Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Den pokkers usikkerhed

Jeg kender meget få mennesker, der brager igennem livet med uanede mængder selvtillid. De fleste af os kæmper lidt med det der med at være god nok. Det er jo temmelig deprimerende, hvis man tænker over det: Uanset hvor god du er til noget, så er der med overvældende stor sandsynlighed nogen, der er bedre til det end dig.

Sådan er det også på blogfronten. De sidste par måneder har bloggen stormet frem, og det gør mig stolt og glad (og en lille smule forvirret), at der er så mange mennesker, der vil høre på, hvad jeg nu bralrer op om. Men det gør mig også helt automatisk hamrende paranoid omkring, hvorvidt jeg nu er i stand til at leve op til forventningerne. Der er selvfølgelig nogle ting, der er så inkarneret en del af bloggen, at jeg aldrig sætter spørgsmålstegn ved dem. Jeg holder aldrig op med at pege fingre af mig selv. Jeg holder aldrig op med at Frank-spamme. Og jeg holder aldrig op med at diskutere det sære, sære fænomen, der er blogland. Jeg får tit skudt i skoene, at jeg hænger folk ud, og det undrer mig hver gang. Jeg vil altid se blogging som en branche og blogs som produkter, og for mig er det ikke anderledes at udtale, at jeg synes fx blackster- eller LCHF-blogs er uinteressante end at sige, at jeg ikke bryder mig om 70’er-rock. Smag og behag. Men den diskussion har vi jo taget. Mange gange. 😉

De faste holdepunkter på bloggen har jeg derfor nogenlunde på plads. Men hvad med alt det andet? Laver jeg nok seriøse indlæg? Laver jeg for mange seriøse indlæg? Er jeg sjov nok? Personlig nok? Laver jeg for mange lister? Er mine indlæg for lange? Er mine billeder okay? Snakker jeg for meget om sko? Skræmmer jeg de børneglade væk med mit antibørneri? Skræmmer jeg modebloghaderne væk med outfit-indlæg? Fremstiller jeg mig selv på en realistisk måde? Kan folk lide mig? Er jeg god nok? Elsk mig, elsk mig, eeeeeeeelsk mig!

De er sære sådan nogle usikkerheder. Jeg kan gå og være helt begejstret og overvældet over, hvor meget bloggen er vokset på det sidste, og så ser jeg en forholdsvis ny blogger flashe et besøgstal, som jeg var flere år om at opnå. Og *puf* så forsvandt al min stolthed. For mit resultat kan jo umuligt være godt, når hendes er så meget bedre, vel?

Jo, selvfølgelig kan det det. Og selvfølgelig kan jeg være god til at lave mad, selvom der er andre, der er bedre, og selvfølgelig kan jeg have pæne øjne, selvom der er andres, der er pænere. Det er så dumt at gå og slå sig selv oven i hovedet, fordi man ikke er perfekt, for det er der jo gudhjælpemig ikke nogen, der er. Ikke at den slags fornuft virker en skid, når man nu er så dejligt pessimistisk indrettet som jeg. Men altså. Nu har jeg besluttet, at lige i dag, der vil jeg ikke tvivle på mig selv. Der vil jeg nyde, at jeg har pæne sko, dejlig kattemis, velfungerende blog og alle jer usandsynligt rare mennesker, der betyder så uendeligt meget mere, end I nogensinde vil forstå.

Massiv solskinsmøsser på alle jeres kinder. Og tak fordi I læser med.

Kommentarer (61)

  • Jeg begyndte at følge din blog for godt 2 måneder siden – og jeg må erkende at jeg har “bladret” den igennem, så jeg har læst en del af de gamle indlæg også. Førhen fulgte jeg primært modeblogs, og det gør jeg sådan set stadig, men ikke lige så mange som før. Jeg fandt ud af at det jeg kan lide er når bloggeren har noget mere interessant at byde på end Birkenstock-look-a-like sandaler fra Givenchy, altså noget mere personligt (dette er ikke et surt opstød mod modebloggere der ikke inddrager deres personlige liv! Det er stadig udmærkede blogs – men bare ikke interessante for mig). Med denne smøre mener jeg at DU ER GOD NOK MIRIAM! Jeg glæder mig til at læse dine blogindlæg når jeg kommer hjem fra arbejdet eller tager en pause fra læsningen og jeg har endnu ikke klikket “marked as read” på bare et af dine blogindlæg. Så nyd endelig de elementer af dit liv som du beskriver, for det har du fuldt ud fortjent <3

