Det er efterhånden ved at være lang tid siden, der har været sådan rigtig ramaskrig i mit kommentarfelt. Jeg tror, det hænger sammen med, at jeg med tiden er blevet så gammel i bloglandsgårde, at jeg godt ved, at tingene skal pakkes fem gange ind i husk-nu-at-det-her-er-min-personlige-holdning-og-at-jeg-ni-ud-af-ti-gange-er-dræbende-sarkastisk,
Sidste måned var jeg tilsyneladende for opslugt af bryllup og mavesmerter til at huske vores månedlige flashback, så derfor bliver dette et pænt langt indlæg. Brace yourselves!
I juli og august sidste år skete følgende…
Jeg forklarede, hvorfor det er virkelig absurd at bruge ord som “starstruck” i nærheden af mig.
Jeg
Ensomhed er et emne, jeg har været tæt på at berøre flere gange. Det er svært og tungt og enormt meget tabu. Det er, som om at indrømme man er ensom, er det samme som at erklære fallit – at erkende at ingen vil have en.
Jeg føler mig sjældent ensom. Jeg har aldrig været en forhold-for-forholds-skyld kinda gal, og jeg trives
Jeg har været i Randers i en hel måned. Med egen have og fritid i massevis, og i morgen, når jeg endelig skal hjem igen, starter hedebølgen. FML.
Sidste år på denne tid bloggede jeg en del. Til en afveksling. Her er toppen af poppen fra juni 2014:
Jeg skrev om nogle trends, jeg ikke forstod. Jeg har ikke lært at forstå dem siden da.
Jeg
Det er syv år siden, jeg fik, hvad i lægmandstermer ville kaldes et nervesammenbrud. Syv år, Niels. Man lærer et og andet. Syv år var også, hvad det endte med at tage mig at acceptere, at man ikke bare sådan lige kan kravle op ad sådan et hul igen, og at jeg måske aldrig kommer til at kunne gøre tingene, som jeg gjorde dem før.
Jeg fik en åbenbaring forleden. En virkelig åndssvag, åbenlys åbenbaring. (Lækker allitteration, dér.) Jeg har nemlig gået og været lidt usikker på, hvorfor det aldrig rigtigt blev interessant med ham der Superman. Det oplagte
I maj sidste år gjorde jeg mig altså faktisk ikke i ret meget andet end hemmeligheder og Paradise Hotel, men de par indlæg, der havde andre emner, får I her:
Jeg råbte og skreg om trælse ting, bloggere gjorde. Og det var kun nogle af dem, der udsprang af rendyrket misundelse! 😉
Hvis det skulle have undsluppet nogens opmærksomhed, så er jeg generelt en brokrøv. Jeg kan brokke mig over alt og intet og gør det som regel udelukkende med brokken selv som formål. Brok for broks skyld. Arh. Ren nydelse. Derfor har jeg det generelt lidt ambivalent med velmenende råd. I hvert fald når de ikke er blevet efterspurgt. De tager brokkeglæden
Wow, det lyder langt væk, ikke? December 2013… Efter en måned i eksamenslæsningens tegn er jeg bagud med alt. Brugte hele dagen i går på at bekæmpe indbakken, og jeg er stadig ikke færdig. Suk. Bloggen halter selvfølgelig også, så derfor får I her det seneste flashback-indlæg i rækken, som skulle have været
Traditionen tro (eller, jeg startede vist med det sidste år, så tradition er måske lige gavmildt nok) kommer her en oversigt over de fem mest læste indlæg på bloggen i år. Der er overraskende nok ikke helt så meget drama, som man kunne forvente, men lidt har vel også ret… 😉
1. På førstepladsen finder vi temmelig bizart