom jeg er
The Princess Bride (1987). Hvis du kender The Princess Bride, så kender du den sikkert. Det er en film, der har et kultfølge af de større, men er man ikke indviet i filmen og al dens skøre vidunderlighed, så er oddsene for, at man tilfældigt skulle opdage den måske ikke de bedste. Og dermed lander
1. Det her skiftende forårsvejrfucker seriøst med mine tøjvalg. Enten er jeg klædt på til vinter i Winterfell, og så bliver det 20 grader, eller også har jeg bare ben og pivfrosne tæer.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret intens pessimist. Det er egentlig ikke, fordi det er med min gode vilje. Jeg ville meget hellere have et klædeskab fuld af ja-hatte og en sunny disposition, men jeg er i stedet udstyret med grov galgenhumor og lidt for stor trang til at sige “jeg vidste det!” Med jævne mellemrum tager jeg et kig på min bucket list for at se, hvad der
Egne hemmeligheder kan som altid indsendes helt anonymt i formularen lige her. 😀
