1. Brugte så lang tid på at finde ud af, om jeg ville have de her sko med eller uden peep-toe, at de nu begge er udsolgt. Verdammt!
2. Var til eksamen i dag. Jeg plejer at cykle ud på KUA, men da jeg var kommet 20 meter, var jeg allerede foruroligende tæt på at have pandaøjne grundet heftigt regnvejr, så jeg skiftede over til det offentlige. Det var
Om to døgn er eksamenshelvedet slut! Hurra! I mellemtiden kan I underholde mig ved at indsende jeres hemmeligheder lige her. …Please? Jeg har brug for overspringshandlinger!
Da jeg var yngre, skrev jeg dagbog. Selvfølgelig ikke hverken særlig regelmæssigt eller særlig grundigt, men ikke desto minde er det uhyggeligt underholdende at læse resultatet i dag. Og ting, der er uhyggeligt underholdende, skal da på bloggen! Så hermed det første indlæg i serien om Fortids-Miriams skriblerier…
Mandag d. 27/10 1998 (Miriam, 12 år, 6. klasse, red.) I dag blev jeg forelsket i R. Han og jeg og D. (7. klasse) (øv) skulle være sammen i badminton. Han kaldte mig Connie. (Med hjerte rundt om Connie, red.) Efter timen var vi alene i gangen. Han gik hen til mig, så mig i øjnene og slog mig i hovedet med sin ketcher. Han er for kær. Jeg har skrevet en lille sang til ham: R. er sød (x2) Og han kaldt’ mig Connie Ja, han kaldt’ mig Connie Kom og syng med (x2) For det’ ham jeg ka’ li’ Ja, det’ ham jeg kan li’ R. er sød La la la la la la Kom og syng med For det er han da R. er sød (x2) Ja, det er han daI am not making this stuff up, people! Man kan argumentere for,
Ak, så kan jeg vist ikke udskyde den længere. Det er tid til at kigge på sidste års nytårsforsætter og sætte nogle nye for 2015. Jojo, det er måske nok traditionelt noget, man gør, før klokken slår tolv nytårsaften, men jeg har jo aldrig rigtig været hende, der får ting gjort.
Lad os starte med at se på
1. Fik den her hemmelighed ind for noget tid siden… Jarh, nej. Faktisk har jeg tværtimod taget imponerende 1,5 kilo på i de tre uger, jeg holdt juleferie.
2. Når jeg tænker efter, har jeg faktisk ikke været en størrelse 36, siden jeg var omkring 12 år.
3. Havde ellers faktisk planer om at være helt vildt dygtig i julen, så jeg ikke
Jeg bliver nødt til lige at bryde min egen regel om ikke at udgive de hemmeligheder, der teknisk set ikke er hemmeligheder for at hjælpe denne stakkels sjæl. Det udtales korrekt en anelse mere fransk i det. Hør den rigtige udtale her. Now go forth, my child, and sin no more. 😉
Husk som altid at være søde i kommentarfeltet og selvfølgelig
Wow, det lyder langt væk, ikke? December 2013… Efter en måned i eksamenslæsningens tegn er jeg bagud med alt. Brugte hele dagen i går på at bekæmpe indbakken, og jeg er stadig ikke færdig. Suk. Bloggen halter selvfølgelig også, så derfor får I her det seneste flashback-indlæg i rækken, som skulle have været
2014 var året, hvor jeg virkelig opdagede, at man ikke behøver at sætte sig for at pisse folk af for rent faktisk at gøre det. Jeg har haft folk, der er blevet forargede over, at jeg støtter homoseksuelles ret til at adoptere, at jeg har brokket mig over de negative ting ved at have store bryster (når nu andre bare går og drømmer om at have
– At man måske skulle have indikeret, hvilket et af de fremstillede spørgsmålene man valgte at svare på.
– Det der ord, man brugte næsten fem minutter på at prøve at komme i tanke om. (Det var juxtaposition, og jeg endte med at droppe det argument i ren frustration.)
– At ens essay vist nok skulle have haft en titel.
– Navnet
1. Ankom til Østerbro i lørdags til en lejlighed så rodet, at jeg et øjeblik troede, der havde været indbrud. Man fortryder altid, man ikke ryddede op, inden man tog af sted… Men man gør det alligevel aldrig. (Og med “man” mener jeg selvfølgelig “jeg”.)
2. Straks efter ankomst besluttede jeg, at når jeg nu alligevel