  • Jeg er ikke istand til at sætte ord på hvor meget jeg ELSKER dig og din blog… Jeg er en mode-iført-sort-og-birkenstock-type, men jeg elsker sgu din blog højere end de andre mode-iført-sort-og–birkenstock-type blogs. Go Miriam!

  • Ser altid frem til nye indlæg hos dig, hvilket ikke altid er tilfældet med andre blogs hvor jeg godt nogle gange kan få nok af “short hair, don't care” overskrifter der går igen hos flere bloggere og “new in” med deres nye dyre køb.. Hos dig får jeg en fornemmelse af en ægte person bag skærmen, der rent faktisk vil fortælle MIG noget 🙂

  • Miriam, min søde Miriam! Blogland ville være et lidt trist sted, hvis ikke vi havde dig!

    Jeg kender det godt, jeg synes stadig ikke altid, jeg er god nok til, at dele mine makeup looks og tips på min blog,
    de andre er jo mega dygtige og waaauw de er vilde i deres youtube videoer. Men så hanker jeg lidt op i mig selv, og gør det, fordi jeg elsker det og håber på dem der læser med, får noget ud af det 🙂

    Kæmpe møsser herfra til dig!

  • Jeg fik anbefalet din blog af nogle af læserne på min egen blog, og jeg eeeelsker den! Jeg læser alle dine indlæg og nyder din tørre humor og dejlige selvironi!
    Hvis du spørger mig, skal du ikke spørge om noget og bare gøre det, du gør, som falder dig naturligt!
    Jeg hænger i hvert fald på som rævehalen på en Puck Maxi!

  • Jeg er fuldstændig VILD med din blog og kan på ingen måde sætte fingeren på hvorfor! I know, træls type uden nogen form for konstruktiv kritik! 😉 Måske er det fordi du netop ikke holder dig indenfor én genre, at din blog ikke har et “rent” udtryk og at du ikke formulerer dine ord med så meget varsomhed, at der aldrig kommer en reel holdning til syne. Jeg føler mig som læser underhold, men samtidig skubber du til nogle af mine tanker og følelser i forhold til emner om alt mellem himmel og jord – and i love it! 😀

    Og du ville finde min blog hamrende ligegyldig og uinteressant, men det er helt cool! Jeg bryder mig heller ikke om 70er rock 😉

    Hilsen Anna 😀

  • Er vild med din blog, den er ærlig, personlig og jeg tjekker hver dag for nye indlæg. Har været med lææænge (fra den gang det var mest sko), og synes du er en af de få gamle rotter i blogland, der formår at blive ved med at være interessant. Du har så meget at dele af, og føler du har et fedt mix af indlæg. Vigtigst af alt tror jeg, det er, at du tør være ærlig og personlig. Du har eks. gjort det respekteret og lidt sejt at være kattedame, hvem havde set det komme. Jeg er fan. Sommerlove din vej, Charlotte

  • Du er pisse sej og god som du er, Miriam! Vær du ikke bekymret for, at du gør noget “forkert” herinde på bloggen – der kan aldrig være for meget af noget og for lidt af noget andet. Vi læser med hver dag, fordi vi synes, det du gør, er fantastisk!

