Som lovet hermed en video af rovet fra Berlin. (Bedre sent end aldrig, i vanlig stil! 😀 ) Jeg vil i øvrigt påpege, at dette er første gang nogensinde, jeg reelt har redigeret en video i stedet for bare at smide hele herligheden op, og det tog rockerlang tid, og jeg er sindssygt (og irrationelt) stolt! Jeg er en teknikspasser af dimensioner, og jeg googlede mig igennem hele
Belønningslisten dikterede en tur i Christian Louboutin-butikken, hvor jeg for en sjælden (meget, meget sjælden) gangs skyld ville tillade mig selv at glemme alt om budgetter og økonomisk ansvarlighed og købe et par spritnye designersko til fuld pris. Jeg havde sat 5.000 fucking kroner af til den store dag.
Men. Da jeg endelig stod i butikken
De sidste mange dage er det aldrig rigtigt blevet lyst i dagstimerne. Bare mindre mørkt. Men i dag kiggede solen gudhjælpemig frem med små mellemrum, så jeg gravede begejstret mit kamera frem fra gemmerne og fik endelig fotograferet mine nye sko fra Berlin.
De er i ruskind og slangeskind, og jeg er gennemført pjattet med farven. Så fine! Jeg
Helt nye er de jo ikke, men nu hvor jeg endelig har fået noget værdigt fotoudstyr, er det på tide at vise dem ordentligt frem. Mine yndige Lady Page, som jeg fik spritnye for en brøkdel af originalprisen, og hvis æske stadig står fremme i stuen, så jeg med jævne mellemrum lige kan lette på låget og give dem
Så forsvandt juni, og det er tid til endnu et flashback til sidste år på bloggen. Jeg ved godt, det er kliché at råbe op om, hvor hurtigt tiden går, men holy fuck, hvor går tiden hurtigt!
I juni 2013…
…Gav jeg mit bud på, hvilke af nutidens tendenser vi kommer til at være rigtig flove over i fremtiden.
…Præsenterede
Det obligatoriske tilbagebliksindlæg. Jeg elsker dem her! Men æh… Sidste år ved denne tid var der godt nok drama på bloggen.
I maj 2013…
…Forsøgte jeg mig med projekt Frank-i-snor. Og opgav det hurtigt igen.
…Blev jeg fuldstændigt harmdirrende rasende over et indlæg Katrine Krøjby skrev, hvoraf essensen var noget i
Jeg var godt nok vred sidste januar. I hvert fald er de fleste af de substansfyldte indlæg fra den måned proppet med brok, eder og forbandelser. Men hva’… Det er jo, derfor I elsker mig, ikke? 😉
I januar 2013…
…Undrede jeg mig over de sære vaner, nogle bloggere tillægger sig…
Som altid læner jeg mig op ad ordsproget “bedre sent end aldrig” og fremviser stolt mine Berlin-køb. Jeg tror, det er første gang i mit liv, jeg har været bare halvfornuftig på en shoppeferie. Jeg købte kun ting, som var latterligt billige og/eller jeg ikke kunne leve uden. Dermed ikke sagt at mine køb nødvendigvis var strengt nødvendige,
Først og fremmest kudos til jer for at være med på ligeret-vognen! Indtil videre har der ikke været en eneste hater-besked, og der er kun faldet en håndfuld læsere fra på Bloglovin. Det er ærgerligt, javist, men meget færre, end jeg havde regnet
Hjemme igen. Hurra! Havde dog lige glemt, at min lejlighed basically er en sauna. Knap så meget hurra. Jeg skulle egentlig have været hjemme for næsten en uge siden, men så kom Franks dyrlægebesøg i vejen, og jeg måtte udskyde. Det gjorde mig lidt nervøs, eftersom jeg havde et par pakker på vej i posten, og de jo kun beholder dem