Billede genbrugt fra indlæg om angst for livet efter uni. Same-same.
Det nærmer sig eksamensdeadline, hvilket selvfølgelig sætter lidt pres på, men ikke lige så meget pres, som det at det også nærmer sig dagen efter eksamensdeadline. For den dag har jeg en date. Eddermame.
Jeg er jo noget skadet fra tidligere forhold. Sådan, absurd jeg-kan-godt-se-det-men-ikke-gøre-noget-ved-det-meget.
– At det slet ikke er interessant at vaske op.
– At bevæge sig udenfor.
– At man engang gik op i, hvordan ens hår så ud.
– Hvad ens venner hedder. (Pizzamanden og jeg er til genæld blevet best buds.)
– Hvad man selv hedder.
– Hvilken dag på ugen det er.
I al min nostalgi glemte jeg lidt, at der jo rent faktisk stadig er et års tid, til jeg er færdig. Først eksamen, så sommerferie, så speciale, så panik. First things first: 25 sider om den løgnagtige, men overraskende feministiske femme
Gæt en fuldert.
Da der i min introuge på uni var en tutor, der lidt henslængt bemærkede, at vi selvfølgelig ikke skulle dukke op til undervisning klokken 13, når der stod klokken 13 i skemaet, var det det særeste, jeg længe havde hørt. “Jojo, vi skriver godt nok, at det er der, undervisningen starter, men alle ved, at den først
Læs også del et og del to i føljetonen.
Efter fiaskodaten med den første Martin holdt jeg en pause med det der onlinedating. Problemet er imidlertid, at jeg giver helt horrible førstehåndsindtryk, men er ret skarp på skrift, og på den måde er det smart at møde mænd på nettet, fordi jeg kan lokke dem til at kunne lide mig uden i første omgang at være nødt til at skulle igennem
Jeg overvejer at holde op med at tage Frank til dyrlægen. Det ender tilsyneladende aldrig godt, og vi plejer at gå derfra med matchende sure miner. Hans over mit forrædderi og min over den ofte ret voldsomme sum penge, der netop er gået op i røg.
Det startede ellers godt i dag. Vi skulle til tjek med hans ører (igen-igen), og jeg var ret sikker på,
Inden vi tager hul på denne (eller, teknisk set sidste) måneds tilbageblik, er jeg nødt til at komme med en dårlig nyhed. Der bliver ingen Paradise Hotel recaps i år. Jeg har virkelig elsket at lave dem de seneste par sæsoner, men sagen er den, at Paradise Hotel ikke rigtigt kan ses succesfuldt andre steder end i fjernsynet, og jeg ejer ikke et tv på nuværende
Jeg havde en hårbåndsperiode takket været Gossip Girl. Don’t judge!
Da moder og jeg i går ankom til Berlin og gik igennem Friedrichshain på jagt efter vores hotel, syntes jeg pludselig, alting begyndte at se bekendt ud. En Lidl, hvor jeg helt bestemt engang havde hamstret Rittersport, en dönerbiks, hvor jeg helt bestemt engang i en salig brandert havde
Jeg fandt mig en rebounder efter fiaskoen med Potentialemanden. En virkelig glimrende én af slagsen sågar. Amerikaner. Der er overraskende mange amerikanere i København, og jeg har unægteligt en forkærlighed for Guds eget land. Han er meget høj
Så lang tid skulle der reelt gå, før Potentialemanden besluttede sig for, at Frank måske ikke var et problem, men det var jeg. Så jeg den komme? Næh. Det gør jeg aldrig. Tingene er altid ok, indtil de ikke er det mere.
Mig: “Har du forladt mig? Jeg føler mig lidt forladt.”
Ham: “Jeg er nok blevet skræmt væk. Jeg