Nå, men… Jeg er tilbage i Jylland for en stund, og vi havde havde det ødelagte kamera nede hos de kloge hoveder i dag, hvor det viste sig, at det ikke er gået i stykker! Hurra! I stedet har det tilsyneladende besluttet sig for, at SD-kort
Det er ret oppe i tiden at synes, det er sucky at være voksen. Og det er det på mange måder også. Den der grænseløse frihed, man drømte om som barn, har nemlig fået selskab af en lidt mindre fed ting ved navn ansvar. Man skal sørge for, at der går penge ind hver måned, man skal betale husleje og regninger, man skal holde sig gode
Jeg arbejder stadig på det der med at blive en mindre størrelse aka Projekt Miriam-bliver-tynd-og-lækker. Det går fremad. Slow, but steady. Jeg har selvfølgelig et punkt ude i horisonten, der er det endelige mål. Drømmevægten. (Ja, jeg arbejder med kilo i stedet for centimeter, oh, the horror!) Men der er stadig et godt stykke vej dertil, så
Nå, men jeg har det her lille hængeparti. (Er jeg i øvrigt den eneste, der altid kommer til at tænke på bagdele, når jeg hører det ord? I så fald kan jeg informere om, at det hængeparti ikke er særlig lille.) Jeg har jo den her idé om, at det, blogland (og resten af verden, selvfølgelig, men ét skridt
…Citat Barney Stinson.
Jeg har fået ny computer. Og det kan man jo godt undre sig over, hvordan jeg har råd til. Svaret er helt enkelt: Når jeg skriver “fået”, så mener jeg det i ordets helt oprigtige forstand. Fordi jeg er møgforkælet og har søde forældre, der hellere vil gribe i egen lomme end lade mig hæve min
Jeg har altid været ret stærk i Facebook. En glimrende opfindelse til stalking af alt fra potentielle chefer til ekskæresters ekskærester. Det kniber lidt mere med andre sociale medier. Jeg hoppede noget forsinket med på instagram og kan faktisk rigtig godt lide det, men sidder alligevel altid med følelsen af, at jeg underpræsterer derinde. Jeg mener,
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=gsNaR6FRuO0]
Jeg var naiv nok til at tro, at vi ligesom ville få en pause fra politik efter valgdagen. Jeg havde lykkeligt fortrængt de eftervirkninger, der unægteligt opstår. Der bliver sagt en masse ting i disse dage. Nogle kloge, nogle dumme, nogle triste, nogle glade. Rigtig mange nødvendige. Problemet er bare, at jeg på
Okay, vi kom lidt sent ud ad døren. Det gør vi tit, moder og jeg, thi vi står sjældent op før middag. Men det var da alligevel lidt sært, at alle butikkerne var ved at lukke, da vi endelig kom ned i byen. Det viste sig at have noget at gøre med det faktum, at luften faktisk var tyk af røg, og at det var en anelse ubehageligt at trække
På den postive side: