The big reveal!

Det er meget imod min vilje at forlade sengen før middag på en lørdag, men jeg skulle i dag et smut op og have foretaget den der ultralydsscanning, der skulle fastslå, om jeg nu havde den mistænkte galdesten eller ej. Der er også kun gået fem år, siden smerteanfaldene begyndte, fortalte Facebook mig lige forleden: “Hey, se det her minde

Læs mere

Ali og Andrew og kærlighed

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=CfdlIMlPmuA][youtube https://www.youtube.com/watch?v=YTzKY_DOBpo]

De her videoer er så småt ved at gå viralt, og jeg vil meget gerne hoppe med på vognen, for jeg synes virkelig, de er fine og rørende og rammer noget, de fleste af os har været igennem på den ene eller den anden måde.

Indrømmet, jeg blev

Læs mere

Juli & august 2014

Sidste måned var jeg tilsyneladende for opslugt af bryllup og mavesmerter til at huske vores månedlige flashback, så derfor bliver dette et pænt langt indlæg. Brace yourselves!

I juli og august sidste år skete følgende…

Jeg forklarede, hvorfor det er virkelig absurd at bruge ord som “starstruck” i nærheden af mig.

Jeg

Læs mere

Omvendt slutshaming

I dag skal vi tale lidt om omvendt slutshaming. Slutshaming er meget oppe i tiden pt og er ganske simpelt folk, der ynder at være fordømmende over for kvinders seksuelle opførsel eller bare deres antagelser herom. Som regel fordi den overskrider deres egen grænse for, hvad der er anstændigt. Det kan vel næppe komme bag på nogen, at den slags forekommer. Der findes trods alt intet bedre i verden end at hævde sig selv ved at pege fingre af andre! Omvendt slutshaming er så selvfølgelig det omvendte: Folk, der ynder at være fordømmende, fordi nogens opførsel ikke er seksuel nok. Det lyder lidt åndssvagt, men er ikke desto mindre ganske udbredt – især i kølvandet på det fænomen, der hedder straight white boys texting. Okay, vi vedkender os med det samme, at navnet er uheldigt. Det kommer sig af denne tumblr, som dog gladeligt erkender, at swbt altså ikke er nødvendigvis hænger sammen med hverken seksualitet, hudfarve eller for den sags skyld køn. Omend jeg vil vove at påstå, at der er noget længere mellem de kvindelige forbrydere. Det ændrer dog ikke på, at straight white boys texting-fænomenet eksisterer, og hvis man har været ude i datinglivet for nylig, har man sandsynligvis oplevet det personligt. Det er ganske basalt nogle fyres trang til på uendelig akavet vis altid at skulle mase emnet sex ind i en samtale. Det opleves nok mest i starten af et bekendskab og i særdeleshed, hvis man har mødt hinanden i byen eller via fx Tinder, men uanset mødested er det stadig enormt kikset. Der er elegante måder at tale om sex på, og så er der swbt, som altid er både morsomt og temmelig sørgeligt. Dog heldigvis mest morsomt.  Jeg skal selvfølgelig understrege, at jeg per definition intet har imod sexting. Tværtimod anbefaler jeg det gladeligt – især hvis man er ude i noget langdistance. Men det kræver altså, at begge parter er med på idéen, og at stemningen opstår naturligt. Omvendt slutshaming opstår som regel, når fyren meget aggressivt forsøger sig med noget dirty talk, og pigen takker nej. Det er ikke alle mænd, der er gode med en afvisning, og responsen kan være alt fra  “Ups, autocorrect” til “Haha, det var bare en joke!” Men ind imellem beslutter fyren sig for, at hans afvisning er pigens skyld. Det er noget galt med hende, fordi hun ikke straks hopper på limpinden. Og her er det, man kan se frem til at blive kaldt alt fra kedelig til snerpet, og hvis man er rigtigt heldig, får man måske at vide, at man er en klam/fed/grim so, og at han slet ikke var interesseret til at starte med. Mmm, vi elsker mænd, der accepterer nederlag med den slags elegance. Jeg har altid været af den overbevisning, at straight white boys texting var et symptom på manglende (social) intelligens og/eller alder. Og så rendte jeg ind i Superman Jensen. Jeg har allerede hintet, at hans fokusering på det seksuelle ligesom var dealbreakeren, og det er ikke at sige for lidt. Alting endte med at handle om sex med ham. Til sidst havde jeg slet ikke lyst til at føre en samtale med ham længere, fordi jeg vidste, at han på den ene eller den anden måde ville bringe emnet på banen, og jeg igen skulle give en afvisning og derefter enten skulle igennem flere overtalingsforsøg eller høre på, hvor kedelig jeg var. Selv når jeg gav efter og forsøgte at lege med, gjorde jeg det ikke godt nok. Mere vil have mere. Til sidst fortalte jeg ham direkte, at jeg slet ikke var tryg nok ved ham til at give ham, hvad han var ude efter. Og at jeg faktisk syntes, hans opførsel var en kæmpe turnoff. Det hjalp ikke en fløjtende fis, og så røg han ud. Men here’s the thing: Jeg synes faktisk ikke, jeg er hverken kedelig eller snerpet. Jeg vil ikke gå i detaljer af hensyn til min mor, der læser med, men jeg kan altså godt skaffe nogle referencer. Og jeg bliver i øvrigt altid velfortjent plørefuld, når vi leger “jeg har aldrig”. Jeg vil bare helst være kinky med en mand, jeg har fuld tillid til. Det er meget sjovere. Og helt ærligt, internettet flyder med porno – hvis man har et behov for at se nøgne bryster, så er der rig mulighed for at få sit ønske opfyldt. Jeg kan virkelig ikke se det frække i, at jeg skal ligge i min seng og forsøge at tage grumsede billeder af mig selv i stadigt mere desperate stillinger for at undgå at se tyk ud. Det får mig ikke in the mood. Det får mig snarere meget, meget langt derfra. Og hvis jeg ikke synes, det er frækt, så er det helt okay. Og jeg ville egentlig sætte pris på, hvis visse mænd ville holde op med at forsøge at bilde mig andet ind. Tak. Læs mere

