Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

4 dage, 21 timer.

Så lang tid skulle der reelt gå, før Potentialemanden besluttede sig for, at Frank måske ikke var et problem, men det var jeg. Så jeg den komme? Næh. Det gør jeg aldrig. Tingene er altid ok, indtil de ikke er det mere.

Mig: “Har du forladt mig? Jeg føler mig lidt forladt.”

Ham: “Jeg er nok blevet skræmt væk. Jeg ser det ikke som realistisk.”

Og det var det.

Det er bittert at blive dumpet, fordi man er dømt uinteressant. Det er endnu mere bittert at blive dumpet, fordi man er dømt for meget arbejde. Fordi de ar, man har på sjælen fra tidligere forhold, er for grimme til at se ud over.

I filmene ser fyren altid pigen med muren omkring sit hjerte og sætter sig for at bryde den ned med vold og magt og insisterende kurmageri. I virkeligheden giver de som regel op halvvejs igennem processen. Jeg bebrejder dem ikke. Det er en motherfucking tyk mur.

Men det gør stadig naller.

Kommentarer (54)

  • “Skræmt væk?” Altså seriøst… hvis det var hans argument, så er han ikke værd at samle på alligevel. Det kan selvfølgelig godt gøre ondt alligevel, men grow up, dude.

  • Århh altså! Sikke noget lort! Han lyder ikke helt som en keeper hvis han bliver skræmt så hurtigt væk. For fanden hvor er den slags bare ikke nemt og det bliver bestemt ikke nemmere af at vi er mange der render rundt med ar på sjælen. Jeg hepper på dig og er sikker på at det nok skal lykkes for dig.

  • Åh maaand! For filan hvor er det singleliv røvpissehårdt altså, og det opvejer altså ikke Tinder. Jeg har selv haft en mega mur omkring mig, og det var faktisk ikke manden (der var ved at glide væk på grund af mur) – men min veninde der brød den. Hun formåede at stille de rigtige spørgsmål i stil med, om jeg helst ville beholde mand eller mur. Så jeg åbnede et lille bitte mikro vindue til ham. Heldigvis fjernede han stenene en for en (udover den samling, jeg har gemt i baghaven til “dumme” dage!)
    Det jeg vil frem med Miriam er, at den rigtige mænd lader sig altså ikke skræmme mere end nødvendigt (for de skal også vide, at der er noget arbejde med et brændt barn!)

  • Kærlighed er rigtig hårdt, og det er rigtig svært at turde hengive sig til et andet menneske, fordi man bare bliver så mega sårbar… Men derfor må man ikke opgive håbet 😉 Du virker som en skøn pige. Det at han er blevet skræmt væk, tænker jeg umiddelbart godt kan være fordi der er blevet skrevet offentligt om de ting – og mange piger har kommenteret, osv… Hvis det var mig, der var fyr, tror jeg også, jeg ville blive skræmt væk… Af dét – ikke dig 🙂 Bare en tanke.

  • Kære Miriam.

    Som de andre kommentarer skriver, så er singlelivet hårdt – JA
    Men at være i et forhold er heller ikke guld og grønne skove.
    Det er fyldt med bekymringer, og hele tiden skal man passe på ikke at træde forkert.

    Ja, det er da dejligt at have en at vågne op med om morgenen, men nogen gange, tænker jeg om det er det værd.
    Om man hellere bare skulle finde en flirt man kan bruge en gang i mellem, så man kan få lov til at trække vejret og være sig selv.

    Miriam, du skal nok finde en god mand engang. Giv dem en chance, giv dem tid. Fyre er nogle mærkelige væsener.

  • Jeg havde kat, da jeg mødte en skøn fyr. Han var meget allergisk overfor katte, men jeg vidste det skulle være ham. Så jeg gav mit kat væk. Manden og jeg er i dag gift på 6. år, og har to børn sammen… Hvis det skal lade sig gøre, kan det lade sig gøre med kærligheden. Kram til dig

