Det obligatoriske tilbagebliksindlæg. Jeg elsker dem her! Men æh… Sidste år ved denne tid var der godt nok drama på bloggen.
I maj 2013…
…Forsøgte jeg mig med projekt Frank-i-snor. Og opgav det hurtigt igen.
…Blev jeg fuldstændigt harmdirrende rasende over et indlæg Katrine Krøjby skrev, hvoraf essensen var noget i
Et af de spørgsmål, jeg får stillet oftest, når jeg møder nye mennesker, er: “Ej, er du ikke bare helt vildt glad for dit hår?” Og jo, det er jeg bestemt. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke har en hel del at gøre med, at jeg har et meget stort, meget rundt hoved og ville se totalt åndssvag ud med fuldstændig flat
Der var engang, hvor jeg havde så svære hjertesorger, at jeg ikke kunne sove. Overhovedet. I dagevis. Så min læge gik med til at give mig en lille pakke sovepiller. De var ikke stærke nok til at få mig til at falde i søvn, men de fik mig til gengæld til at hallucinere små, grønne mænd, der arbejdede i en eventyrskov på min hvide soveværelsesvæg. Det var det rareste, jeg havde oplevet
Det er meget sjældent, jeg anbefaler et enkelt indæg, men jævnfør mine ord om Modeblogprisen 2014, så synes jeg, I skal futte over til Camille og læse hendes
Tid til endnu en lille recap fra denne måned sidste år. Åh, det er så svært at vælge ud, hvad man skal hive frem… Jeg skriver jo lutter interessante indlæg! Tøhø. 😉
I december 2012…
…Testede jeg mascara fra MaxFactor…
…Vandt jeg et
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=xh44Ab2Mbnw]
Såeh, det her klip fra et interview med Jennifer Lawrence (sorry, der går lige J-Law i den på bloggen pt) florerer en del i øjeblikket. Og jeg elsker det. Fordi det er så rigtigt. Vi vil jo allesammen gerne have, at det ikke var trendy at nedgøre andre kvinder, men samtidig gør vi det selv hele tiden.
My lovely ladies,
I ved, hvor meget jeg elsker at skrible små ting sammen til jer. Men I kan måske huske, hvordan jeg ind imellem har brokket mig over, at mange blogge bliver røvsyge og mister deres sjæl, når de bliver store? Jarh, det giver mening for mig nu. For det er meget lettere at lade sin blog køre på autopilot, end det er at skulle stå ansigt til ansigt med flere tusinde kritikere,
Klokken er lidt i fem, og normalt ville jeg være lykkeligt på vej under dynerne efter en veloverstået julefrokost og efterfølgende bytur. Men det er jeg ikke i dag. I stedet er jeg forundret/irriteret/harmdirrende vred efter en oplevelse med en af mine naboer. Jeg synes, hun gik over stregen, jeg er sikker på, hun synes det samme om mig, så nu må I lige være dommere:
Vi sidder fem piger i
I går var der en af jer, der postede et link til et af Fie Laursens nyeste indlæg. Jeg gætter på, at det var for at påpege det ironiske i, at Fie i indlægget smider en ordentlig sviner af sted mod “copycats”, når
Der er noget, jeg har tænkt meget over på det seneste. Som irriterer mig. Meget. Så nu skal det brokkes blogges ud. Jeg vil som altid lægge ud med at sige, at folk generelt skal blande sig udenom, hvordan andre mennesker lever deres liv. Her tænker jeg fx på, om man ryger, er lidt for tyk/tynd eller ynder at svømme med hajer i sin fritid.