Klokken er lidt over to, og jeg ligger i min hotelseng og forsøger at abstrahere fra min mors snorken, der rammer nogle imponerende decibel. Jeg kan ikke sove. Ikke af mangel på træthed, dog. Slet ikke. Faktisk er jeg absurd træt. Derudover gør mine fødder så ondt, at jeg, når jeg går, vralter af sted som et barn, der har skidt
Det er temmelig pinligt at skulle vise min kuffert frem, men pinlighed har alle dage været en af bloggens hovedtemaer, så jeg bider det pænt i mig for jeres underholdnings skyld. 😉 Kufferten bærer tydeligt præg af, at den til daglig agerer seng for Frank. Jeg var for langsom til at få den sat væk engang, jeg havde været i Jylland, og så
Da jeg for noget tid siden gik totalt i usikkerhedspanik, fordi der var momentan læserflugt, og bad om hjælp til at finde ud af hvorfor, var der en læser, der skrev følgende til mig: “(…)det er jo bare et psykologisk faktum at folk søger mod glade, positive mennesker
Ha! Lige på falderebet som sædvanlig. Sådan fungerer alle aspekter af mit liv tilsyneladende!
I september 2012…
…løb jeg tør for plads til sko…
…bitchede jeg over folk med Arto-mund. Mig selv inklusiv.
…Og verdens
Som altid var I knaldgode til komme med jeres holdninger, da jeg i går løb tør for tudekiks og i stedet sprøjtede alle mine usikkerheder ud over jer. TAK for det. Selvom noget af det kan være lidt blandede reaktioner (nogle ville have mere Frank, andre var enormt trætte
Der er lutter lækre mænd på bloggen i dag!
Som blogger er det ikke rigtig badass at indrømme, at man holder øje med sit antal af followers på Bloglovin. På trods af at der er rigtig mange andre måder at følge blogs på og rigtig mange læsere, der benytter sig af disse, så er Bloglovin så populært et redskab, at man alligevel godt lidt kan måle sin fremgang derigennem. Men det er ikke
Meget repræsentativt for min sindstilstand. Skal også gerne bede om kjolen, tak.
Jeg hører til den gruppe mennesker, der bliver absurd påvirket af vejret. Jeg glemmer det altid om sommeren, men idet kalenderen skriver september, og der kan gå uger mellem solens besøg, så begynder det at gå ned ad bakke.
Jeg har haft nogle rådne dage med PMS og dårlige nyheder, og jeg kan mærke, jeg ligesom
Som klassisk tegn på min patologiske perfektionisme går jeg uhyggeligt meget op i, hvad andre mennesker synes om mig. Venner, familie, bekendte, komplet fremmede – det er helt ligegyldigt. Alle skal kunne lide mig! (Hvilket er en lidt kompliceret holdning at have, eftersom der er ret mange mennesker, der virkelig ikke kan lide mig.)
Anyway, som det overfladiske
I går lavede jeg tarteletter. Og postede et billede deraf på instagram (@miriampoulsen). På mine tarteletter var fyret en gang agurk, og før jeg vidste af det, var der gang i en all-out tarteletdebat.
Here’s the thing: Jeg elsker tarteletter. Elsker, elsker, elsker! Og lige så længe jeg kan huske, har tarteletter været pyntet med en skive agurk. Præcis som på ovenstående billede.
Min krop opfører sig sært. Jeg har afsindigt ondt i den der sektion, man ikke helt kan finde ud af, om er det nederste af maven eller det øverste af underlivet. Det sådan stikker, nærmest. Så jeg ligger en hel del stille. Normalt ville jeg spørge Google om hjælp, men man skal ikke google sygdomssymptomer, med mindre man savner at gå og