  • Kender godt det med usikkerheden, så jeg vil lige hjælpe dig lidt på vej og fortælle, at din blog er min yndlingsblog for tiden. Du leverer simpelthen så mange gode indlæg og pt er det kun din og rockpaperdresses' blog jeg ALTID klikker mig ind på. Du får lige min helt konkrete mening, da den er så godt som positiv:
    – Ja, du laver en tilpas mængde seriøse indlæg. Endda nogle rigtig gode, gode nogle nogle, der sætter tanker i gang.
    – Ja du er sjov nok og endda meget mere sjov end så mange andre. Gid det var mig.
    – Ja selvfølgelig er du personlig nok – du er nærmest ikke andet!
    – Nej, du laver slet ikke for mange lister. Bliv endelig ved med dem, for ingen kan få for mange lister. Jeg elsker lister af alle slags.
    – Nej, dine indlæg er ikke for lange – eller for korte. Jeg læser 9 ud af 10 til ende, og det er stort, da jeg meget let begynder at kede mig (på trods af at jeg selv er fantastisk til at skrive langt).
    – Jeg må sige, at dine billeder bestemt ikke er grunden til at jeg læser din blog. Det er bare det tekstmæssige, der er stærkt for mig ift. din blog.
    – Og nej, du snakker ikke for meget om sko. Det har jeg nærmest slet ikke bemærket, at du har gjort?
    – Jeg aner så ikke om du skræmmer marioteten af børneglade væk, men jeg hænger da på – på trods af at jeg er temmelig skruk.
    – Jeg aner heller ikke om du skræmmer modeblog-haderne væk medet enkelt outfit-indlæg her og der, men jeg tvivler stærkt.
    – Du fremstiller dig selv meget ærligt er mit indtryk. Kan det blive mere realistisk end det?
    – Og ja, jeg kan godt lide dig.
    – Og ja, du er bestemt god nok. Kan sagtens forstå, hvis du har fået mange flere læsere på det sidste.

  • Din blog er den eneste, som jeg fast følger og har lysten til at klikke ind på, hver gang jeg ser en ny opdatering. Jeg synes der er dejlig variation i indlæggene og god debat – ofte en sober tone. Men alt i alt, fantastisk blog, Miriam. Du kan sagtens klappe dig selv på skulderen og give Frank en treat.

    Det er min overbevisning, at når man arbejder hårdt for noget længe og stille og roligt får læsere, så er der nok større chance for at de bliver ved med at være der end, hvis man får dem sådan vupti. Så smutter de måske, når man ikke er “hot” længere.

    Og hov hov, et labert billede til dette indlæg, har du taget det? Det minder mig lidt om noget fra en fransk film, måske Amelié, hvis tonerne havde været mere grønne.

  • Ville bare lige sige, at jeg i dag nominerede dig som “Best Lifestyle-blog”, “Best Personal Style-blog” og “Newcomer Of The Year” i Bloglovin Awards (aner egentlig ikke hvad det er…). Og der skal lidt til, jeg er en af de ellers så håbløse 'blackstere' og følger nok lidt for meget med i søstrenes Jedigs liv og er dybt betaget af alle de smagløse trends som kører lige pt., men din blog Miriam er den eneste af de 30-40 blogs jeg følger, hvor jeg altid læser alle indlæggene.

    Din originalitet er nøglen til dine læsere – eller i hvert fald til mig. Jeg elsker at din personlighed brænder igennem, hvor andre prøver at leve op til noget de ikke er.

    Bare lige en lille tanke, keep up the work giiiiirl

  • Din blog ER fantastisk med alt hvad den indeholder, så du må jo have noget at byde på. Synes du er skide sjov og det er dejligt med lidt selvironi:-) Ikke mindst kan du rent faktisk stave og formulere dig korrekt i modsætning til alle andre bloggere jeg har fulgt:-/

  • Hvis jeg nu havde råd til en masse dyre køb, så havde jeg måske nok flashet dem, men det har jeg jo så (u)heldigvis ikke! 😉 Men jeg er glad for, at du kan fornemme mig bag skærmen. Det prioriterer jeg også højt!

  • Ja, det kan altså være svært at undgå mindreværdskomplekser, når nu der findes så mange usandsynligt dygtige bloggere, men vi har også værdi! Basta!

  • Tænk, at jeg sådan har fået lokket en fitness-pige i mit net. Det er da meget sejt, hva'? Jeg er glad for, at du gider læse med, selvom jeg spiser for meget chokolade og laver for få squats! 😀

  • Jeg ved ikke, om usikkerheden nogensinde forsvinder, men du har helt ret i, at det langt hed ad vejen handler om at lytte til mig selv. Men når man så også er people pleaser, så bliver man nemt lidt rundt på gulvet i et forsøg på at gøre alle andre glade også… Jeg arbejder på det!

