Tørklædet er nok den ting, jeg er gladest for. Det er i velour og silke, kæmpestort og kom i den fineste æske.
Jeg knuselsker den grønne skjorte med guldknapperne. Den skal matches med pencil skirts galore! Sweateren er faktisk fra herrekollektionen, men jeg syntes, den var noget så pæn, så det er jeg ret ligeglad med.
Velourblusen
I dag ville man nok ikke studse synderligt over et barn, der blev navngivet Miriam, men jeg er vokset op i en generation af Metter og Louiser, og derfor har det altså ikke altid været lutter lagkage at rende rundt med sådan et lidt sært navn.
Det er ofte problematisk, når jeg verbalt skal introducere mig selv. Den mest almindelige reaktion er: “En gang til?”,
Jeg lever! Bevares, min tilstand er ikke prangende, men jeg er hjemme igen på Østerbro hos en lidt halvmopset Frank, der helt klart mener, at jeg bør kompensere for de to dage, han ikke fik sit vådfoder.
Efter lang tids samlen mod tjekkede jeg for lidt siden min netbank. Det var slemt, men det kunne have været meget værre. Faktisk følte jeg lidt,
Det er mandag, og jeg har lige spist tysk chokolade nok for fem mennesker, så her er nogle hemmeligheder!
Som altid kan man også indsende sine egne af slagsen ganske anonymt lige her. Men husk på, at det desværre ikke er alle, der bliver udgivet. 🙂
Jeg giver lige ugens Bridget et skub til næste søndag, for jeg sidder i øjeblikket i en lejlighed i Berlin med verdens måske mest ustabile internet. Jeg var i øvrigt (selvfølgelig) minutter fra at misse mit fly på trods af, at jeg følte, jeg var i enormt god tid. Rendte ind i MM
Min ekskæreste og jeg skrev sammen i månedsvis, før vi mødte hinanden. Det var ikke planlagt, at vi skulle være kærester, da vi begyndte at skrive sammen – faktisk var han lidt min chef. Men de professionelle samtaler veg efterhånden for de personlige, og da vi endelig stod til at skulle mødes, var vi begge to smaskforelskede. Vi blev
Jeg havde egentlig planlagt at skrive et langt, humoristisk indlæg om min kamp for H&M x Balmain-rov, for jeg havde glædet mig som et lille barn til i dag, og jeg er nærmest lidt lykkelig for, at jeg rent faktisk fik fat i nogle ting, omend det skete under relativt dramatiske omstændigheder. Men jeg har mistet lysten til at skrive et sådant indlæg, for
Jeg elsker at bo på Østerbro. Her er pæne, helt graffitiløse bygninger, Irmaer overalt og generelt ro og orden. Især sidstnævne er østerbrogenserne glade for. Man skal overholde både de skrevne og de uskrevne regler, ellers falder der brænde ned. Nej, det passer ikke. Der falder ikke brænde ned, for konfrontationer er ikke commes
Jeg går lidt og roder alle mine dage sammen pt. Har ikke styr på en fucking skid. Det er der to grunde til:
1) Der er deadline for min specialekontrakt lige om lidt, og jeg har allerede været nødt til at få den udskudt, fordi både min vejleder og jeg er sådan nogle globetrottere, der tilsyneladende ikke rigtigt er i Danmark samtidig. I hvert fald er
Mandage er tough. (Ja, altså, mine adskiller sig ikke voldsomt fra ugens andre dage, men det er det, jeg hører.) Derfor deler jeg i dagens anledning verdens fineste, lille Oscar-vindende kortfilm fra Disney. Se den med dit barn eller dig selv og bliv glad i låget. 🙂