Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Hvad hemmelighederne har lært mig

Vi nærmer os 10.000 indsendte hemmeligheder. Det er ret vildt. Jeg gør selvfølgelig mit bedste for at give jer et varieret udvalg af de indsendte hemmeligheder. De sjove, de alvorlige, de vilde, de relaterbare. Og apropos de relaterbare, så er der selvfølgelig nogle hemmeligheder, der optræder oftere end andre. Nogle sågar rigtig ofte. Baseret på mine betragtninger på det område kommer her nogle fantastisk generaliserende konklusioner om menneskeheden:

mange mennesker piller bussemænd og spiser dem. Det er og bliver den hyppigst indsendte hemmelighed.

– De fleste kvinder har en virkelig atypisk mand, de gerne vil knalde. Søren Pind figurerer højt på listen.

– Barnlig hævn er det bedste i verden!

– Rigtig mange mennesker vælger at blive i et utilfredsstillende forhold, fordi det simpelthen er lettere end at skulle finde et nyt sted at bo/have delebørn/være nødt til at fordele vennegruppen.

– Vi veksler mellem at pege fingre af folk i Luksusfælden og opføre os som folk i Luksusfælden.

– Ingen læser mine retningslinjer, inden de indsender deres hemmeligheder. Jeg hader jer allesammen. 😉

– Det er helt normalt, omend virkelig ubehageligt, at have sexdrømme om familiemedlemmer.

– Folk holder op med at læse blogs af virkelig sære årsager. Jeg nævner i flæng: De har en cigaret på et instagrambillede, de skriver afsted i ét ord (guilty!), de skrev noget grimt om H&M, de har taget på/tabt sig, deres nye header er grim, osv.

– Utroskab. Utroskab overalt.

– De fleste af os spiser herreklam aftensmad ind imellem. Som fx bland selv-slik eller smeltet ost og intet andet.

– Vi hader vores naboer. Shit, de larmer!

– Ingen af os har helt styr på det der med at være voksen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.