Da jeg var barn, var jeg 100% frygtløs. Når jeg cyklede ned ad en bakke, var det med så høj fart, jeg menneskeligt kunne opnå. Hvis jeg kom forbi et hegn, skulle jeg altid lige lægge en hånd på det for at mærke, om det mon var elektrisk (jeg sagde, jeg var frygtløs, ikke at jeg var klog). Jeg gik altid hardcore efter den største hest tilgængelig i ridetimerne. Når jeg klatrede
1. For noget tid siden investerede jeg i en svinedyr kollagen-serum. Og altså, om den virker eller ej, finder jeg muligvis aldrig ud af, for konsistensen på den er helt utroligt klistret, og den er så lang tid om at trænge ind i huden, at jeg hader at bruge den.
2. I torsdags debatterede jeg med mig selv, om jeg skulle tage en aften ude i sandaler, eller om det ville blive for koldt. Endte
Har man lyst til at bidrage med en hemmelighed eller to til næste uges indlæg, kan det som altid gøres fuldstændig anonymt lige her.
Herbert chiller i sofaen.
Velkommen til sidste nye segment i denne let spiselige, okay nuttede og muligvis samtidig også utroligt dumme føljeton med min pelsede roomie. Ønsker man sig mere chillende Herbert er der også første, andet, tredje og fjerde indlæg i serien.
Herbert chiller i en papkasse.
Herbert chiller på en skænk.
Herbert chiller i stolen, han ikke må være
Ligger man inde med et minde eller to, man gerne vil dele til næste uges omgang, kan det selvfølgelig stadig gøres lige her.
Annonce for Cocopanda.
Nu skriver jeg lige noget super mindblowing, som I sikkert aldrig nogensinde har tænkt over før i jeres liv: Der er ret stor forskel på sommer og vinter. I know, I know, jeg er en edderskarp kniv i skuffen. Men jeg mener ikke bare, at det om vinteren er okay nyttigt at have vanter med, hvor det om sommeren er fordelagtigt med et par solbriller. Eller at det af gode
For halvanden uges tid siden lavede jeg et reel på Instagram, der gør sjov med det der med at være lige på nippet til at falde i søvn og så få et flashback til noget pinligt, man har gjort engang, og pludselig er man lysvågen. Det kunne fx være at kalde sin lærer for mor, eller da man citerede
1. Jeg skulle lokalisere en powerbank-oplader og mindedes, at jeg ikke havde held med det sidste gang. Så jeg tog elektronik-kassen frem, hvor alle ledninger, jeg nogensinde har ejet, nu befinder sig. Jeg ved ikke, hvad halvdelen af dem er til, men jeg kunne jo få brug for dem en dag. Rodede hele lortet ud på gulvet og gennemsøgte bunken grundigt, fordi jeg vidste, jeg havde den fucking
Åh, salige nostalgi! Jeg har tilbragt en rum tid i dag med en tur ned ad memory lane, og jeg må bare sige, at slik-gamet var stærkt, da jeg var barn. Bevares, det er måske endnu stærkere i dag, men det tænker man jo ikke så meget over på daglig basis. Nogle barndomsfavoritter har aldrig forladt os – Mini-Muh holder fx stadig fanen højt. Andre har vi med tiden fået genintroduceret
Skulle man have lyst til at bidrage til næste uges hemmelighedsindlæg, kan det som altid gøres ganske anonymt lige her.