Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Uni, igen.

Første gang på uni i temmelig lang tid. Lidt skræmmende. Er de alle sammen blevet ti år yngre, eller er det mig, der er blevet gammel? Synes hele mit hold ligner nogle hipstertyper og føler mig udenfor uden mini-mac og kæmpe halstørklæde. Kan godt mærke, at min viden på området ligger lidt langt væk, men har så heller ikke haft om den litterære periode siden mit andet semester. Som var i 2009. Shit. Jeg siger ét ord hele timen: “Jesus.” Det er dog heldigvis som svar på et spørgsmål og ikke en desperat bøn.

Drømmer lidt om at blive lige så komfortabel som røvflabet fyr, der dukker op 10 minutter for sent og i stedet for at liste lige så forsigtigt hen på plads først afbryder underviseren for at høre, om han nu er det rigtige sted og bagefter giver sig til at flytte et af bordene, der står op ad væggen, fordi han ikke vil sidde oppe foran. Da klokken er 11.03 rækker han hånden op midt i en diskussion om William Blakes illustrationer og spørger: “Are we going to adhere to the regular break schedule?” Jeg er lige ved at smække ham én. Man holder pause, når der opstår en naturlig pause. Hvis du har noget, du skal, så gå! Det er universitetet, ikke gymnasiet. Der er ingen, der tvinger dig til noget her.

Efter seminaret trisser jeg over i boghandlen for at købe næste uges læsestof. Køen er uendeligt lang; snor sig gennem hele butikken. Jeg hader at stå i kø. Overvejer at gå min vej og komme igen en anden dag, selvom jeg udmærket ved, jeg ikke kommer så meget som i nærheden af Amager igen før næste mandag. Distraherer mig selv med bogkiggeri. Bliver forelsket i titler som “Dictionary of Idioms and Their Origins” og “What Would Jesus Deconstruct?”

Overvejer hvordan i alverden jeg har kunnet gemme min akademiske glæde væk så længe. Stadig godt tilfreds med den kontroversielle beslutning. Rend mig langsomt, formanende læger.

Kommentarer (8)

  • Som en meget anonym læser der har fulgt med utrolig længe, aldrig kommenteret, men som glædes hver gang der er et nyt indlæg, vil jeg bare sige: GODT GÅET, Miriam! Fedt at du lyttede til mavefornemmelsen.
    Jeg gik hjemme i 2 år med pga. en depression, så da jeg endelig kom i gang med at studere, kunne jeg virkelig mærke hvor meget jeg havde savnet at blive klog på andet end sendeplanen for TV3+.

    Håber du bliver rigtig glad for dit nye spændende fag (og at ham røvflabet fyr gearer lidt ned, selvom det jo kan blive til utrolig mange sjove beretninger her på bloggen, hvis han fortsætter i samme rille).
    Og ikke mindst, tak for en sjov og alsidig blog, det er altid en fornøjelse at læse med 🙂

  • Wow, lækkert billede!

    Og hvor jeg bare hader den type du beskriver. Jeg har faktisk det problem at jeg ikke kan styre mine tanker fordi jeg simpelthen har så travlt med at skælde dem ud og rive hovedet af dem i mine tanker.

    Men du skal da nok komme godt igang, på trods af hipstere og ligeglade teenagetyper!
    og hey, hvad er der nu galt med Amager?

  • Glæder mig til at følge life and times of nedturs-fyr her på bloggen 🙂 Og, åh, hvor kan jeg følge dig med universitetsbogladen. Har altid lyst til at købe alt derinde Så mange spændende bøger!!!

    Keep up the good studying! (Og ja, de er alle sammen blevet yngre. Det gør de fandme hele tiden…)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.