Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg er jo Bridget Jones #162

1. Ankom til Østerbro i lørdags til en lejlighed så rodet, at jeg et øjeblik troede, der havde været indbrud. Man fortryder altid, man ikke ryddede op, inden man tog af sted… Men man gør det alligevel aldrig. (Og med “man” mener jeg selvfølgelig “jeg”.)

2. Straks efter ankomst besluttede jeg, at når jeg nu alligevel have jakke på, så kunne jeg lige så godt køre i Netto og købe ind. Så jeg trak cyklen ud ad stativet og jagede pedalen lige ind i mit skinneben. Hvordan har jeg ikke lært af den fejl endnu?!

3. På vej hjem hoppede kæden af. Forpulede lortecykel.

4. Vågnede reelt midt om natten, fordi Frank var på kattebakke, og det lugtede så slemt.

5. …Fandt dagen efter ud af, hvorfor det lugtede så slemt: Han havde ikke lige nået hele vejen ind i kattebakken, hvilket jeg fandt ud af, da jeg trådte i en kattelort midt på stuegulvet. Kat til salg.

6. Spildte røvdyr neglelak ned ad mine nye yndlingsbukser. Lose-lose.

7. …Lakken gik i øvrigt igennem stoffet og ind på huden, hvor jeg nu har nogle nydelige, lilla pletter. Lose-lose-lose.

8. Antal gange jeg den sidste uge har drømt, at jeg sov over mig til eksamen: 4.

9. Antal gange jeg vågnede natten til eksamen og panisk tjekkede, at min fuldt opladede telefon ikke var løbet tør for strøm: 7.

10. Ugens lærestreg: Hvis man er holdt op med at ryge og beslutter sig for at ryge en cigaret inden sin eksamen for at dæmpe nerverne, så er det eneste, der sker, at man bliver dundrende nikotinskæv.

Kommentarer (22)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.