Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Fie-sagaen fortsætter…

Billede af de (virkelig sørgelige) Louboutin-kopier, Fie har “købt.” Lånt fra Fies blog.

Jeg er ved at være rigtig træt af det pigebarn der. Kort update: Først fandt jeg ud af, at Fie Laursen reklamerede for fake designervarer. Derefter kunne jeg desværre konstatere, at hun gjorde det bevidst. Og nu er hun så i gang igen. “Never ending stoooo-oooory!”

Først og fremmest er jeg nødt til lige at understrege, at min beef med Fie ikke går på, at hun støtter kopivarebranchen. Jeg tager selv stærkt afstand fra den, men det er et personligt valg, man tager, og det har jeg ikke behov for at skulle blæse op til stor debat. (Lige nu, i hvert fald!) Mit problem ligger i, at hun udstiller sig selv som en teenage-rollemodel og samtidig fuldstændig skruppelløst fører sine læsere bag lyset. Når Fie, som her, skriver om sine fine, nye sko og linker til siden, hvor hun har købt dem, som påstår, det er ægte Louboutiner, så er det klart, at hendes mange tusinde læsere (hvoraf de fleste sandsynligvis er unge og/eller uvidende omkring online designershopping) går ud fra, at webshoppen er legit. Fie shopper der jo. Fies ord må da være validering nok.

Efter det nyeste indlæg var mit pis så meget i kog, at jeg tog kontakt til nogle jura-eksperter. Desværre viste det sig, at Fie er virkelig snedig omkring sit samarbejde med weshoppen. Det er i Danmark ikke ulovligt at købe eller eje kopivarer, men det er imidlertid ulovligt at reklamere for dem. Og det gør Fie i og for sig jo ikke. Hun skriver “bare”, hvor hun købte sine sko. Det er en gråzone og derfor virkelig svært at få stoppet.

Jeg skrev igen både kommentarer på hendes blog og hendes Facebook-side. Gjorde opmærksom på, at webshoppen solgte kopivarer, og at hendes læsere fortjente at være i besiddelse af den oplysning. Begge kommentarer blev slettet, og jeg er sågar nu blevet blokeret fra at kunne kommentere på hendes Facebook. Det gør mig naturligvis kun mere pissed. Og stædig.

Jeg er nu der, hvor jeg decideret overvejer at gå til pressen. Om det er en historie, de har interesse i, skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan da google mig til, at Ekstra Bladet sidst skrev om Fie allerede tilbage i maj. Så måske. I så fald skriver jeg først en mail til Fie, hvori jeg forklarer mit syn på situationen og anbefaler hende at stoppe samarbejdet med Brandsinfashion (denne gang har jeg valgt at skrive navnet, så eventuelle google-søgninger måske kan føre til dette indlæg) samt at fortælle sine læsere ærligt, hvad det er for et foretagende. Hvis hun nægter eller blot ignorerer mig, vil jeg så tage sagen videre.

Det er den eneste løsningsmulighed, jeg kan se. Man kan så undre sig over, at jeg gider bøvle så meget med det, men jeg synes simpelthen det er så moralsk forkasteligt, hvad hun har gang i. Fuldstændig mangel på respekt over for de læsere, som er med til at gøre hende til dronningen af teenblogland. Bræk.

Skulle der være nogen af jer, der ligger inde med andre idéer til, hvad man kunne gøre for at få pigebarnet stoppet, så råb endelig op… Og hjælp ellers gerne med at sprede budskabet om Fies rådne blogetik!

Kommentarer (59)

  • Én ting jeg heller ikke rigtigt kan forstå er at BD bare lader hende gøre det? Ønsker de ikke at skabe et kæmpe troværdigt bloggernetværk? Hvis jo, burde de så ikke gribe ind i sager ála disse!?

    Men jeg bakker dig op. Når man så åbenlyst føre andre mennesker bag lyset, så skal man altså stoppes. Det er SÅ forkert!

  • Det er simpelthen så modbydeligt et show hun har gang i. Én ting er kopivarer, en anden ting er at reklamere med dem, men en helt tredje ting er at oplyse sine mange tusinde læsere om, at det er ægte mærkevarer hun “køber”. Louboutins til en tusse? Jow tak, så vil jeg også gerne lige vinde i lotto og have et slot af skumfiduser. Så god er verden bare ikke, Fie-pigen!

