Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Super mindblowing info, I aldrig har tænkt over før. (Sarkasme, ikke clickbait).

Annonce for Cocopanda.

Nu skriver jeg lige noget super mindblowing, som I sikkert aldrig nogensinde har tænkt over før i jeres liv: Der er ret stor forskel på sommer og vinter. I know, I know, jeg er en edderskarp kniv i skuffen. Men jeg mener ikke bare, at det om vinteren er okay nyttigt at have vanter med, hvor det om sommeren er fordelagtigt med et par solbriller. Eller at det af gode grunde er rarere at være iført en tyk striktrøje, når det er minusgrader, end når cykler af sted mod en badetur ved vandet. Man tilpasser ligesom sin smag og sine rutiner efter, hvilken årstid det er. For mig har sommer bare generelt en helt anden stemning. Og det smitter af på mit udseende. Jeg får fx i højere grad lyst til at iføre mig glade farver. Maxikjolerne bliver hevet frem fra bagerst i skabet, der er blomsterprint ud over det hele, mit generelle forbrug af sort daler drastisk. Hvilket som bekendt ellers er lidt af en dødssynd i Skandinavien.

Samme tendens sker med min makeup. Mit valg af neglelak bliver modigere, mine læber bliver iført alskens koral-nuancer, min hverdagsblush skifter fra støvet rosa til noget mere peachy. Og så er der selvfølgelig også nogle andre behov om sommeren. En god deodorant bliver pludselig alfa og omega (altså, jeg bruger den samme om vinteren, den er bare på hårdere arbejde om sommeren), der skal en ordentlig heftig solfaktor til, ens hår bliver seriøst fucked af saltvand.

Så jeg tænkte, jeg i dagens indlæg ville præsentere en god spandfuld af de produkter, der for mig er musthaves om sommeren. Der er både lidt need to have og lidt nice to have, og en stor del af det er til rigtig fine priser. Den vakse læser vil bemærke, at listen indebærer flere produkter fra Essence, som er nyt hos Cocopanda. Det er et tysk mærke med et temmelig stort udvalg og helt svinsk lave priser, og så har det (som faste læsere uden tvivl har bemærket) været en favorit hos mig i årevis. Jeg synes, kvaliteten som oftest er decideret fremragende i forhold til prisen, og med lave priser er der som altid den fordel, at man har råd til at prøve nye ting uden at blive ruineret. (Browse evt lige udvalget).

Skulle man blive fristet af noget, giver koden “MB10” ekstra 10% på rabat på ALT hos Cocopanda. Også ting, der allerede er nedsat og ting, der normalt aldrig er rabat på. Koden kan bruges én gang per kunde og gælder til d. 10. juni.

Så without any further ado, mine sommerfavoritter – I kan også finde dem samlet hos Cocopanda her… (Og hvis man skulle synes, jeg klart mangler et produkt, jeg muligvis ikke kender til, så del lige, hva’?)

Make-up

The Balm Mary-Lou Manizer Aka “The Luminizer” Highlighter. Vil for evigt være taknemmelig for, at jeg engang bad om jeres yndlingsprodukter og virkelig mange af jer anbefalede den her. Muligvis den perfekte highligter. Bruger den også som øjenskygge ind imellem. Den giver den fineste glow og kan opbygges efter behov. Lige nu sat ned fra 189 kroner til 132 kroner – og det er før rabatkode.

Urban Glow Blush Rush Blush Palette. Det er lige præcis den her type blush-farver, jeg sværger til om sommeren! Nogle gange mixer jeg også forskellige for at få den helt rigtige farve. På tilbud til 79 kroner, normalpris 129 kroner.

Essence Sun Club Matt Bronzing Powder. Jeg er semi-skrækslagen for bronzer, så er det sagt. Hold kæft, hvor kan man hurtigt komme til at se dum ud, hvis man er lidt for rundhåndet. Især hvis farven er heftig. Den her er ret idiotsikker og passer rigtig fint til blege typer som mig selv. Og så koster den kun 30 kroner.

Skulle du mangle en børste til de tre ovenstående, er Essence igen på pletten. Highlighter-børsten koster 26 kroner, det samme gør blush-børsten, mens du kan få en bronzer-børste til 30 kroner. Igen, jeg synes, kvaliteten er fuldstændig upklagelig til den pris!

MaxFactor Colour Elixir Lipstick i farven Bewitching Coral. Et af mine bedste læbestift-tricks er at købe kraftige farver som den her og bruge den på to moder: 1) Ved at påføre den normalt og få fuld skrue på farven og 2) at bruge fingeren til at påføre væsentligt mindre produkt og derfor også opnå en helt anden, mere diskret farve. For ja, det er rent faktisk den viste læbestift, jeg har på på det første billede. Pt nedsat fra 119 kroner til 95 kroner.

