Der er overraskende mange, der skriver opgaver om bloggen. Det er megasyret, men jeg er helt vild med det. I skal endelig smide mig en mail, hvis jeg kan hjælpe! Det var der en læser, der gjorde i går. Hun ville gerne skrive om et af mine mere kontroversielle indlæg og ville i den forbindelse høre, om jeg havde nogle forslag. Så jeg gik på jagt i arkiverne.
Nå, men I har råbt lidt på min Snapchat, og jeg har været noget afvisende. Jeg er virkelig dårlig til Snapchat. Det skal forestille at være brudstykker af en hverdag, og min hverdag er bare virkelig uinteressant for tiden, og det vil jeg nok ikke helt erkende. Jeg har ingen børn/kolleger/kæreste, der laver sjove ting, og jeg sidder med en computer
Hvis I ikke har problemer med bloggen, så bare spring dette indlæg over. Jeg havde håbet ikke at være nødt til at snakke mere om teknikhejs, fordi det er røvsygt, men tingene er lidt lang tid om at blive fikset, så nu får I lige en samlet omgang info. 🙂 Problemerne består essentielt i, at bloggen er blevet flyttet fra Blogger og over
Det lykkedes! Noget af det. Det meste. Bloggen er nu i nye omgivelser, selvom vi mistede en del billeder (og andre steder har fået dobbelt op?) samt alle kommentarer ved overflytningen. Der sidder nogle tekniknørder et sted og arbejder på sagen. Jeg har slet ikke ord for, hvor lettet det gør mig, at jeg ikke længere skal forsøge at gøre
Tegninger fra Live fra Lolland
Det her indlæg bliver langt. Så er I advaret. 😉
Baggrund
Jeg har i lang tid været panisk omkring fremtiden. Især det sidste halve års tid, fordi jeg kan se enden på unilivet, og det er skrækindjagende. Dels fordi der selvfølgelig er noget trygt over livet som studerende, men også fordi det ikke er realistisk for mig
Jeg har den her kladde liggende med idéer til indlæg. Nogle af dem er krævende – hvis det fx er et debatindlæg, skal det både researches og udgives på et tidspunkt, hvor jeg har tid til at følge med i kommentarfeltet. Andre er løse eller fast forslag til små, lette eller sjove indlæg, jeg kan smække sammen, når
Sidste år overholdt jeg ét ud af fire forsætter. Ikke just imponerende. I år var ellers første gang i flere år, jeg ikke havde “vaske vinduer” på listen, så det var selvfølgelig året, hvor jeg rent faktisk fik det gjort. Typisk. Med de egentlige forsætter gik det således:
1. Ikke anskaffe mig et nyt kæledyr.
Det gik så godt så længe, at jeg var lige ved at glemme alt om sygdom. Så gik specialeprocessen fra at indeholde primært research til at indholde nærmest udelukkende læsning, og jeg blev mindet om, at det altså ikke er for sjov, mine lægeerklæringer