Jeg har været i Randers i en hel måned. Med egen have og fritid i massevis, og i morgen, når jeg endelig skal hjem igen, starter hedebølgen. FML.
Sidste år på denne tid bloggede jeg en del. Til en afveksling. Her er toppen af poppen fra juni 2014:
Jeg skrev om nogle trends, jeg ikke forstod. Jeg har ikke lært at forstå dem siden da.
Jeg
Det er syv år siden, jeg fik, hvad i lægmandstermer ville kaldes et nervesammenbrud. Syv år, Niels. Man lærer et og andet. Syv år var også, hvad det endte med at tage mig at acceptere, at man ikke bare sådan lige kan kravle op ad sådan et hul igen, og at jeg måske aldrig kommer til at kunne gøre tingene, som jeg gjorde dem før.
I marts sidste år skrev jeg et indlæg om mine Tinder-regler. Det var et af de der indlæg, der påstod at være noget, men i virkeligheden var noget andet. I dette tilfælde var “noget andet” peg-fingre-af-hvilke-billeder-nogle-mænd-reelt-tror-tiltrækker-piger.
Jeg har altid været ret stærk i Facebook. En glimrende opfindelse til stalking af alt fra potentielle chefer til ekskæresters ekskærester. Det kniber lidt mere med andre sociale medier. Jeg hoppede noget forsinket med på instagram og kan faktisk rigtig godt lide det, men sidder alligevel altid med følelsen af, at jeg underpræsterer derinde. Jeg mener,
Det er tilladt at gøre mange ting som blogger. Med undtagelse af at brokke sig over, at det ikke altid er sjovt at være blogger. Jeg gør det med jævne mellemrum og kalder dem meget passende tudeindlæg. Det er jo det, de er. Rene first world problems. Men det er alt det andet, jeg brokker mig over jo også. Og alligevel er det absolut acceptabelt at
Jeg fik en åbenbaring forleden. En virkelig åndssvag, åbenlys åbenbaring. (Lækker allitteration, dér.) Jeg har nemlig gået og været lidt usikker på, hvorfor det aldrig rigtigt blev interessant med ham der Superman. Det oplagte
Okay, vi kom lidt sent ud ad døren. Det gør vi tit, moder og jeg, thi vi står sjældent op før middag. Men det var da alligevel lidt sært, at alle butikkerne var ved at lukke, da vi endelig kom ned i byen. Det viste sig at have noget at gøre med det faktum, at luften faktisk var tyk af røg, og at det var en anelse ubehageligt at trække
På den postive side:
Og hvordan gik den så, den store date? Overraskende godt. Jeg havde nok også håbløst lave forventninger, så jeg kunne næsten kun blive overrasket positivt, med mindre han havde vist sig at være nynazist.
Vi var hjemme hos ham. Alle kloge råd i verden ville nok anbefale et neutralt sted ude i offentligheden, men helt ærligt er første