Mens hele verden langsomt har fået krimifeber, har jeg stået lidt på sidelinien og rystet på hovedet. Jeg mener: Krimier? Seriøst? Er det ikke sådan noget, der er forbeholdt ældre damer fra søvnige landsbyer i England? Jeg forstår det ikke helt. Den holdning måtte jeg imidlertid tage op til revurdering, efter jeg så Jussi Adler-Olsens
I ved, hvordan nogle mennesker går hele året og glæder sig til, at det bliver varmt? Jarh, jeg er ikke et af de mennesker. Jeg er uhyggeligt varmesensitiv, og når først temperaturen har ramt de 20 grader, så begynder jeg at stejle. I dag er det 27 grader, og jeg tog en lårkort nederdel på for første gang i umindelige tider, mens jeg satte
Det er tricky business, det der med at skulle fotografere noget, man har tænkt sig at returnere. Mærket må selvfølgelig ikke kunne ses, og derudover må produktet jo heller ikke se brugt ud, når man har prøvet det på, så jeg endte med at sidde ude på min altan med fødderne på et viskestykke i et forsøg på
Nogle gange er I simpelthen så søde, at jeg bliver helt forvirret over, hvad jeg dog har gjort for at fortjene jer. Som fx når jeg udgiver et indlæg proppet med neglelak og lidt tøsefornærmet gør opmærksom på, at den slags indlæg normalt ikke er
1. Frygten for at gå udenfor med tømmermænd/morgenhår/pandaøjne fordi det jo kunne være, nogen genkendte en!
2. Når et indlæg, man har brugt en evighed på, får ingen respons, mens et indlæg, man har brugt tre minutter på, ender med at blive vildt populært
3. Hit and run-kommentarer. Oftest lagt af en anonym person,
Det obligatoriske tilbagebliksindlæg. Jeg elsker dem her! Men æh… Sidste år ved denne tid var der godt nok drama på bloggen.
I maj 2013…
…Forsøgte jeg mig med projekt Frank-i-snor. Og opgav det hurtigt igen.
…Blev jeg fuldstændigt harmdirrende rasende over et indlæg Katrine Krøjby skrev, hvoraf essensen var noget i
Jeg ville have lavet Bridget til jer i går, men så fandt jeg ud af, at den fantastiske kvinde bag Newyorkerbyheart, Birthe, har tabt kampen til kræften. Vi vidste jo godt, hun var syg, og det var terminalt, men jeg troede bare ikke, det skulle være lige nu. Så føltes det bare på
I dag skal jeg tage de første spæde skridt på vejen mod min eksamensopgave. Jeg er simpelthen løbet tør for undskyldninger til at lade være. Pis ogs’. Jeg har købt (hundedyrt) printerpapir, overstregningstuscher, post-its til kommentarer og sågar modtaget min bog fra Amazon. Eller rettere, det nye eksemplar af min bog. Jeg havde et i
Såeh, tilbragte I også aftenen i går med at være mopsede over, at hele verden var til Justin Timberlake koncert undtagen jer? Eller var I blandt hele verden? Hvis I var, så gider jeg ikke høre om det. Min Facebook- og instagramfeed er proppet med JT, og jeg er bitter nok i forvejen. Især fordi jeg bor så tæt på Parken, at jeg reelt
