Forfatter: MiriamsBlok

Miriam hin Varmeramte

Man skal holde sig langt væk fra mig i disse temperaturer. Delvist selvfølgelig fordi jeg er klam og klistret, men i højere grad fordi jeg bliver et usædvanligt irritabelt menneske, så snart vi rammer de 25 grader. Ting, der normalt ville få mig til at trække på skuldrene eller måske endda medføre et lille smil, giver mig nu i stedet

Læs mere

Testing, testing…

Nå, men jeg har det her lille hængeparti. (Er jeg i øvrigt den eneste, der altid kommer til at tænke på bagdele, når jeg hører det ord? I så fald kan jeg informere om, at det hængeparti ikke er særlig lille.) Jeg har jo den her idé om, at det, blogland (og resten af verden, selvfølgelig, men ét skridt

Læs mere

“New Is Always Better!”

…Citat Barney Stinson.

Jeg har fået ny computer. Og det kan man jo godt undre sig over, hvordan jeg har råd til. Svaret er helt enkelt: Når jeg skriver “fået”, så mener jeg det i ordets helt oprigtige forstand. Fordi jeg er møgforkælet og har søde forældre, der hellere vil gribe i egen lomme end lade mig hæve min

Læs mere

Juni 2014

Jeg har været i Randers i en hel måned. Med egen have og fritid i massevis, og i morgen, når jeg endelig skal hjem igen, starter hedebølgen. FML.

Sidste år på denne tid bloggede jeg en del. Til en afveksling. Her er toppen af poppen fra juni 2014:

Jeg skrev om nogle trends, jeg ikke forstod. Jeg har ikke lært at forstå dem siden da.

Jeg

Læs mere

Jeg er jo Bridget Jones #186

1. Jeg ved godt man ikke skal tro, man automatisk bliver lykkelig, hvis man får sine ønsker opfyldt, men ferie i Randers har lært mig, at mit liv oprigtigt ville blive bedre af at eje en opvaskemaskine.

2. Har lige fundet ud af, at når jeg skal hjem på tirsdag, skal jeg køre det sidste stykke fra Roskilde til Østerbro selv. I en bil. Jeg kører

Læs mere

Syv år.

Det er syv år siden, jeg fik, hvad i lægmandstermer ville kaldes et nervesammenbrud. Syv år, Niels. Man lærer et og andet. Syv år var også, hvad det endte med at tage mig at acceptere, at man ikke bare sådan lige kan kravle op ad sådan et hul igen, og at jeg måske aldrig kommer til at kunne gøre tingene, som jeg gjorde dem før.

Læs mere