Alt var nemmere, da man var barn. Er det måske ikke den fineste Holly Golightly-udklædning, I nogensinde har set??
Jeg har alle dage været glad for fastelavn. Det er nok sådan en pigeting, det der med at gå all in på transformationen. Og muligheden for evt. at smøre farve i hele ansigtet frem for bare øjne og læber. Men så blev jeg gammel, og pludselig var konceptet slet ikke
Flere lister til folket! Denne gang om de helt klassiske problemer ved at være pige. Vi har det hårdt. Sgu!
1. Når du endelig efter uendelig lang tids søgen finder den ultimative mascara/læbestift/hårfarve/whatever, vil den udgå inden for det næste halve år.
2. Hvis du tager høje hæle på i byen, vil der være brosten overalt.
3. Når du finder det perfekte stykke tøj, du har drømt om
Nedenstående reflektioner er måske mere kvalificeret til at være dagbogsindlæg end blogindlæg, men jeg har jo fra starten hårdnakket holdt på at være et rigtigt menneske foran jer, så derfor får I det… Hvis I vil. Læsning er valgfrit.
Klokken er lidt i fem (sig u-hu-huu), og jeg kan ikke sove. Det er lidt over halvandet
Først og fremmest vil jeg sige tak for den dejligt sobre tone i den debat, der har udviklet sig i farvandet på gårsdagens indlæg om Bitterfissen Bethany. Jeg er glad for, at vi trods enkelte uenigheder ikke behøver nedlade os til folkeskole-tilsvininger.
Mange af jer har bemærket, at jeg ikke forekommer at være voldsomt aktiv, når det kommer til mit studie. Andre har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg ikke har et arbejde ved siden af studiet, når nu jeg ynder at påpege, hvor fattig jeg er. Så nu er det tid til en opklaring. I modsætning til hvad man ellers kunne forestille sig, min sengeelskende,
Det her er en repost fra august sidste år, men jeg kan mærke de samme følelser komme snigende. Man skulle ellers tro, jeg havde accepteret situationen nu, no?
Den første følelse er glæde. Åh, så meget glæde over at endnu en modeuge er over os, og at jeg denne gang har en blog, er en person af vigtighed, skal ind at drikke gratis champagne
I går var første dag i bloggens historie, hvor der ikke blev udgivet et indlæg. The horror! Nu skal man selvfølgelig blogge for sig selv og ikke for sine læsere, men jeg kan jo så godt lide både jer og bloggen, og I kan så godt lide, at jeg normalt blogger så regelmæssigt. Der er dog selvfølgelig en grund til,
Faldt rockersent i søvn i nat og vågnede ditto tidligt. Klokken 11.30 besluttede jeg derfor at tage en morfar, inden jeg begyndte pakkeriet. Jeg satte uret til klokken 13.00, rigeligt tid til at nå toget 14.48…
Min mor vækkede mig klokken 14.30, og så døde den plan. Telefonen var gået ud. Nu stresser jeg rundt for at nå et tog klokken 16.48
På trods af at vi kun har været nogle dage inde i det nye år, synes jeg allerede, det har budt på en god slat opture, der straks efter ændrede sig til nedture.
Butikkerne viste sig at lukke en time tidligere end forventet, så den 31. måtte vi suse i Føtex i sidste øjeblik. Det var imidlertid til vores fordel, for da vi ankom, fandt vi nogle massive T-bone steaks (jaja, jeg ved godt, det hedder I-bone nu, det er bare ikke det samme) sat ned til 45 kroner stykket! (Hvilket min mor, som den frikadelle-dame