Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

The End of an Era



Gæt en fuldert.

Da der i min introuge på uni var en tutor, der lidt henslængt bemærkede, at vi selvfølgelig ikke skulle dukke op til undervisning klokken 13, når der stod klokken 13 i skemaet, var det det særeste, jeg længe havde hørt. “Jojo, vi skriver godt nok, at det er der, undervisningen starter, men alle ved, at den først starter 15 minutter senere.” Det akademiske kvarter hedder det, og det er bare en ud af en bunke virkelig sære regler, som alle kender, når man er universitetsstuderende. Og fordi alle kender dem, er der ingen, der forklarer dem, og man render rundt totalt uindviet, indtil man lidt ved et tilfælde bliver klogere.

Det passer rigtig fint med den overordenede oplevelse af at gå på uni: Aldrig, aldrig har jeg nogensinde før oplevet altid at rende rundt med en følelse af konstant, men latent panik. Man får intet at vide. Nogensinde. Udover selvfølgelig at det er ens eget ansvar at have styr på tingene. “Det er jo ikke gymnasiet,” siger de lidt halvnedladende. Der er så bare det lille aber dabei, at universitetet ikke altid selv har styr på tingene, og derfor er der altid en risiko for, at man som studerende ikke liiiige har fundet ud af, at man skulle have tilmeldt sig undervisning i sidste uge, at ens eksamenstidpunkt er blevet flyttet, eller at det der seminar, man har læst 575 sider til, er blevet aflyst. Det er især slemt på kandidaten, hvor jeg ikke længere følges med et fast hold, og derfor ikke har nogen at tjekke oplysninger med. Intet kommer bag på mig længere, og jeg er blevet ekspert i ydmyge mails til sekretariatet, fordi jeg igen-igen har misset en eller anden minimal sætning i et ligegyldigt nyhedsbrev, der har fatale konsekvenser for mit studenterliv.

Og således skete det meget passende i går, at jeg sad i en seminarpause med ca. en femtedel af mit Sensation Fiction-hold og talte om, hvor typisk det var, at ingen dukkede op til undervisning på denne tid af semestret, fordi folk mere eller mindre er gået i eksamensmode og ikke kommer ud igen før engang sidst i juni. “Ja,” sagde jeg lettere storsnudet, fordi jeg selv havde været uhyggeligt tæt på at være blevet i sengen og derfor lidt ved et tilfælde var endt med at deltage i denne, de dygtige elevers samtale. “Og det bliver kun endnu værre i næste uge!”

Der gik ikke mere end et par sekunder, før jeg registrerede min fejltagelse. Ellers havde de otte undrende ansigter fortalt mig det meget hurtigt. Der var ikke en næste uge. Og det betød ikke bare, at dette var den sidste undervisningsdag i mit semester, men tilfældigvis også, at dette var den sidste undervisningsdag, jeg i mit liv skal have på universitetet. Og det var både lidt pinligt og lidt typisk, at jeg ikke vidste det, men det var faktisk mest af alt vemodigt. For jeg kan helt vildt godt lide at gå på uni. Jeg trøster mig selv med, at jeg jo stadig er den samme person, selvom jeg nu officielt kan se en ende på studietiden. Jeg er måske nok (forhåbentligt!) blevet noget klogere i de år, jeg har betrådt de lige råddent isolerede gange i Århus og København, men fortids-Miriam og jeg har i det mindste endnu i hvert fald én til fælles: Vi har stadig ikke styr på en skid…

Kommentarer (24)

  • Jeg fandt heller aldrig ud af hvordan alle de andre havde styr på alting da jeg gik på universitetet…

    Også selv om jeg tjekkede opslagstavle mails og alt, jeg missede stadigvæk langt størstedelen af alle de deadlines der var – meget frustrerende og stressende!

    Men tillykke med sidste dag – Det er spændende at se hvad fremtiden bringer ;0)

    Man kan godt blive overrasket..!

  • Jeg kom vist også bare gennem Uni ved et tilfælde… Der var altid mindst én, der undrende sagde 'Hvad?!', når nogen spurgte 'Har du husket at…'
    Har gået på KUA og SDU, begge steder kan prale af samme gode ordenssans, som du beskriver. Men selvfølgelig er dumt af os at tro på, at de er til for at hjælpe os igennem. Hvad havde du regnet med? Det er jo, præcis, ikke gymnasiet, vel? Tosse.

    Du kan altid tage på aftenkurser en forstår vemodet.) – glæder mig også til at følge FremtidsMiriam 😀

    PS, troede lige du lagde op til gode historier fra rusturen med den intro og de billeder! Du herreskylder 😉

  • Story of my life! Da jeg blev færdig som lærer for et år siden glædede jeg mig så meget til at starte på kandidatoverbygning på Universitetet (ja med stort U) hvor der var styr på tingene, og glansbillede-lignende billeder af hvordan jeg rigtig skulle fordybe mig i artikler og opgaver, ja rent faktisk lære noget. Hmm her ved afslutningen af 2 . semester er der meget lidt glitter tilbage på de glansbilleder! AU lyder ikke til at være anderledes end KU og SDU.

  • Haha, åh det er så vemodigt! Jeg skippede min sidste undervisningsgang i vinters for at skrive eksamensopgave, og først bagefter kom jeg i tanke om at det så havde været min sidste undervisning nogensinde. Nåede aldrig at fejre det.

    Missede specialeseminar i januar fordi de kun havde inviteret folk gennem et lillebitte online tidsskrift som ingen læser. KUA-business as usual.

  • Jeg gik på DTU – og havde inden fået tudet ørerne fulde med, at nu var det jo ikke gymnasiet, og der var ansvar for egen læring bla bla bla – men det var stort set som gymnasiet. Vi blev holdt i hånden hele vejen i gennem. Ved ikke om det er fordi, der er så mange 18 årige lettere umodne knægte, som studerer derude. Min kæreste studerer hos SDU, og det er vist meget lig det du beskriver.

    Og så en lille venlig reminder: jeg glemte selv at fejre min sidste lange sommerferie. Jeg nød det overhovedet ikke nok. Og nu hvor jeg er lønslave og fast inventar i erhvervslivet de næste 45 år med ca. 3 ugers sommerferie ærgrer jeg mig virkelig meget over det.

  • FUUUUUCK!!! Det er lige gået op for mig, at jeg faktisk også har haft min sidste undervisningsgang i dag! Uden at vide det. Og jeg gik før tid. Shit. Nå, så kan vi være sammen om ikke at have styr på en skid.

  • Til august er det 5 år siden, at jeg blev færdig (tog min overbygning i Skotland, derfor det mærkelige sluttidspunkt), og jeg overvejer stadig jævnligt, om ikke en PhD ville være meget skæg at have oven i hatten. Ja, seriøst – I wanna go back! Kæft, jeg savner uni-livet…

  • Haha, jeg har nøjagtigt de samme tanker. Så jeg kan fortælle at det ikke er anderledes ude på RUC, selvom vi ikke kører med et akademiske kvarter (hvilket lyder som noget total fis). De har heller ikke styr på noget. Tænk på at det er os, forvirrede mennesker, som de sender ud i verden.. Det går aldrig godt.

  • Ikke på DTU, der har de sgu styr på lortet. Vi er også det eneste universitet i DK, der kan finde ud af at køre med et overskud. Liiiiiiidt spøjst at CBS ikke magter den opgave 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.