Essence Juicy Bomb Shiny Lipgloss i farven 03. Mit yndlings-look til læberne om sommeren er en pink/peachy/koral farve med enten en læbeolie eller en lipgloss ovenpå. Instant sommer-lækkerhed. Den her gloss har den perfekte mængde shine, og jeg ved ikke, hvorfor den har et farvenummer, den er helt neutralt gennemsigtigt. Den er ikke træls og klistret, som det tit er tilfældet med lipgloss, hvilket er et kæmpe plus! Den har godt nok en lige intens nok frugtsmag, men det er helt ærligt til at overkomme, når den koster freaking ni kroner! 

Essie i farven Cute as a Button. Koral er min absolutte favoritneglelak om sommeren. Hver sommer. Den her har den brede, afrundede børste, der hjælper rigtig meget med at lægge den pænt. Den dækker i to lag og holder fremragende med en god top coat. Koster pt 79 kroner, nedsat fra 99 kroner.

Essence Extreme Gel Topcoat. Når det kommer til favoritprodukter hos Essence, ligger den her helt i top. Jeg har brugt den så længe, at den imellemtiden har skiftet label i hvert fald to gange. Den tørrer hurtigt, giver en sindssygt flot glans, og så holder den virkelig godt. Når man lægger oveni, at prisen er freaking 21 kroner, så er der ikke noget at sige til, at jeg køber den igen og igen.

Hår og hud

Rodial Dragon’s Blood Hyaluronic Mask. For evigt en af mine favoritter. Dels er den super fugtgivende, og dels gør den bare min hud mere fin og ensartet og giver glød. Og så skal den ikke vaskes af igen, hvilket jeg knuselsker. Det bliver simpelthen ikke lettere.  Pt koster den 323 kroner, sat ned fra 359 kroner.

Kérastase Resistance Masque Therapiste. Jeg har været forbi den her før, men den er ideel til sommer, hvor havvand fx lige kommer ind fra højre og saboterer shit for ens hår. Den her hjælper på skadet hår og gør det så fint og blødt igen. Den er smådyr, så jeg bruger den primært som nødhjælp, ikke dagligt. Koster lige nu 254 kroner, nedsat fra 299 kroner.

Revlon Professional Uniq One All In Hair Treatment. Den her bruger jeg til gengæld dagligt. Det er også et af de produkter, der stammer tilbage fra jeres anbefalinger, som jeg har holdt fast i lige siden. Hører vel i princippet i leave-in-conditioner-kategorien. Ish. Den lover nærmest at kunne alt – personligt bruger jeg den til at modkæmpe tørt hår og så bruger jeg simpelthen som stylingprodukt. Den samler mine krøller fint, fedter ikke og tynger ikke. Og til 66 kroner (sat ned fra 89 kroner), er det et virkelig godt køb!

Lancome Bocage Roll-On Deodorant. Jeg var alt for gammel, da jeg fandt ud af, at pris og kvalitet ofte hører sammen, når det kommer til deodoranter. De billige af slagsen, jeg brugte i årevis, kunne simpelthen ikke holde trit. Jeg er for stort et svedesvin. I særdeleshed om sommeren. Den her. Den reddede min røv. Og gør det stadig. Pt koster den 143 kroner, nedsat fra 189 kroner.

Comments (9)

  • Det er sjovt med Dragon’s Blood. Jeg kan ingen effekt se af den på min hud… Man kan vel ikke gøre det forkert?! Ligeså med “Ansigtscremen” som Beauty Space står bag. Mon noget forskelligt virker til forskellige hudtyper, selvom de to burde være ret all round?

    Miriam mht makeup, har dem du anbefaler, så noget med miljø/kemi osv., eller går du ikke op i det? Spørger af ren nysgerrighed, da jeg går efter de ting- og sygt gerne vil prøve noget af det, du anbefaler 😅

    • Haha, nej, jeg tænker ikke, man kan gøre det forkert. Men der er klart noget med personlig kemi, der spiller ind. Alle produkter virker desværre ikke universelt på alle, heller ikke med samme hudtype. Selvom det kunne være rart!

      Jeg går mest bare op i, om jeg er glad for produktet – og at det ikke er testet på dyr, men det er jo nemt i EU nu. 🙂

  • Jeg elsker alle dine anbefalinger, jeg har med det samme købt den topcoat fra Essence! (sammen med lidt andet også) Har for første gang i mit liv prøvet gel-lak og selv om den holdte flot i næsten 14 dage, var den et mareridt at få af igen. Så nu prøver jeg topcoaten i håb om at den kan give lidt af samme holdbarhed uden bøvlet 😉

    • Det er lige præcis det, der er mit problem med gellack! Det og så prisen ved at få den lagt. Så vil jeg hellere gøre det selv. Måske lidt oftere, men væsentligt nemmere! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.