Der er ret delte meninger om amerikanernes forkærlighed for høflighed og venlighed. Som hovedregel er jeg fan. Jeg havde fx en lang, grøn trenchcoat med på min seneste tur, og de dage, jeg havde den på, modtog jeg altid mindst et kompliment for den. Og jeg synes jo også, den er pæn. Ellers havde jeg ikke købt den. Men det ville også være løgn at sige, at jeg ikke elsker den lidt
Jeg prøver at komme i tanke om sidste gang, jeg skulle på en længere tur med offentlig transport, og det bare spillede. Jeg kan ikke huske det. Måske er det en slags feberdrøm. Jeg har bildt mig selv ind, at det hører til sjældenhederne, at noget går galt. Lol, nej.
Før jeg boardede mit første fly på turen mod USA, spurgte personalet flere gange, om der var nogen, der ville tilbyde
Det har været meget usikkert, om der blev råd til en USA-tur i år, men sandsynligheden er steget gevaldigt i løbet af de sidste par dage, og jeg krydser samlede antal af fingre, jeg er i besiddelse af. Den helt korte baggrund er, at jeg har haft en længere periode med lavere indtjening. Jeg skiftede agentur først på året, og der var et underlap (vist ikke et ord, men I forstår nok),
Når folk spørger mig, om jeg aldrig føler mig utryg i USA, kan jeg som regel oprigtigt svare, at det sjældent sker. Og det er sandheden. Men når det gør, er det stort set altid i storbyerne. Af samme årsag bliver de nedprioriteret, når jeg rejser solo. Jeg elsker storbyer, men det er naivt at tage til en amerikansk storby og bilde sig selv ind, at der er sikkert alle steder, for det
Jeg bliver relativt ofte spurgt om, hvordan jeg tør rejse solo. Folk spørger af forskellige årsager. Der er sikkerhedsaspektet i at rejse alene som kvinde. Der er at stå med alting selv, hvis noget går galt. Om jeg ikke bliver ensom undervejs? Hvordan søren man overhovedet kan overveje at kaste sig ud i sådan noget, når man også er velsignet med en angst-diagnose og et nervesystem,
Der er mange spørgsmål om USA-tur i disse dage, så jeg prøver lige at dække et par af dem i indlægget her. De mest hyppige går på noget i stil med: Hvordan går man til at planlægge sådan en tur? Altså, hvor fa’en starter man?
Jeg starter altid med flybilletterne. For så har man fået sat nogle essentielle rammer. Startsted, slutsted og turens længde. Inden da har jeg selvfølgelig
Det var egentlig ikke planen, jeg bare ville fucke af til Spanien og ikke give lyd fra mig herinde. Jeg havde min computer med og det hele. Men så viste det sig, at vores hotel ikke havde wi-fi(?!), og mit computerstik, der teknisk set burde passe i de spanske outlets, var for bredt, så jeg havde heller ikke rigtigt strøm, og på det tidspunkt besluttede jeg mig for at gå til happy hour
Annonce for Tourism Ireland, der har arrangeret hele min tur ud fra mine ønsker og interesser. Skulle man blive lun på sin egen Irland-tur, vil jeg i den grad anbefale, at man kigger forbi deres hjemmeside.
Det er nu en uges tid siden, jeg vendte retur fra Irland, og selvfølgelig følger her et indlæg med nogle af mine bedste anbefalinger og betragtninger fra turen. En lille mini-guide
Jeg har tjekket MinSundhed-app’en fire gange de sidste fem timer. Det er lidt åndssvagt. Jeg går og venter svar på en PCR-test, som jeg fik taget kl. 12, og jeg ved jo så udmærket godt, at PCR-tempoet ikke helt måler sig med quicktests, og der højst sandsynligt tidligst er svar engang i morgen, men jeg kan ikke lade være. Komnukomnukomnu.
Om alt går vel sætter jeg mig onsdag
Tilbage i de glade 90’ere var der en orlovsordning for folkeskolelærere, der tilsyneladende var ret nice. I kraft af at have været otte år gammel, blev jeg aldrig rigtig klog på de nærmere detaljer, men eftersom min mor tilfældigvis var folkeskolelærer, besluttede mine forældre sig for at gøre brug af det tilbud, så de hev et halvt år ud af kalenderen, og så tog