  • Hvis jeg reelt har gjort det sejt at være kattedame, så kan jeg jo næsten lægge mig ned og dø lykkelig. Det er muligvis det allersejeste kompliment, jeg nogensinde har fået! TAK!

  • Shit, en lækker liste. Hvor er det stort, at du tog dig tid til at svare på alle mine usikkerhedsspørgsmål. Det er dedikation, der varmer mit hjerte! <3

  • Åh, Nina, I loooove you. (Og Ludwig.)

    Billedet er rent faktisk taget af mig, men jeg aner jo ikke, hvad jeg laver, så det var vist rent held… Og en hel del redigering. 😉

  • Sejt! Jeg tror nok, den slags titler er forbeholdt de store, internationale damer, men jeg kan så helt ærligt sige, at det er en ære bare at være nomineret! Og så er jeg glad for, at du synes, jeg er original. Det vil alle vel gerne være, men det kan eddermame være svært at prøve at finde på noget, der ikke er set før en million gange i blogland!

  • TAK! Ha, ja, jeg går en del op i mit sprog. Har også været nødt til at unfollowe et par stykke, hvor sproget simpelthen gik mig for meget på… Men så kan de sikkert bedre finde ud af det med billeder og så'n. 😉

  • Kære Miriam.
    Jeg er virkelig glad for at læse din blog. Jeg synes den har så meget af det hele. Vigtigst, for mig, er at det er sjovt, intelligent og selvironisk.
    Jeg tror jeg har det med blogs, som med veninder; at jeg bruger dem til noget forskelligt. Det er ikke hos dig, jeg finder den modeinspirayionen, tilgengæld gør dit skriverier mig klogere, udfordret, glad og fortrøstningsfuld på så mange områder.
    Tak for det!
    KH Signe

  • Forbered dig på din kommende tid med sponsorgaver og fans – nu kom dit gennembrud: shoutout fra mmleilange! Jeg er stolt på dine vegne, mvh en gammel læser!

  • Du er god. Ikke “god nok”, men god. Jeg interesserer mig ikke for neglelak, katte eller sko. Til gengæld elsker jeg børn. Men jeg interesserer mig for dig, måske. Jeg ved sku ikke, det fungerer bare på et eller andet plan.

    Tilgiv mig – jeg har aldrig skrevet så stalker-agtig en besked før

    Best regards og alt muligt
    Camilla

  • Miriam for dælen – din blog er helt fantastisk! 🙂 Her er en god blanding af det hele, og det er fedt! Jeg bliver altid så glad, når jeg ser på bloglovin', at der er nyt fra Miriam. Du tør sige tingene, som de er (eller altså som du mener, de er), og det er virkelig befriende med bloggere, der ikke pakker alle indlæg ind i lyserøde tylskørter med hjerter på og overhælder dem med moët og guldmønter.
    To sum up: I fucking love you! 🙂

  • At sige at man ikke skal være ked af det fordi der er nogen der har det vær er som at sige at man ikke skal være glad fordi der er nogen der har det bedre

  • Kære Miriam, jeg er en af dem, der næsten aldrig skriver en kommentar, men jeg nyder sådan din blog. Du skriver vidunderligt, og jeg er særlig vild med Frank og hemmelighederne. Dine fotos er også gode 🙂 Du er super god som du er 🙂

  • Hej Miriam!
    Du gør det godt! Faktisk er du en af de eneste blogs jeg følger, der af og til skriver om moderelateret indhold, på nær de besøg jeg foretager mig hos de modebloggere du af og til omtaler herinde. Jeg har måske nok lidt svært ved at forstå fascinationen af sko, men jeg læser faktisk selv de af dine indlæg der handler om dem. Fortsæt som du plejer!

