Jeg har en fornemmelse af, at jeg vist ikke er den mest spændende af bloggere i disse dage, men min krop er lidt brudt sammen – hjerne inklusiv. Jeg tilbringer det meste af dagen med at sidde meget stille (fordi nakken gør naller), indtil jeg uundgåeligt når et punkt, hvor jeg skal nyse (fordi der vist er noget influenza – eller forhåbentlig bare
Klokken er halv fire. Eller halv fem. Måske. Jeg er ikke så stærk i, hvilken vej urene skal skubbes, så det er ret fint, de klarer den slags selv. Moderne teknologi og den slags. Jeg er netop kommet hjem fra byen og har indtaget en McFeast menu og en halv cheeseburger. Frank spiste den andel halvdel. Til dem, der ikke ved det, køber jeg helt bevidst en burger
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=8DNQRtmIMxk]
Skyldneren kom rent faktisk forbi i dag. Med mine sidste penge. Og bobler. Hallo! Så er der både noget at fejre og noget at fejre med! Og penge til rent faktisk at tage i byen for, så jeg slipper for at stå
– Hvor uretfærdigt det er at gå og have lyst til pizza hele dagen, men dygtigt købe masser af broccoli og så komme hjem til sådan en reklame her.
– Hvorfor man ikke kan få lov til at gå ind til en cykelsmed og bede om at få sin lås klippet over uden straks at blive stemplet som cykeltyv. (Nøglen var knækket af i
Det har været den underligste dag nogensinde. Da jeg stod op, skinnede solen fra en skyfri himmel, så den først times tid sad jeg bare ved vinduet sammen med Frank og sugede varme og D-vitamin til mig. Så fór fanden i mig, og jeg besluttede mig for at være aktiv.
Normalt betyder det et smut over i Fitness World, hvor jeg sætter mig på en stationær
Ikke på min hadeliste: Kendiskatte. I særdeleshed Grumpy Cat.
På dagens hadeliste:
– Offentlig transport.
– Min højre arm, i hvilken jeg har forstrakt en muskel, så den ca. ikke kan bruges.
– Frank, fordi han vækkede mig klokken fem(!) i morges. Prøvede desperat at forklare ham, at jeg netop anskaffede mig en kat og ikke en baby, så jeg slap for at skulle op klokken lort,
“‘Cause this is thriller, thriller night…” Franks nyeste trick er ret sejt, hvis jeg selv skal sige det.
I dag er det den 13. oktober, og det er ifølge internettet “no bra day”. Det har angiveligt noget med brystkræft awareness at gøre, men i realiteten er der nok snarere nogle mænd, der sidder et sted og griner fjoget, mens de klapper
Jeg havde store planer til i dag. Jeg skulle begynde at redigere de mulliarder af billeder, jeg tog i Berlin, skrive indlæg og besvare kommentarer. Indhente feriens tabte tid. I stedet vågnede jeg klokken 11, helt rundt på gulvet med massiv hovedpine og en brægende Frank lige i fjæset. Brrrræææhhh! Opmærksomhed! Brrrrææææhhhhh!
Ømt var det. Gensynet med Frank. Jeg kunne høre ham miave ynkeligt fra den anden side af døren i sekundet, jeg trådte ud af elevatoren. Eller bræge, som Frank jo snarere gør. Brrrræh. Brrræææææhhhh!
Efter at have kysset ham i panden tilpas mange gange, og han havde æltet sine kløer
Klokken er lidt over to, og jeg ligger i min hotelseng og forsøger at abstrahere fra min mors snorken, der rammer nogle imponerende decibel. Jeg kan ikke sove. Ikke af mangel på træthed, dog. Slet ikke. Faktisk er jeg absurd træt. Derudover gør mine fødder så ondt, at jeg, når jeg går, vralter af sted som et barn, der har skidt