Okay, jeg indrømmer, at jeg alligevel er gået hen og er blevet lidt bidt af det der instagram. Og det er lidt underligt, for normalt er jeg hende, der slet ikke er sin iPhone værdig. Jeg bruger den til at ringe og skrive smser, og så er jeg også ret glad for gps-funktionen, men ellers passer den ret meget sig selv… Indtil nu.
Men hvad er det, der gør
Som nævnt fik jeg i går besøg af min moder, som blev til i dag, hvor downtown København skulle have nogle tæsk. På mors regning, selvfølgelig, fordi hun er sådan en rar én. Det modemæssige højdepunkt kom – af alle steder – i Gina Tricot. Ovenstående nederdel kaldte mit navn uendeligt højt
Meget kan man sige om mig, (og det gør man også i visse kredse!) men jeg er aldrig for fin til at grine af mig selv. Og jeg er et smukt, smukt menneske, når jeg er fuld. Smukt og pinligt.
Jeg har det temmelig skidt i dag, udover det. Til gengæld gør billeder som disse (eller nok mest det til venstre) mig ret overbærende overfor
Rent tematisk havde det nok været mest passende med et billede af bare bryster, men det bryder Photobucket sig ikke om, så I får en storgrinende Freja Beha i stedet. Hun er alligevel også næsten altid nøgen…
Fordelen ved at handle i Aldi er, at priserne er lavere end alle andre butikker i landet. Ulempen er, at det ved alkoholikerne også. Og således udspillede følgende scenarie sig
Henholdsvis med blitz og uden blitz.
Sommeren kom, og så gik den igen. Jeg forsøger at holde fast i den med prinsesse-negle. Det er virkelig en rarlig farve. Den dækker dog først i tredje lag, så i fremtiden lægger jeg den nok ovenpå en lidt mere dækkende, men lignende nuance for at spare på lakken.
Derudover:
Hold i ryggen: Still going
Klokken er et par minutter i fem, og jeg kan ikke sove. Jeg ruminerer, som min gamle psykolog plejede at sige. Jeg går med tanker om at ende et venskab – eller efterhånden er det vist snarere et bekendtskab – fordi jeg mildest talt ikke bliver værdsat. Selvom jeg prøver. Virkelig prøver. Og det gør mig hidsig! Derfor har jeg ikke så
Jeg er kun et par dage for sen på den med det her indlæg, måske lærer jeg det alligevel en dag!
I april 2012…
…Flashede jeg hele to outfits. Et i rarhedsmaxikjole og et med meget uheldigt mormor-hår.
…Grinede jeg af fjollede, kinesiske firmaer, der troede, jeg var idiot, og byggede deres marketingstrategi på Google translate.
Nu har katte ikke just ry for at gøre, som man siger, men Frank er jo senior og ret chill generelt, så jeg besluttede, at nu vi var på jyllandsferie, så skulle han da have en snor, så han kunne komme lidt ud.
Det var noget af en jagt. Jeg var i to butikker, hvor jeg kun blev bekræftet i, at der er kattediskrimination i Danmark. Masser og masser af hundeting;
Sofie siger, at der er noget galt med at være kattedame. Og eftersom den eneste grund til, at jeg ikke er sådan en, sandsynligvis er reglen i min andelsforening om max én kat per hustand, tænkte jeg, at jeg ville bevise over for Sofie, at katte er søde og dejlige, og kattedame derfor ikke er den værste skæbne i verden.
Det ville Frank imidlertid selvfølgelig ikke
…Min højre underarm! Klammo, no? Den er endda væsentligt værre i virkeligheden, men det er ikke just nemt at holde sådan en mofo af et spejlreflekskamera med venstre hånd – og samtidig forsøge at ramme tag-billede-knappen! (Det hedder det helt bestemt ikke. Udløseren? Jeg fortjener ikke at være spejlrefleksejer.)
Jeg er ikke altid