Såeh, kan I huske skandalesagen fra i sommer, hvor Abercrombie & Fitchs (ikke særligt attraktive) CEO udtalte, at de ikke ville producere størrelser større end en large, fordi tykke mennesker jo per definition er uncool og usexede og nederen og generelt alt, man bør undgå i livet, og jeg blev røvsur og gav ham en sviner?
Nu hvor der er kommet to kommentarer lige i rap på indlægget om de unge rygere i lejligheden over for min, der advarer mig om mængden af mine negative indlæg, føler jeg lige behov for at sætte noget på plads:
Jeg har ikke behov for en åbenbaring
I har dem sikkert også. De der Facebook-venner, der fuldstændig ukritisk deler alt mellem himmel og jord i den tro, at de gør deres til, at jorden kan blive et bedre sted at være. I virkeligheden er de bare pisseirriterende.
Det underlige er, at flere af dem ikke engang hører til den der gruppe af lidt halvretarderede folkeskolefolk, man kun er venner med af pligt.
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=GIZ5NyJyXgA]
Advarsel: Meget barske billeder.
Engang snakkede jeg lidt om bloggermagt og prøvede at vinde et køkken til min mor. Det lykkedes næsten, så da jeg blev gjort opmærksom på et projekt,
Jaja, jeg skal have en ny header. Jeg ved det godt.
Jeg føler mig lidt som en af de store aviser, der er nødt til at bide i det sure æble og indrømme, at de fuckede op. Ikke fordi de selv synes, de fuckede op, men fordi der er nogle andre, der synes det. Og det er ikke så godt, når man er en avis. Eller mig, da jeg jo er en anelse perfektionistisk.
Here’s the
Da jeg for noget tid siden gik totalt i usikkerhedspanik, fordi der var momentan læserflugt, og bad om hjælp til at finde ud af hvorfor, var der en læser, der skrev følgende til mig: “(…)det er jo bare et psykologisk faktum at folk søger mod glade, positive mennesker
Ha! Lige på falderebet som sædvanlig. Sådan fungerer alle aspekter af mit liv tilsyneladende!
I september 2012…
…løb jeg tør for plads til sko…
…bitchede jeg over folk med Arto-mund. Mig selv inklusiv.
…Og verdens
Som altid var I knaldgode til komme med jeres holdninger, da jeg i går løb tør for tudekiks og i stedet sprøjtede alle mine usikkerheder ud over jer. TAK for det. Selvom noget af det kan være lidt blandede reaktioner (nogle ville have mere Frank, andre var enormt trætte
Frank (i en kasse!), fordi I sikkert har savnet ham. Han er ellers røvsur i øjeblikket, hvis instagram-følgere har undret sig over de manglende billeder af ham…
Konkurrencen i blogland er hårdere end nogensinde. Det er pærenemt at oprette en blog, men det er bragende svært at blive opdaget af de ellers virkelig mange bloglæsere ude i landet.
Apropos smukke mennesker… (Jeg burde måske lave en FAQ til bloggen, hvor jeg bl.a. forklarer, hvad Jensen Ackles’ fjæs laver i så mange indlæg, så nye læsere ikke bliver forvirrede.)
Sig mig, er det mig, der har ændret radikalt smag, siden jeg startede som bloglæser, eller er der gået fuldstændig candyfloss i modeblogland? Jeg er helt med på, at der er et kæmpestort marked