Hermed verdens største “fuck jer” til Net-A-Porter, som har valgt at starte deres udsalg i dag! Helt fucking ærligt – enten så starter man udsalget i tilpas fucking god tid til, at man kan nå at ønske sig sine fucking julegaver derfra, eller også fucking venter man til efter
Tid til endnu et tilbageblik. Hurra! I november 2012…
…flashede jeg Frank i nissehue. …Undrede jeg mig over flere sære trends. …Var jeg (igen) i Berlin med min mor og lavede bl.a. indlæg om verdens bedste vintagebutik, vidunderlig italiensk restaurant til små penge, Lafayette stormagasin, drømmeoutlet for mærkevaresnobberne (mig selv inklusiv) og RitterSport-butikken! …Jeg opdagede, at der findes lækre tyskere… …Og skrev et vældig populært indlæg om værdien af en cupcake. …Jeg kiggede tilbage på november 2011 (til dem, der er nysgerrige efter, hvordan bloggen så ud dengang!) … Der kom to outfits på bloggen.Jeg har det lidt ambivalent med Burberry som mærke, fordi det er lidt, som om de er to mærker i ét. Det ene er det, man forbinder med hooligans og lidt for solariebrune piger, der køber det blot for ternenes skyld og den prestige, de bilder sig ind, følger med, det andet laver virkelig pæne ting, som man sjældent har råd til. Som fx mit boyfriend ur og mit Warrior armbånd.
Jeg elsker sidstnævne
Som altid læner jeg mig op ad ordsproget “bedre sent end aldrig” og fremviser stolt mine Berlin-køb. Jeg tror, det er første gang i mit liv, jeg har været bare halvfornuftig på en shoppeferie. Jeg købte kun ting, som var latterligt billige og/eller jeg ikke kunne leve uden. Dermed ikke sagt at mine køb nødvendigvis var strengt nødvendige,
For ti år siden ville jeg aldrig have kunnet finde på at købe et par sko, der skulle forestille at være et dyr. Jeg ville have rynket på næsen af deres barnagtighed og bevæget mig over mod noget, jeg bedre syntes symboliserede min indbildte voksenhed. I dag knuselsker jeg min samling af animal flats, og hvis jeg ikke er i høje hæle,
Den største skamplet på min skosamling er naturligvis, at den ikke indeholder et par Louboutins. Det gjorde den engang – verdens smukkeste par hvide ruskindsstøvler med kontrastsnude i lak, som jeg måtte skille mig af med i et anfald af svær fattigdom, før jeg overhovedet havde fundet en anledning cool nok til at indvi dem ved.
Det er svært
Én dag forsinket. Dammit! Jeg var ellers lige blevet så sej til det… Nå, men i Oktober 2012:
…Skrev jeg et af bloggens mest læste indlæg nogensinde om grimme, grimme trends.
…Tudede jeg over en mand, der ikke ville have mig. (I dag vil jeg heldigvis heller ikke have ham!)
Jeg prøver med lidt forsigtig jubel. Computeren lever nemlig igen. Dog muligvis på lånt tid. Tinje gav mig nemlig et fikst lille trick i kommentarfeltet i går (selvom den kommentar nu på mystisk vis er forsvundet?!), og pludselig var der liv… En halv time efter døde den igen. Men Tinjes trick gav mig idéen til lige at smutte en tur
Jeg har en liste. En liste over ting, jeg skal købe, mens jeg er i det tyske. Den indeholder mest praktiske ting, jeg mangler, som er væsentligt billigere hernede: Tandpasta, neglelakfjerner, parfume. Den slags. Her er, hvad jeg i realiteten har fået købt:
Verdens grimmeste, men mest behagelige hjemmefutter. (Hobbitfødder med et feminint twist) Tiltrængt,
Klokken er fem minutter i der-kommer-gæster, men jeg vil alligevel lige tjekke ind, fordi jeg kan! Mit internet døde nemlig i går – det var selvfølgelig Franks skyld, jeg faldt over ham og smadrede computer (og håndled!) ind i mit spisebord, og så knækkede mit USB-stik. Havde lige forberedt mig på adskillige dage uden blog, men