  • For 6 år siden havde jeg også en skal omkring min person, som andre absolut ikke skulle forsøge at nedbryde, men mødte alligevel en fyr, som fik det hele til at smelte lidt. De første par uger lod jeg ham ikke se, hvad der foregik indeni mig, men så fik en ellers uskyldig situation en aften trigget en gammel, indgroet frygt i mig for ikke at være god nok – han anede ikke, at han havde gjort noget galt. Jeg forlod pubben alene den aften med raske skridt hjemad, så måtte jeg jo forblive single! Men jeg satte hurtigt farten ned, tårerne pressede sig på, og jeg satte mig på en bænk. Og skrev en sms til ham, om han ville følge mig hjem… Han kom ud til mig, satte sig på bænken, hev mig op på skøddet og gav sig til at stryge mit hår. Jeg har aldrig følt mig så sårbar og beskyttet samtidig i hele mit liv. Jeg gav ham et kig ind i alt det, der var gået i stykker inde i mig, og han blev hos mig. Han er her stadig – nu med ring på fingeren.

    Der findes mænd, som vil os, der er lidt “skæve” i forhold til alle de andre.

  • Han er i øvrigt også allergisk over for katte. Og det er noget, jeg stadig sørger over med jævne mellemrum. Men jeg er ikke en sekund i tvivl om, at han er min katteløshed værd.

  • Det er jo overhoved ikke relevant for Miriams situation…..? Altså hun har jo skrevet, at det er ham der ikke kan overskue hendes mur, ikke hende, der ikke kan overskue hans allergi 🙂

  • han er skræmt væk på grund af en kat fordi han er allergisk??? og i har kendt hinanden i knap 5 dage?
    hvornår er det lige i det forløb, at nogen har nævnt noget om at flytte sammen?
    katte lever jo ikke evigt, og frank er jo en ældre herre. og der findes jo sunde forhold, hvor man ikke flytter sammen lige de første par år. så mon ikke der findes en praktisk løsning, hvis prinsen på den hvide hest skulle vise sig at have katteallergi.

  • Op på hesten, søde Miriam. En eller anden dag, så kommer der en fyr, der gerne vil bryde muren for dig – og hvis ikke han gider at bryde den, så er han ikke al arbejdet værd alligvel!

  • Dén undskyldning har jeg også fået mere end en gang… Har til gengæld også tænkt det om andre… Og hvis jeg skal efterrationalisere lidt, så har det nok handlet om, at jeg ikke har haft overskud selv til at deale med en andens problemer. Eller også har der været noget andet galt med dem også 😉
    Ved ikke, om det hjælper dig at høre, men de findes derude, dem der bliver lavet film om. Dem der ikke selv slås med for mange ting, som synes det er kampen værd. Indtil du finder sådan en, har du heldigvis Franken 🙂 <3

  • Jeg var faktisk ude for noget af det samme med min nuværende kæreste. Når han fik at vide at jeg tidligere haft en depression og nogen gang fik panikangst sagde han det samme. Han var skræmt og ville ikke fortsætte. Men vi talte faktisk om det og jeg tror att når man får fortalt hvorfor man egentlig er skræmt og hvad han er bange for giver det mere förståelse begge veje. Måske kan I snakke om det?

  • Bare rolig. Jeg har haft det på præcis samme måde som dig. Men frygt ej. Jeg har mødt mit livs kærlighed nu og han gør alt for bryde mine murer ned, og mine er ekstremt tykke. Jeg er kun blevet såret. Den rette kommer, du må aldrig miste håbet. Min mand er i hvert fald perfekt og han var helt klart alle dårlige break-ups værd, for jeg endte med den jeg skulle ende med og ikke en eller anden umoden fyr, som alligevel ikke kunne se mit værd.
    / L

  • Jævnfør 80% af de tidligere kommentarer til dette indlæg:
    Jeg har altid HADET når folk siger “du skal nok finde en, bare rolig”.. Shut the fuck! Nogle folk lever alene hele deres liv. Endnu værre er det, når det kommer fra folk, som selv har en kæreste, og fortsætter sætningen “Bare se mig, jeg fandt jo min kæreste, og nu er hele mit liv godt”…
    Oh fucking jesus…

    Hvis jeg havde din adresse, sendte jeg dig en pizza fra just eat til i aften!

  • Det er så svært, det der med forhold. Man kan lege med tanken om, at være alene… kunne rejse, se TV i sengen hele weekenden, kysse en tilfældig fyr i byen. Jeg tror, at disse tanker er meget normale, når man har været sammen rigtig lang tid. Men mine tanker er kun for et splitsekund, og ofte kan et skænderi banke fast, hvor fandens meget man elsker hinanden. Altså at den slags græsset-er-grønnere kun kommer til en, fordi man er SÅ naturlig i sit forhold, altså tager ens LIVS kærlighed som en normalitet.