Er du ensom?

Ensomhed er et emne, jeg har været tæt på at berøre flere gange. Det er svært og tungt og enormt meget tabu. Det er, som om at indrømme man er ensom, er det samme som at erklære fallit – at erkende at ingen vil have en.

Jeg føler mig sjældent ensom. Jeg har aldrig været en forhold-for-forholds-skyld kinda gal, og jeg trives

Læs mere

Uddrag fra en dagbog #3



I dagens cringeværdige afsnit stifter vi igen bekendskab med R fra første indlæg i serien. Det var et meget sejlivet og i øvrigt utroligt voldeligt crush!


Søndag d. 6/6 1999 (Miriam, 13 år, 6. klasse)

Jeg så R i fredags. Han blev ved med at slå mig med sin meget grimme paraply. Så sagde jeg, han var en mandschauvinist… osv. Og fik bank igen. Da jeg sagde, han og RB var et sødt

Læs mere

Juni 2014

Jeg har været i Randers i en hel måned. Med egen have og fritid i massevis, og i morgen, når jeg endelig skal hjem igen, starter hedebølgen. FML.

Sidste år på denne tid bloggede jeg en del. Til en afveksling. Her er toppen af poppen fra juni 2014:

Jeg skrev om nogle trends, jeg ikke forstod. Jeg har ikke lært at forstå dem siden da.

Jeg

Læs mere

Syv år.

Det er syv år siden, jeg fik, hvad i lægmandstermer ville kaldes et nervesammenbrud. Syv år, Niels. Man lærer et og andet. Syv år var også, hvad det endte med at tage mig at acceptere, at man ikke bare sådan lige kan kravle op ad sådan et hul igen, og at jeg måske aldrig kommer til at kunne gøre tingene, som jeg gjorde dem før.

Læs mere

Meta-tuderi. (Ja, seriøst.)


Kilde

Det er tilladt at gøre mange ting som blogger. Med undtagelse af at brokke sig over, at det ikke altid er sjovt at være blogger. Jeg gør det med jævne mellemrum og kalder dem meget passende tudeindlæg. Det er jo det, de er. Rene first world problems. Men det er alt det andet, jeg brokker mig over jo også. Og alligevel er det absolut acceptabelt at

Læs mere