Jeg har tilbragt det meste af påsken lidt uden for mit element. Godt nok hjemme hos mor, men også i selskab med en børnefamilie på fem mennesker. Jeg indrømmer frit, at jeg ikke har den fjerneste erfaring på det område og ender ofte med at sidde og studere deres interaktion med fascination og nærmest antropologisk interesse. Nogle gange er det
Hvorfor er der så mange skumle Google-søgninger, der leder folk ind på min blog? Jeg føler, jeg måske bør revurdere emnerne i mine indlæg… Anyway, her er de bedste søgeord fra marts:
Klassisk dame numse – Muligvis den høfligste skumle søgning, jeg endnu har haft.
Tøj til lille og tyk – Jeg kan kun
– Mænd, der i datingprofiler beskriver sig som en “frisk fyr”. Jeg får jogging-i-firserne associationer.
– Folk, der går i sweater-veste.
– Folk, der mener, de er kloge, fordi de har gået på gymnasiet. Paradise Hotel, I’m looking at you!
– Kvinder, der tager absurd nedringede toppe på og efterfølgende blive dødeligt
Inden vi tager hul på denne (eller, teknisk set sidste) måneds tilbageblik, er jeg nødt til at komme med en dårlig nyhed. Der bliver ingen Paradise Hotel recaps i år. Jeg har virkelig elsket at lave dem de seneste par sæsoner, men sagen er den, at Paradise Hotel ikke rigtigt kan ses succesfuldt andre steder end i fjernsynet, og jeg ejer ikke et tv på nuværende
Nå, men det var ikke muligt at lave et kjoleindlæg fra Berlin, og jeg gik ikke ud fra, der var interesse i et, nu hvor hypen omkring Oscar-uddelingen har lagt sig, men jeg tog fejl og deler hermed gladeligt mit syn på den røde løber i år. Den var faktisk overraskende vellykket, hvilket altid irriterer mig lidt, for man håber jo selvfølgelig i skjul
Igen i februar har folk klikket sig ind på bloggen via nogle temmelig aparte søgninger… Nogle gange ville jeg ønske, der var en oversigt over alle Googles søgeord. Folk er så mærkelige, altså.
Kineserbørn talent – Jeg er usikker på, om det er en helt politisk korrekt søgning, men ikke desto mindre har der en
Jeg kunne ikke finde et passende billede, så her er et gammelt snapshot af Frank, der prøver at nasse pizza.
Når man ender en mascara-anmeldelse med “Det’ noget lort! Hold jer væk fra det!”, så er det lidt, som om man
…Det ikke er unormalt at vågne af at få en klo i øjet.
…Dine strømpebukser ikke længere er købsfarven, men mere farven på din kat.
…Du ved, at en madskål skal være helt fyldt op, før maden i den kan registreres.
…Du gerne svarer din kats miaven med ting som “ja, jeg ved det godt” eller “nej,
1. Madame Pom Pom. Det er ikke, fordi jeg synes, de er grimme. Det gør jeg ikke. Men vi er enige om, at de bare er fancy elastikstykker med en knude i enden, ikke? Til 80 kroner?
2. Normcore. I årevis har modebranchen formanet os om vigtigheden ved personlig stil og forgudet folk som Anna Dello Russo, som, let’s face it, ofte bare ser lidt fjollet ud, og nu skal vi pludselig
Jeg var utroligt uinteressant i januar sidste år, må jeg nok erkende. Her er et udsnit af de få indlæg, jeg endnu er nogenlunde tilfreds med.
De Hvide Bude blev busted, og jeg morede mig uendeligt meget over at se familien Danmark blive chokeret over, at pæne og ordentlige mennesker også tager coke.