Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg er jo Bridget Jones #163

1. Fik den her hemmelighed ind for noget tid siden… Jarh, nej. Faktisk har jeg tværtimod taget imponerende 1,5 kilo på i de tre uger, jeg holdt juleferie.

2. Når jeg tænker efter, har jeg faktisk ikke været en størrelse 36, siden jeg var omkring 12 år.

3. Havde ellers faktisk planer om at være helt vildt dygtig i julen, så jeg ikke fik opbygget den der grumme sukkerafhængighed igen… I realiteten endte jeg med at leve af chokolade og risalamande. Heja, viljestyrke!

4. Er nu startet LCHF igen og har de ondeste, ondeste sukkercravings. Mit kongerige for bare én lillebitte skumjulemand!

5. Brugte hele dagen i går på panisk at proppe rod ind i skabe og skuffer samt støvsuge, fordi jeg tilsyneladende går op i, hvordan varmeaflæsermanden ser, jeg bor.

6. Stod i dag op klokken alt for tidligt for at lukke selv samme varmeaflæsermand ind – hvilket viste sig at være totalt omsonst, fordi han syntes, den tid det tog mig at gå fra mit soveværelse til hoveddøren, var for lang tid og skred i mellemtiden!

7. For et par dage siden drømte jeg, at jeg var kærester med Adam Levine. (Det var en god drøm!) Jeg svedte det totalt ud, efter jeg var vågnet, indtil jeg sad og så ankomstbilleder fra Golden Globes i går. Der var et af ham og konen, og ud af ingenting blev jeg ramt af voldsom ejerfornemmelse… Min hjerne er så mærkelig.

8. Roste forleden Frank for, at han ikke havde kastet op i over en uge, hvorefter han naturligvis kvitterede med at kaste op to gange i streg.

9. Jeg er stadig virkelig vred på den der eksamen i sidste uge, der gik helt ad helvede til. Ligger om aftenen, når jeg burde prøve at falde i søvn, og opremser alle de ting, jeg kunne have skrevet.

10. …Men er trods det naturligvis endnu ikke gået i gang med forberedelserne til den mundtlige eksamen, jeg har på næste mandag. Det ville jo være at lære af sine fejl. Sådan noget gør jeg mig ikke i.

Kommentarer (20)

  • Jeg drømte forleden at en unavngiven blogger var dukket op til et event med en see-through t-shirt og en balconette bh, hvor patterne var hoppet op over. MEGET mærkelig drøm. Så vil jeg ærlig talt hellere drømme om at være kærester med Adam Levine 🙁

  • Det her er nok mine yndlingsindlæg at læse i hele blogland – you get me every time Miriam! 😀
    Jeg er desværre også faldet i sukker/snack fælden efter en ond eksamenstid liige efter jul (tarveligt i øvrigt) og alle mine vaner med struktur, forberedelse og færdigsnittede grøntsager er røget sig en tur. Nu er det op på hesten igen og jeg glemmer HVER gang hvor hårdt det er! Kommer aldrig til at forstå hvorfor en god vane tager 100 år at implementere i hverdagen, men kan ødelægges på nul komma fem af dårlige vaner WTF! Not fair!

  • Haha, jeg kan toppe din Levine-ejerfornemmelse (for Hey, hvem vil dog dele den mand med andre?)
    Første gang big brother kørte i tv drømte jeg en nat at jeg var kæreste med Christian Brøns Jeg tænkte ikke nærmere over det før jeg så ham i fjerneren om aftenen. Der gik næsten to uger før jeg stoppede med at få sommerfugle i maven og blive kærestedårlig når jeg så ham. Det var altså ret pinligt..
    Ville meget hellere have været kæreste med Søren.

  • Hej Miriam
    Læser din blok dagligt, men det er første gang jeg kommenterer.
    Vil egentlig bare sige tak, fordi du har så god og sej en blog! Jeg er glad for din personlige stil, hvor hvert indlæg føles, som om man sidder sammen med dig og frank i sofaén og hygger :0)
    Det er så dejligt, at der næsten ingen reklamehejs er! Dog ønsker jeg da for dig, at du kan tjene lidt på bloggen, så du kan forsøde livet lidt.
    Mange hilsner og god dag
    – Lea

  • Jeg kan også sagtens genkende nr 10!
    Min “løsning” blev et motto, som jeg brugte hele vejen gennem uddannelsen: “Jo tidligere jeg kommer bagefter, jo længere tid har jeg til at indhente det”.
    Onde tunger vil sige det er en virkelig dårlig strategi, som ikke løser noget som helst. Men, dem om det. Det handler bare om at se realiteterne fra den rette vinkel. Og hey, jeg har klaret mig gennem 5 års uni og 3 års PhD 🙂

  • Det burde være en menneskeret at leve af risalamande i alle 24 dage.. Især hvis man også skulle kæmpe om en mandel hver dag. Nøj, der er mange poser twix at gamble om så.

    – Anne

  • Hej Lea. TAK for din dejlige kommentar! Du kan tro, jeg bliver glad, når jeg hører sådan noget. Ja, jeg ville også ønske, jeg kunne tjene lidt, men helst uden at indføre en masse reklame. Har ikke fundet den gode løsning på det dilemma endnu, men hjernen ligger kontinuerligt i blød! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.