Mine indlægsfavoritter 2016

at-vaere-kaereste-med-en-mytoman0

Hvis man er blogger, så kan man ikke så godt slippe uden om at lave et par tilbagebliksindlæg i december, men det gør heller ikke noget, for det er faktisk virkelig hyggeligt at scrolle sig igennem det forgangne år på skrift. Jeg lægger ud med mine personlige favorittindlæg fra året, der gik:

At være kæreste med en mytoman.” Titlen er ret selvforklarende. Dengang syntes jeg ikke det var en synderligt stor ting, men det er i den grad noget, jeg stadig mærker efterdønningerne af i dag.

“Min mandehadeliste.” Jeg lavede faktisk både et, to og tre indlæg med det tema, inden jeg tilsyneladende glemte alt om det. De gjorde et par mænd lidt halvmopsede, hvilket man måske godt kan forstå. 😀

Uelskelig?” En hemmelighed inspirerede mig til at skrive om, når man føler, man er virkelig dårlig til kærlighed sammenlignet med alle andre.

Da Svend reddede dagen…” Det var bare en lille hverdagsanekdote, men jeg blev så glad for at gense den, da jeg gennemgik arkiverne. Jeg er stadig fan af Svend!

Hvad hemmelighederne har lært mig“. Jeg gjorde status over omkring 10.000 indsendte hemmeligheder ved at fortælle om nogle af dem, der bliver indsendt alleroftest. Og ja, jeg får stadig utallige bussemandsindsendelser!

Øjeblikke jeg ville lave om.” Om dengang jeg holdt op med at spise, fordi en gut fra min klasse syntes, det var sjovt at gøre grin med min vægt.

Gud, staves det med ‘g’?!” Jeg skrev et temmelig passiv-aggressivt indlæg, fordi folk blev ved med at fortælle mig, at jeg har stavet mit blognavn forkert. Det gør de i øvrigt stadig.

Let’s Talk About Sex.” Ikke alle mister deres mødom i sekundet, de er blevet buksemyndige, og det er altså helt normalt, men det er stadig noget af et tabu, hvilket kommentarfeltet til dette indlæg bar tydeligt præg af.

Kan vi lige snakke lidt om…” Nok min personlige yndlingsføljeton, der kom ud af 2016. Der er så mange ting, jeg ikke forstår! 😀

Husk, hvem du er, Simba.” Hvis nogensinde et indlæg har defineret mig og bloggen, så er det det her. Jeg er ikke et tjekket menneske! 😀

Kommentarer (6)

Der er lukket for kommentarer.