    Det er super fedt, at du gider at være “hende den strenge”, der siger stop! For det er bare slet ikke i orden. Give 'em hell, Miriam!! 😉

  • Enig med Mathilde – hvorfor reagerer BD ikke? Det er da også deres troværdighed der står på spil.

    Ps. Og kunne de så ikke lige fjerne blogs fra deres oversigt der for længst er stoppet på BD. Det andet ser uprofessionelt ud, når man gerne vil være Danmarks største bloggernetværk.

  • Go for it, siger jeg også! Det/hun skal stoppes. Det er hamrende usympatisk og vildledende, og det er bare ikke i orden. Hun har (desværre) alt for meget rækkevidde (jeg synes, det er synd at kalde det indflydelse), så der bør virkelig være mere etik i det, hun lægger ud. Også den kritik-censur hun fører. Dét er virkelig heller ikke i orden. Eij, jeg kan blive så vred over, at folk med så lidt fornuftigt at sige, har så mange der lytter -_-

  • Det er til grin, at en side som BD ikke tager mere hånd om sagen. Det burde jo ikke være ok, det som Fie har gang i. Hun misbruger meget sin troværdighed, og det kan jeg slet ikke forstå hendes belæg for. Hun burde da ønske det bedste for sine læsere, i stedet for kun at tænke på penge og på selviscenesættelse. Jeg håber at du finder et 'hul' sådan hun kan blive stoppet. Måske EB ville være en idé, for hun vil jeg tydeligvis ikke lytte.

  • Jeg er helt enig med dig – men udover at det Fie gør er helt forkert, så forstår jeg heller ikke hvorfor Bloggers Delight tillader deres bloggere at linke til sider med uægte varer? Sådan et stort blogger-netværk burde efter min mening tage afstand fra sådan noget!

    Synes at det er fedt at du tager emnet op!

  • Jeg kan godt følge dig mht. dit syn på hende Fie. Men er det ikke at gå lidt over stregen at kontakte jurister og pressen? Det er jo trods alt hendes egen blog og os som ikke synes om hverken hende eller hendes blog skal vel bare passe vores egen butik. Jeg synes i hvert fald det lyder som spild af tid at gøre så meget ud af den sag 🙂

  • Det undrer mig ikke rigtigt, at du kommenterer som anonym. Jeg forstår godt, du ikke tør stå ved den holdning. Hvis der bare var tale om, at jeg ikke kunne lide hende og hendes blog, så var jeg skredet for længst. Der er imidlertid tale om en teenagepige med knap 100.000 fans på Facebook, der bevidst snyder sine læsere for at tjene penge på deres tillid til hende. Det er decideret ulækkert. Jeg har flere gange gjort hende opmærksom på problemet på en pæn måde og er blevet ignoreret totalt. Det kan godt ske, det ikke rører dig, at tusindvis af piger bliver snydt på grund af hendes mangel på moral, men det rører mig. Så nej, jeg synes ikke, det er spild af tid.

  • Jeg ville ønske, jeg havde lidt af din fandenivoldskhed – jeg bliver altid imponeret, når folk tør stille sig op sige deres mening(eller bare sige fra), selvom de ved, det kan koste høvl. Sejt nok, Mariam 🙂

  • Fred være med det – det er da positivt at du gider gøre noget ved det.
    Jeg synes godt nok du er grov når du skriver “Det undrer mig ikke rigtigt, at du kommenterer som anonym. Jeg forstår godt, du ikke tør stå ved den holdning.” Jeg tør skam godt stå ved min holdning og den kan godt være du ikke er enig i min holdning, men det var da fuldstændig unødvendig at skrive så nedladende! Se, dét er noget der får mit pis i kog – når bloggere ikke svarer deres læsere på en ordentlig og respektfuld måde. Desuden – den eneste grund til jeg kommenterer som Anonym er fordi jeg hverken har Google-konto, WordPress eller noget andet i den dur.

  • Herre jemini! Jeg fatter ikke at hun overhovedet sætter sig i den situation, håber satme hun brænder nalderne på det!
    Intet ondt mod Fie som person, men det er eddermame dårlig stil at fører sine læsere bag lyset på den måde!

