Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Den forbudte brok

Hvis det skulle have undsluppet nogens opmærksomhed, så er jeg generelt en brokrøv. Jeg kan brokke mig over alt og intet og gør det som regel udelukkende med brokken selv som formål. Brok for broks skyld. Arh. Ren nydelse. Derfor har jeg det generelt lidt ambivalent med velmenende råd. I hvert fald når de ikke er blevet efterspurgt. De tager brokkeglæden fra mig. For hvis nogen pludselig byder ind med en løsning på mit mere eller mindre (som regel det sidste) alvorlige problem, så har jeg pludselig ikke noget at brokke mig over længere. Og hvad skal jeg så stille op med mit liv?

De velmenende råd er allestedsnærværende i blogland. Fordi folk jo er søde. Derfor er det næppe heller helt comme il faut at pege fingre af dem. Men det kan altså godt blive frustrerende, når man ikke kan brokke sig, uden folk sætter sig for at fixe ens problem. Brok over LCHF? Du skulle prøve 5:2 i stedet! Brok over pandaøjne efter heftigt regnvejr? Du skulle købe en vandfast mascara! Brok over Frank? Du skulle anskaffe dig en hund i stedet!

Det mest irriterende er, at jeg selvfølgelig gør det selv. Også når der slet ikke er brok involveret. En blogger anbefaler en dagcreme. Jeg kender ikke cremen, men alligevel skriver jeg i kommentarfeltet: “Næh du, du skal prøve den her creme! Det er den bedste i verden!” Hvilket er den mest provokerende kommentar at skrive. Fordi den er bedrevidende uden at have en skid at have det i, men er camoufleret som et relevant tip. Et tip, som i virkeligheden er at tisse på det indlæg, som bloggeren lige har brugt flere timer på at fremstille, fordi det siger: “Du ved ikke en skid. Nu skal jeg fortælle dig, hvordan landet i virkeligheden ligger!” Ugh. Jeg hader mig selv bare ved tanken. Også selvom jeg selvfølgelig ikke havde planer om at være et bedrevidende fjols, da jeg skrev kommentaren. Jeg ville bare hjælpe, fordi jeg jo er så klog. 😉

Så hermed vil jeg gerne komme med en opfordring til mig selv og alle andre der har gode-råd-tendenser om at måske begynde at overveje, hvornår et godt råd passer ind i situationen, og hvornår det muligvis ville være bedre at holde igen. Hvis hjælp er ønsket, så bliver der forhåbentlig bedt om den. Hvis ikke, så lad os lade brok være brok og blot nyde den fantastisk opfindelse det er… Brokkers unite! 😉

PS: Hvor meta er det lige at brokke sig over brok?

Kommentarer (20)

  • Haha ja dem kender jeg godt. Jeg prøver dog at holde mig til at kun rådgive hvis der rent faktisk spørges om at nogen kan anbefale noget andet 😛

  • Haha, det kender jeg alt for godt! Jeg har også brokket mig over alt fra støvsugerlarm til at bollebagning er noget værre svineri – med det resultat at søde læsere kommer med gode råd 🙂

  • Jeg hader selv for mange råd.. for hvem ved bedre end mig..
    Men jeg er også typen der altid selv gerne vil komme med råd.. for jeg ved bedst.. ha ha..
    Det er pisse irriterende.. det er sådan en ting ved mig selv, der bare gøre mig sååå træt…

    Knus <3

  • Haha jeg melder mig i koret af folk med lidt for mange gode råd! Jeg prøver at styre de uopfordrede af slagsen, men det er eddermaneme svært, jeg er jo så pisse klog 😀 Tænk hvor nemt det er at løse de andres problemer i stedet for ens egne. Det er så tydeligt hvad andre skal gøre for at få et dejligt liv.
    PS Brok er dejligt!

  • Haha, jeg tror faktisk, at det er en grundlæggende forskel på piger og drenge; ens respons til brok/problemer. Når jeg ytrer utilfredshed over fx en kollega, så søger jeg reelt en, der vil lytte og måske supplere med lignende erfaringer. Min kæreste tolker det som, at han skal angribe hvert ord med en løsning, med rationale, med synspunktet fra den anden person. Og det har taget ÅR at overbevise ham om, at til trods for at jeg virkelig værdsætter denne rationelle løsnings-tankegang, så vil jeg bare gerne have, at han lytter. Mange jeg har snakket med har samme problem 😛

    Jeg vil dog sige, at det også lærer en, at man ofte ytrer lort bare for at ytre det… og som oftes, så hjælper det ikke at indrage andre i det, hvis man alligevel ikke gider at høre på dem? Hjælper det virkelig at sige, at ens kollega er fuld af lort? Nej, og det ødelægger ens tid sammen med kæresten. Dette er en erfaring, som er kommet for nylig, og det er så piiiiiiiiisse svært ikke at “dele” den slags! Så jeg skriver det ned og gemmer det et par timer, en dag eller lign. Og derefter? Så er vreden væk og man er SÅ glad for ikke at have bitchet og klaget til fx ens familie. Det er sgu svært, men det er virkelig et forsøg værd 🙂

  • Altsåeh… Selvom jeg sætter meget pris på dit råd til, hvordan man holder op med at brokke sig, så handler dette indlæg jo netop om, at det skal være i orden at brokke sig uden at få gode råd. Jeg kan godt lide brok – både fra mig selv og fra andre, så det er slet ikke noget, jeg har en interesse i at holde op med. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.