  • Jeg har haft en meget meeeeget lang pause fra bloglæsningen. Eller det vil så sige, fra alle, på nær din og Kristina Arickens blogs.
    Jeg var nemlig træt i hovedet af glansbillede-piger, der sporter tøj jeg alligevel ikke har råd til, som jeg ellers havde synes var spændende nok for en stund.
    Så Miriam, du må for alt i verden ikke tvivle på det du gør. Vi elsker dig! Og Frank naturligvis 😉

  • Jeg elsker, elsker, elsker din blog. Både indlæg om tøj og sko, selvom jeg efterhånden aldrig investerer i den slags mere fordi det alligevel bare går i stykker herude på landet, men det er stadig rart at drømme lidt om det 🙂 Men jeg elsker mest de personlige indlæg, hemmelighederne og dit take på Blogland. Det sidste er nok det jeg elsker allermest, både de rosende indlæg, men også de mere kritiske, for det får mig altid til at tænke over hvordan man selv ligesom styrer sin egen blog.

    Så altså. Bare skriv mere, mere, og mere!

  • Jeg ELSKER din blog for alt hvad den er! Der er en grund til at du er den eneste blogger jeg NOGENSINDE har læst fast. Jeg tager mig selv i at smile hver gang jeg ser på FB at der er kommet et nyt indlæg.. Jeg fortæller mine venner og familie om dig og det du skriver.. Det er helt skørt men også kæmpe fantastisk! Og så er prikken over i'et selvfølgelig at du er crazy cat lady og børnehader som jeg selv 😉 Jeg er ikke typen der smider om mig med kommentarer.. Har faktisk vidst kun skrevet en før.. MEN det betyder ikke at jeg ikke nyder hvert evig eneste indlæg.. For det gør jeg! Du må aldrig stoppe.. <3

  • Din blog, er den ENESTE blog jeg læser.. Og det siger vidst lidt 😉 Jeg er aldrig blevet fanget af hele den populære blog-verden, men din æder jeg råt!!! Jeg elsker den!!!!

  • Jeg eeeelsker folk, der er stikmodsatte af mig og stadig gider læse med. Det må jo nødvendigvis betyde, at jeg gør et eller andet rigtigt. Så tak for dig, Camilla!

  • Hmm, måske forsvandt min kommentar i indernettets kringlede kroge, hvis jeg dobbeltposter, så slet endelig.
    Her er den igen:
    Jeg er en af de, forholdsvis, gamle læsere, har vel læst med et par år, på trods af at jeg er virkelig bange for katte og undrer mig såre over at nogen kan gå i så højhælede sko, ja, så elsker jeg at læse om Den Grå Eminence, og synes dine indlæg om sko er fascinerende (skrev først “dine skoindlæg”, men hvis du bruger sådanne, har jeg i hvert fald ikke set en post om dem).Til gengæld er jeg heeelt med på din kærlighed til neglelak, sidst jeg talte, var min samling på 147 styks. Hvis jeg SKAL kritisere noget, så vil jeg gerne have nogle længere indlæg, er lidt af en læsehest (er jo heller ikke bibliotebadekar for ingenting). Men vid, skønjomfru, at du ER god nok, lige som du er!!!
    P.S. Ville sætter stor pris på, at du lige forklarer hvad begrebet “blackster”, dækker over, har set det på blokken, et par gange, men ved sørme ikke hvad det dækker over?

  • “Den Grå Eminence.” Hold nu kæft, hvor er det godt! 😀 Det napper jeg muligvis lige! 😉

    Åh, jamen tak for de rare ord. Det er eddermame længe siden, nogen har kaldt mig både skøn og jomfru! 😉

    PS: Blackstere er sådan en sær gruppe folk, der allermest går i virkelig grimt, men meget moderne tøj. Det skal helst være sort. Og skandinavisk. Meget strømlinet. Og fra designere, som ingen af vi andre har hørt om, fordi de ikke er blevet mainstream endnu.

  • Du skal være så hjerteligen velkommen, til at bruge udtrykket “Den Grå Eminence” ligeså tosset du vil, kan jo ikke komme udenom at det passer rigtig godt til Frank.
    Tusind tak for forklaringen på “blacksters”, de lyder…anderledes…

  • Hvor formulerer du dig vanvittigt godt! Skøn/sjov/relevant/hyggelig læsning. Du burde skrive en bog. Jeg ville købe den. (Ellers bare forsæt på bloggen. -Du har fået en ny læser, som har stalket mange mange indlæg/måneder nu. :-D)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.