    Jeg er glad for at du fortsætter kampen! 🙂

    – Lise Emilia

  • Du kan evt. for fremtiden vælge navn/webadresse og nøjes med kun at udfylde “navn” feltet, i stedet for at bruge den anonyme funktion, hvis du ikke har et brændende ønske om at være anonym 🙂

  • Anna: Du skriver, at jeg “går over stregen” og skal “passe min egen butik”. Jeg synes, det er en sørgelig, sørgelig holdning at have. Fordi det ikke direkte går ud over mig, så skal jeg blande mig udenom? Jeg er ked af, hvis du blev stødt af min kommentar. Jeg blev i hvert fald stødt over din.

  • Jeg kan ikke være mere enig med dig.
    Det at man fører sine læser bag lyset, det er bare ikke okay.
    Og som der bliver skrevet i en anden kommentar, så burde man jo ville det bedste for ens læsere.
    Jeg synes, du skal skrive til EB om det, så kan hun da lære det på den hårde måde, når hun bare sletter dine kommentarer. Og når hun gør det, så viser det også bare, at hun ved, du har ret, og det skal hendes læsere ikke se.

    Er så glad for, der er nogen, der tør “brokke” sig og fortælle om sådan noget.
    Fordi det er ikke okay, og mange vælger bare at tie med det og bande over hende for sig selv ( bla. mig selv.)

    http://www.dyreglad-pige.blogspot.com

  • Har du overvejet at spørge hende på Twitter? Jeg mener ikke man kan slette tweets man selv er tagget i hvis man ikke selv har skrevet dem? Og hvis du tagger hende i et tweet vil alle hendes følgere se det…

  • Jeg skrev faktisk sjovt nok en kommentar om næsten samme emne som dig til indlæget på hendes blog, og den blev “tilfældigvis” også slettet, hvilket jeg synes er underligt, iogmed den var sober og konstruktiv og ikke kørte på hende personligt, men var min holdning. Men synes det er rigtig godt du tager emnet op!:)

  • Jeg syntes det er sørgeligt at du vælger at hænge én bestemt person ud på denne måde. Hvis du har en stærk holdning til kopivarer så skriv da et indlæg som ikke er personrettet!
    At udstille en person på den måde du gør er ikke i orden syntes jeg. I er begge offentlige personer i den forstand at I skriver blogs, der læses af mange mennesker og er en del af et større forum. Trods dit sprog er sobert er dette direkte mobning! Mobning som lægger op til debat, hvoraf MANGE af dem som skriver kommentarer til dette indlæg også tager del i mobningen.
    Mobning blandt børn er én ting, men blandt voksne mennesker er ikke i orden og sørgeligt!

  • Hvis du nu reelt læste indlægget, ville du se, at jeg netop understreger, at mit problem ikke ligger i Fies kærlighed til kopivarer, men i hendes bedrag af sine læsere. Det er på grænsen til at være kriminelt, og jeg synes ikke, det er i orden. Slet ikke når ens målgruppe er unge mennesker. Jeg har meget bevidst valgt at gøre problemet personrettet (eller snarere bloggerrettet, da jeg ikke omtaler hendes person, blot hendes blogetik), da det for det første kun er et problem, jeg er stødt ind i hos Fie og for det andet ikke har andre måder at dele budskabet på.

    Med hensyn til dine anklager om mobning, så har du fuldstændig misforstået ordets betydning. Dette er ingenlunde mobning. Jeg har gentagende gange forsøgt at få en dialog i gang med Fie uden held. Jeg udtaler mig ikke om hendes udseende, hendes personlighed eller deslige. Jeg udtaler mig udelukkende om de fakta, der er indsamlet i sagen. Dette er en diskussion om etik og moral med Fie som eksempel. Intet andet.

  • Min kommentar til hendes indlæg bliver sgu heller ikke godkendt.
    Jeg hepper også på EB. Det skal stoppes. De stakkels piger skal da ikke bruge deres konfirmationspenge på fake, som de tror er ægte!

  • Husk på, at hun kun er 17 år. Nu når du ikke har hørt historien fra hendes vinkel.
    Måske ved hun det ikke selv? Hun er vel kun et barn(teenager).

