Oven på indsendelserne til dette emne er jeg bleve usædvanligt glad for at være selvstændig! 😀 Man kan stadig bidrage med sine egne historier fra arbejdspladsen. Det foregår lige her. (Husk at de ikke skal i hemmelighedsformularen – det er to separate ting).
Jeg var simpelthen nødt til lige slavisk at gennemgå alle de emner, vi har haft indtil videre, for jeg kunne overhovedet ikke forstå, at vi ikke havde været forbi det her emne endnu. Men med mindre jeg er halvblind, så har vi det altså stadig til gode, så med de ord er det tid til at kigge forbi arbejdspladsen. Vi skal have fat i vores kolleger, chefer og arbejdsforhold generelt.
Indlægget indeholder reklame
Eller, nu skal jeg selvfølgelig holde den på egen banehalvdel og sige ‘jeg’. Jeg glæder mig for lidt. Det har jeg konkluderet på det seneste. Måske var det det hurtige gensyn med 11-årige Miriam, der fik tankerne i den retning, men jeg har funderet lidt over
1. I forgårs kradsede jeg mig selv i søvne, lige som jeg ved ved at falde i søvn. Det blødte, og jeg har nu en meget tydelig rift ved siden af venstre øje. Hvordan kan det lade sig gøre?
2. Har i denne uge præsteret at spise havregrød til aftensmad en aften, fordi jeg virkelig ikke orkede at skulle gå udenfor eller bruge en formue på takeout.
3. Normalt ville jeg bare være gået efter
…Vil det komme til at se ud, som om en bombe er sprunget i hendes badeværelse, før hun er færdig
…Kommer der minimum fem forskellige produkter i brug, som ligner hinanden til forveskling, men totalt gør vidt forskellige ting!
…Får hendes klædeskab præstationsangst. Med god grund.
…Er der hul på de første tre par strømpebukser, hun finder frem.
…Bruger hun
Der er for langt mellem de her indlæg. Og alligevel lever faretruende mange af tidligere frustrationer i bedste velgående. Fx er både hightligteren fra nummer seks og de vanvittige læber fra nummer fem nærmest kun blevet værre… 😀
Den her gang vil jeg gerne vil jeg gerne klage over, at min indre trendsætter slet ikke kan se fidusen i følgende syv trends:
1. The return of Nick Carter-signaturen,
Huset er solgt, og der har været gang i en større grovsortering for at finde ud af, hvilke ting der var værdige til at komme med hjem til Århus, hvor pladsen er noget mere beskeden. Derfor fik jeg forleden – aftenen før flyttemændenes ankomst – følgende besked fra min mor: “Bliver du meget såret,
Glædelig hemmelighedsdag! 😀 Man må meget gerne være med til at holde festen kørende ved at indsende sine egne hemmeligheder. Det foregår via en ganske anonym Google-formular lige her.
Mig: “Hej *Navn*! Er du lige så sød, som du ser ud?”
Ham: “Hej Miriam! Det kan du tro, jeg er. Har du lige så store bryster, som det ser ud på dine billeder?”
Mig: “Nej nej. Du kan enten være sød, eller du kan spørge til størrelse på mine bryster i din allerførste besked. Sådan er reglerne.”
Ham: “Jeg vælger brysterne! Har du snap??”
Mig:
One pot pasta er en genistreg af de større – især når man ikke ejer en opvaskemaskine. I går smækkede jeg lidt tilfældigt en variant sammen på tøm-køleskabet-maner, og den blev overraskende god, så hermed den forlangte opskrift.
Til to personer:
130 gram pasta (jeg brugte fuldkornsskruer)
5 dl mælk
En halv dåse hakkede tomater
Et halvt hoved broccoli i buketter