    Det hjælper at stoppe op og forstille sig en verden uden ham – det kan jeg personligt ikke, så begynder jeg at græde. Og jeg vil da sige til Cille P, at den slags tanker også kan være farlige. Fordi et forhold er ikke endegyldigt, mange slår op og finder bedre partnere. De fleste gør det mindst en gang! Så hvis du oprigtigt føler, at dit forhold ligefrem er en hindring for dit liv og udvikling, så ville jeg sige tak for nu og vi ses måske til min kæreste. For det er satmen ikke fair, at han måske er all in og du går og vakler. Et godt forhold i det bedste form, det er kærlighed, som man næsten ikke kan forestille sig. At oprigtigt elske en anden er noget af det modigste man kan gøre – man sætter ALT på spild!Man lægger sit liv i en andens hænder, bogstavelig talt, da man vil tilbringe resten af sine dage sammen. Men man får tusindegange mere igen. Det ER værd at prøve kærligheden, det skal nok komme Miriam!

  • Må jeg lige tilføje, at mændende i romantiske komedier som regel ville være herreklamme, hvis de fandtes i virkeligheden? De er jo de sygeste stalkere, og de kan tydeligvis ikke finde ud af at respektere et nej.
    Dem gider man jo heller ikke have…

  • Jeg havde engang en kæreste. De første to måneder fløj vi rundt på lyserøder skyer, og havde ingen jordforbindelse. Overhovedet. Den tredje måned var mærkelig. Han syntes længere væk.
    Min psykolog mente, at det var tid. Noget med et billede af to snegle, der begge trækker følehornene til sig. En blev nødt at komme ud af sit hus for, at vi kunne udvikle os.
    Samme aften besluttede jeg mig for at fortælle ham om mange år i psykiatrien, overgreb og spiseforstyrrelser.

    Efter jeg havde fortalt i to timers tid, så fik han endelig ordet. “Jeg elsker dig ikke” – var det eneste han havde at sige.

    Det satte gang i en lavine af alt, der er virkelig hårdt. Men hårdt lærer os at passe på os selv – hårdt lærer os selv bedre at kende. Og da den næste prins kom riddende skete min afsløring af mine skeletter næsten helt udramatisk i løbet af 6 måneder, og blev altid mødt af et jeg-elsker-dig-ligemeget-hvad.

    Hvor ville jeg hen med alt det her? Kærlighed kan godt virke som et teaterstykke; man spiller hovedrollen, uden et manuskript, og lige pludselig står man med følelsen af at have ødelagt det hele. Man kendte ikke reglerne.
    Men jeg tror, at den ægte kærlighed – det, der kan holde – der behøves man slet ikke at lade som om for ikke at bryde reglerne (selvfølgelig bortset fra standarden for hårvækst).

  • I stedet for at hoppe med på kvinde-vognen og analysere stolpe op og stolpe ned, hvorfor manden valgte at smutte, så vil jeg i stedet bare sige (og det lyder fucking banalt), at når den rigtge dukker op, så løber han ikke væk som en fej hund med halen mellem benene.

    Kærlighed er ikke let, men det skal aldrig blive svært inden, det overhovedet er begyndt! Inden jeg fandt min mand var jeg single i 10 år. Jeg levede livet, datede til højre og venstre, smagte på det hele og nød hver en mundfuld. Noget smagte godt, andet smagte af fej hund, men det blev alt sammen puttet i min erfaringsrygsæk 🙂

    Pludselig en dag er han der, og så er det da rart at kunne se tilbage på alle mænd, man har fået lov til at lære at kende – på godt og ondt i kortere og lænegre perioder. Så selv om det gør ondt, så se det hele som en appetitvækker til den dag du pludselig sidder i sofaen med uldsokker og remouladefarvet toyota parkeret i garagen 🙂

    Livet er sgu for kort til mænd, der bliver skræmte, bare man slår en skid eller spørger, hvad de skal lave i weekenden.