  • Hvis du læser de indlæg, der er linket til, vil du kunne læse, at hun gør det helt bevidst. Hun er meget nøje med at blive lige på grænsen til, hvad der er ulovligt, og hun sletter alle beskeder, der påpeger, at der er tale om kopivarer. Både mine og andres. Til at starte med skrev jeg og spurgte, om hun var klar over, at der var tale om kopivarer, og om hun ikke synes, hendes læsere fortjente at vide det. Jeg fik aldrig svar. Til gengæld blev min kommentar slettet. Det er svært at få hendes side af historien, når hun ikke er villig til at give den, men umiddelbart tyder alt på, at hun er meget langt fra uskyldig.

  • Kæft, hvor bliver man forarget over Fie!
    Jeg, som alle de andre, synes, det er fedt, at du tager kampen op!

    Jeg kiggede selv lidt rundt på hendes blog og faldt også lige over dette indlæg:
    http://fielaursen.dk/2013/04/my-new-babies/

    Her skriver hun faktisk direkte, at det er mærkevarer. Samtidig skriver hun, at hendes sko ER Christian Louboutin.

  • Jeg tager hatten af for dig Miriam!

    Jeg har selv skrevet med BD inde på fB, men de nægter at gøre noget, da de ikke ejer bloggerne, og derfor kan de ikke påvirke indholdet… Bla, bla, bla. BD burde tage noget ansvar for det der sker på deres platform. Punktum.

  • Jeg synes, at det er en god intention at få stoppet den modbydelige reklamation som fører unge piger bag lyset! Det er et super godt intiativ at gøre noget ved det. Dog synes jeg, at du skal passe på med at gå til pressen ift hvordan du lægger sagen ud. Altså det hun har gang i skal stoppes og iscenesættes, men det kan hurtigt blive en personlig pressehetz mod hende som person, som jeg synes, at du skal overveje om du vil starte. Hun skal selvfølgelig have en lærerstreg, bare overvej omfanget!

    Jeg synes, man som blogger skal passe på med at være for nedladende overfor diverse læsere, ikke at du nødvendigvis er det, hvis tonen er grov, har man selvfølgelig lov at besvare tydeligt, men jeg bliver sgu helt nervøs for at skrive en kommentar med en snert af kritik eller en modstridende mening. Min besked er i hvert fald kun skrevet i ren og skær hjælp og omtanke til din person! Og ikke hverken nedladende eller lignende. Håber min intention står klart.

    Hilsen Mille uden en google-konto som tillader sig at udgive anonymt. Trods jeg gerne vil stå ved min mening 🙂

  • Hej Mille! (Ja, jeg er også vågen på mærkelige tidspunkter. ;D) Jeg er sædvanligvis virkelig sød ved mine læsere – eller jeg prøver i hvert fald på at være det! Lige umiddelbart efter ovenstående kommentarer skrev jeg faktisk også et indlæg, hvor jeg indrømmede, at jeg gik over stregen med tonen i dette tilfælde. Ikke kønt, og bestemt ikke noget, jeg vil være kendt for. Det skal sgu være i orden at lufte sin mening! Også kritisk, bare man gør det ordentligt.

    Jeg takker for din omtanke. Jeg har helt ærligt tænkt det samme. Allerede de indlæg, jeg har skrevet, kan fremstå meget Fie-negative, og helt ærligt: Jeg har ikke et problem med Fie. Overhovedet. Hun er teenager for fuld smadder, og det skal hun sgu have lov til. Min ihærdige kamp bygger udelukkende på tanken om alle de piger, der bruger deres surt optjente sparepenge på en (for en teenager) skidedyr designervare, som så viser sig at være fake. Det kan jeg simpelthen ikke bære! Hvis hun vil reklamere for fake lort, så fred være med det, men hun skylder sgu sine læsere at være ærlig. Så kan de selv tage stilling. Mit håb er, at en email, der giver udtryk for situationens alvor, vil være nok, for jeg har virkelig ikke lyst til at skulle gå til pressen.

    Mange tak for din fine og meget relevante kommentar. Jeg håber, du bliver hængende – jeg lover, jeg ikke altid er en kælling! 😉

  • Jeg forstår det heller ikke, men se alternativt Kias officielle respons på et af de tidligere indlæg. Hun siger, at bloggerne helt selv bestemmer indholdet på deres blogs… Men altså. Det stiller stadig BD i et virkelig dårligt lys.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.