Jeg har gode og dårlig nyheder. Jeg er stadig dybt (ulykkeligt) forelsket i R, og nu har 6. og opefter projektuge. R er i gruppe med RB og L og D, og de skulle lave en film med et lejet videokamera. R havde fået sorte øjebryn (han var skurken). På et tidspunkt skulle de allesammen råbe: “Næste jul!!” Da de have råbt det, sagde jeg: “Hold
Behøver vel sådan set ikke nærmere uddybning. 😉
– Hvor ofte jeg gør rent.
– Hvor meget chokolade jeg kan spise, før jeg får kvalme.
– Hvor mange gange jeg har set Pretty Woman.
– Hvor ofte jeg hugger batterierne fra et andet apparat, når jeg mangler, i stedet for bare at købe nye.
– Hvilken politiker jeg helst ville knalde.
– Hvor paranoid jeg bliver af zombiefilm.
– Hvor
Wuhu, awardshow! Jeg er som altid noget mere interesseret i den røde løber, end jeg er i, hvem der render med hvad, og i går skuffede ingenlunde. Bare vent, til I ser, hvad Heidi Klum har på…
Vi lægger ud med mine to favoritter: Amy Poehlers kjole er egentlig ikke noget exceptionelt, men den passer hende til perfektion, og sammen med resten af stylingen
Det halve af blogland er totalt opslugt af bryllupper, og jeg er labber det i mig simultant med at være faretruende misundelig. Så imens graver jeg mig igennem datingprofiler med stadigt mere absurde krav til en partner. Her er mine yndlings inden for de seneste par dage:
– Du skal have en “squat ass.”
– Du skal være blondine.
– Du skal være
Jensen Ackles is done with your shit.
Der er under et år, til min næste runde fødselsdag (yikes!), hvor jeg officielt får æren af at blive den stereotype bitre singlepige i 30’erne, der stiller skyhøje, urealistiske krav til potentielle partnere og altid brokker sig over, at der ikke er nogle gode mænd tilbage.
I mellemtiden vil jeg gerne lige
Min amerikanofili startede sandsynligvis, da jeg var otte år gammel og boede på Hawaii. Det var i særdeleshed maden, der fascinerede. Pandekager og sukkercereal til morgenmad. Fabelagtige isbutikker som Häagen-Dazs og Baskin-Robbins. Så mange pomfritter.
Sidste måned var jeg tilsyneladende for opslugt af bryllup og mavesmerter til at huske vores månedlige flashback, så derfor bliver dette et pænt langt indlæg. Brace yourselves!
I juli og august sidste år skete følgende…
Jeg forklarede, hvorfor det er virkelig absurd at bruge ord som “starstruck” i nærheden af mig.
Jeg
– Du har en svaghed for solbriller og Artomund.
– Folk generelt tror, du er meget sejere, end du reelt er.
– Du bliver helt våd i trussen ved synet af japanske kirsebærtræer.
– Du begynder at få tics, hvis du glemmer at dokumentere din morgenmad.
– Du som regel render rundt med en panisk angst for ikke at være interessant nok.
– Du
Er der nogen, der kan huske Potentialemanden? Han var min eneste positive Tinder-oplevelse og den første mand i årevis, der rent faktisk gav mig håb for mit kommende kærlighedsliv. Indtil han et par dage før valentinsdag besluttede sig