  • Helt enig!
    Selvom det (forhåbentlig) er godt ment når der kommer den slags udtalelser, så virker det ofte virkelig nedladende…

  • Som skrevet, jeg bebrejder ham ikke. Jeg kan godt forstå, man hellere vil gå efter en, der ikke er så besværlig… Men jeg er da ærgerlig over, at han ikke følte, jeg var det værd.

  • Jeg tror ikke, den ligger der. Han har ikke så meget som kommenteret på, at jeg er blogger, så hvis det er hans problem, så er han da først en kujon for ikke at nævne sit issue.

  • Meget klogt skrevet, Anonym. Hele grunden til mine issues er netop, at jeg gjorde det engang før – lagde mit liv i en anden hænder – og han valgte ikke bare ikke at gøre det samme, men at jokke godt og grundigt på mig i processen. Så jeg er ikke helt så modig længere.

  • Anonym har jo altså ret. Allergien har intet at gøre med hans beslutning. Men under alle omstændigheder, så kommer mit ansvar over for Frank før mine følelser for en fyr. Uanset om han er den rigtige eller ej. Frank blev givet væk som 10-årig af en familie, der havde haft ham hele hans liv. Det kan jeg ikke retfærdiggøre, og jeg vil slet ikke byde ham at skulle igennem det samme igen, fordi jeg heller ikke prioriterer ham.

  • Jeg kunne godt klare mig uden katte resten af mit liv. Men der er forskel på ikke at få en ny kat efter Frank og på at skille mig af med Frank på grund af en fyr. Der går min grænse altså. Jeg havde Frank først, så Frank kommer først. 😉

  • Det er helt fair nok ikke at gide andres problemer. I dette tilfælde bliver jeg mere irriteret over, at jeg fra starten var ærlig omkring, at jeg har en masse tillidsissues fra mit sidste forhold, og han sagde, at han var ih og åh så tålmodig… Det var han så bare ikke alligevel.

  • Haha, jeg har det lidt på samme måde. Jeg synes ikke så meget, det er nedladende, som det er at afgive et løfte, man ingen chance har for at indfri.

    Jeg spiser en mental pizza fra dig. Tak!

  • Min far knuste mit hjerte så mange gange i min opvækst. At jeg den dag i dag aldrig har haft en flirt eller noget, der ligner, fordi jeg er herre bange for at få de mindste følelser.
    Jeg er 21 år.

  • Jeg synes, at det er SÅ modigt at starte op igen og forsøge dette cirkus igen – min kommentar var skrevet efter et nedern skænderi med min kæreste, hvor jeg havde taget alt for givet og blevet arrogant. Jeg har næsten kun mandlige kollegaer, og kemien mellem os er fantastisk… og jeg er eneste pige i dette meget nørdede miljø. Nogle svinger man med, nogle svinger man helt eminent med. Og det er jo der, hvor flirteri opstår! Men når begge har seriøse forhold er det en voksen-udfordring, som jeg ikke havde ventet – at navigere mellem briiiiilliant kemi for en anden person og vurdere, at man mentalt er ved at spille hasard med ens voldsomt dejlige kæresteforhold for en arbejdsflirt. Langvarige forhold er noget underligt noget….

    In conclusion, jeg forstår sagtens Cille P's tanker, jeg håber blot på hendes vegne, at et wakeup call enten bekræfter eller afkræfter validiteten af forholdet. Det er voldsomt at mærke fundamentet ryste under en, men det får også en til at helt afklaret vælge side, om man ville dø uden ham eller om man måske skal sige tak for nu. Jeg er taknemmelig for mit wakeup call blot var uskyldig flirt over øl. Mange har det på julefrokoster og langt værre.

  • Åh, hvor er jeg dog glad for, at du fandt ud af, at han var HAM, før det var for sent. Der er ikke noget værre end at sidde tilbage bagefter med den der følelse af at have fucked det hele op.

    Når det så er sagt, hvor er det så, jeg finder alle de her mandlige kolleger, du taler om? 😉

  • Jeg var 21 år, da jeg fik min første kæreste af præcis samme årsag. Det gør så sindssygt ondt. Og man rynker på næsen af alle fyre i den tro, at de allesammen svigter på samme måde. Det var forelskelse, der til sidst fik mig til at blive modig nok. Jeg turde simpelthen ikke lukke ned for ham, for jeg kunne ikke overskue at skulle leve uden ham. Jeg håber, det samme sker for dig. Og så kram, for filan!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.