Hver gang emnet om fake designervarer dukker op i blogland, udtrykker jeg min meget stærke holdning på området, og hver gang er der nogle stykker, der fortæller mig, at jeg overreagerer, og at det er den individuelle persons beslutning, om de vil støtte en sådan industri eller ej. Og det er det bestemt. Det er bare min absolutte overbevisning, at størstedelen
Jeg skal til bryllup i morgen. (Målet om at komme ned i den der kjole i anledningen døde i øvrigt under påsken. Hårdt.) Jeg elsker bryllupper. Jeg er knap så begejstret for bryllupsgaver, der lystigt æder sig ind i mit sparsomme SU-budget. Dette bryllup var ingen undtagelse, da jeg kiggede på ønskesedlen og måtte konstatere,
Ugh. Folk er nogle utro røvhuller. Jeg tænker, at meningerne her næsten må komme an på, om man selv ville have sandheden at vide eller hellere leve i lykkelig uvished. Hvad, mener folket, er det rette at gøre?
Ligger du selv inde med et dilemma eller en problemstilling, du gerne vil have hjælp til, kan den indsendes her.
Nå, men det var ikke muligt at lave et kjoleindlæg fra Berlin, og jeg gik ikke ud fra, der var interesse i et, nu hvor hypen omkring Oscar-uddelingen har lagt sig, men jeg tog fejl og deler hermed gladeligt mit syn på den røde løber i år. Den var faktisk overraskende vellykket, hvilket altid irriterer mig lidt, for man håber jo selvfølgelig i skjul
Berlinshopping i tal:
8 neglelakker (Meget tilbageholdende sammenlignet med sidste turs 20+.)
6 par strømpebukser (Så burde jeg kunne holde mig en uge eller to.)
6 scrunchies (Det kan umuligt være sundt.)
4 plader chokolade. (Med så høj kakaoprocent at de næsten kvalificerer som grøntsager.)
3 par sko (Hvoraf det dyreste par kostede ?10!)
2 jakker (Som
Hvis man lavede statistik over al min neglelakbegejstring på bloggen, så ville en rum del af den handle om det engelske indie-mærke, A-England. De laver nogle af mine yndlingslakker i hele verden, og endelig, endelig, endelig har de fået en dansk forhandler! Hurra! Det er LuxBeauty,
I går aftes efter en meget (meget) lang rejse, ankom Frank og jeg endelig til Randers, hvor vi skal tilbringe de næste par uger. Det var et glædeligt gensyn for alle parter… Nok mest for mig, jævnfør nedenstående.
Hvad Frode (aka min mor) bidrog med:
– To x tuttenuttede par hjemmefutter hjembragt fra Berlin til min evigt voksende samling.
–
Jeg er en ynkelig, ynkelig tryghedsnarkoman. Selv på områder så ligegyldige som shopping. Asos er den ultimative favorit, fordi de har alt, og det er nemt. Zalando er begyndt at snige sig ind på sidelinjen alene af den årsag, at de har gratisreturnering, og jeg er træt af at skulle betale en formue i porto til England, når en Asos-ordre ikke er succesfuld.
#Framigtilmig hashtaggede jeg på instagram (@miriampoulsen), da jeg havde været et smut på posthuset. Men det var ikke helt rigtigt. Noget af min Asos-ordre er jo faktisk allervenligst sponsoreret af jer via Unidays. Så derfor er det også
Mine forældre er stadig sammen, så jeg har absolut ingen erfaring med at navigere i det giftige farvand, der kan være skilsmissepar. Jeg kan dog sagtens se, hvordan det her er en ubehagelig situation, og jeg håber meget, der sidder nogen derude, der har en idé til, hvordan man griber den an uden at komme til at træde alt for meget på moderens følelser…