Hvordan var jeg så meget tyndere i gamle dage?!
Nanna meddelte ovre i Spørgerunde-indlægget, at hun gerne ville vide noget mere om Musik-Miriam og bad mig udfylde spørgeskemaet, der normalt er forbeholdt kendisser på bagerste side af GAFFA. Hvis jeg nu fortæller,
I dag lærte jeg, at når en tandlæge siger: “Du kan opleve lidt ubehag de næste par dage”, så er det en stor, fed underdrivelse! Har været vågen det meste af natten (til en afveksling), og i dag var jeg nødt til at takke nej til en date med Leonardo DiLækkermås, fordi jeg er så ynkelig, hvilket ikke ligefrem hjælper
Der var engang, hvor jeg havde så svære hjertesorger, at jeg ikke kunne sove. Overhovedet. I dagevis. Så min læge gik med til at give mig en lille pakke sovepiller. De var ikke stærke nok til at få mig til at falde i søvn, men de fik mig til gengæld til at hallucinere små, grønne mænd, der arbejdede i en eventyrskov på min hvide soveværelsesvæg. Det var det rareste, jeg havde oplevet
Okay, vi prøver med nogle nytårforsætter igen. Udover det der med at jeg ikke skal sætte mig ned og tude, hver gang der er nogen, der siger grimme ting til mig, altså. De her burde være ladesiggørbare. Forhåbentlig.
1. Eget domæne. Nyt blognavn. Nyt design. I år bliver året. Jeg kan mærke det! I år kommer jeg til
I dag var dagen, hvor jeg opdagede, at jeg sidste år lavede et indlæg med meget specifikke nytårsforsætter. Jeg tror, idéen var, at når jeg nu havde delt dem med alle jer, så var der ingen vej udenom for mig. Og hvordan gik den plan så? Let’s take a look, shall we:
2013 bliver året, hvor jeg…
Jeg vaskede det ude i køkkenet,
Tid til endnu en lille recap fra denne måned sidste år. Åh, det er så svært at vælge ud, hvad man skal hive frem… Jeg skriver jo lutter interessante indlæg! Tøhø. 😉
I december 2012…
…Testede jeg mascara fra MaxFactor…
…Vandt jeg et
Såeh, I kan måske huske den her fra Girl Code-indlægget? Well, det var sandt dengang, og det er sandt i dag, og jeg havde måske alligevel lidt glemt, at der er nogle af jer, der mægtig godt kan lide mig. Og Frank. Sådan går det, når man ikke får
My lovely ladies,
I ved, hvor meget jeg elsker at skrible små ting sammen til jer. Men I kan måske huske, hvordan jeg ind imellem har brokket mig over, at mange blogge bliver røvsyge og mister deres sjæl, når de bliver store? Jarh, det giver mening for mig nu. For det er meget lettere at lade sin blog køre på autopilot, end det er at skulle stå ansigt til ansigt med flere tusinde kritikere,
Tidlig torsdag. I dag skal jeg til forløbsafsluttende samtale på Hillerød, hvilket er sygehussnak for: “Det, vi troede, ville virke, virkede så ikke skidegodt alligevel, så nu ved vi ikke præcis, hvad vi skal stille op… Men du skal lige udfylde papirer til værdi af et halvt træ, og så får du nok et brev med posten
Da jeg var barn, var jeg en badass. En fuldstændig vanvittig vovehals med absolut ingen tanke på potentielle konsekvenser. I dag er mine knæ lutter ar og min underlæbe ditto som bevis. Men jeg lærte aldrig af mine skader. De var bare en del af legen.
Hver dag gennem hele mine folkeskoletid cyklede jeg til og fra skole. Det var hovedsageligt op ad bakke på