Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Dating er et lortekoncept

Ja, jeg beklager den lidet optimistiske overskrift, men en spade er nu engang en spade.

Jeg er den dårligste dater i verden. Jeg hader dating. Jeg vil gerne være forelsket, og jeg vil gerne være i et forhold, men jeg afskyr den periode, hvor man skal prøve at lure, om den der fyr, man finder lidt interessant, er en good guy/okay guy/fuld-af-løgn-guy. Jeg forstår ikke spillet. Jeg kan ikke finde ud af at vente en time med at svare på en sms for at virke vigtig eller at lade være med at plapre om Frank, hvilket får mig til at være håbløst paranoid omkring, hvorvidt jeg nu er interessant nok.

I torsdags tilbragte jeg det meste af dagen med at spise meget mere chokolade, end er tilladt, når man prøver at komme af med sit julefedt (okay, og også en del af det, der var der før jul) og derudover spammede jeg veninder med panikslagne, selvynkende sms’er. Standard torsdag. Jeg har nemlig fundet en af de der virkelig få mænd på Tinder, der lader til måske rent faktisk at være noget ved. Sådan, på sigt und alles. Problemet er så, at min telefon langsomt er ved at lægge sig til at dø, hvorfor den crasher et par gange dagligt. Jeg meddelte derfor Potentialemanden, at det var tilfældet, og han foreslog, vi skiftede over til sms, hvilket er en anelse lettere at have med at gøre. Så jeg gav ham mit nummer. (Hvilket, Tinder-folk ved, er en pretty big deal, for så kan man pludselig ikke unmatche mere!)

Situationen er imidlertid den, at jeg har haft det samme telefonnummer, siden jeg første gang fik en mobiltelefon som 13-årig, og at det nummer derfor er registreret hos min far, som er fra den generation, hvor man ikke gør sig i hemmelige numre. Så når man først har krakket mit nummer, er det derfra ret nemt at opstøve alt, der er at opstøve om mig på nettet. Facebook, instagram, bloggen, all that jazz. Og da jeg (tydeligvis) ikke rigtigt er typen, der værner voldsomt om mit privatliv, er der en del at komme efter. En del, man måske ikke sådan lige har lyst til at dele med en mand, som man prøver at lokke til at synes, man er helt vildt sød.

Fire timer efter jeg havde givet Potentialemanden mit nummer, var der stadig ingen lyd, og jeg drog derfor den logiske pigekonklusion: Jeg var blevet vejet og fundet for let tung og fuld af kat og tilbragte derfor resten af aftenen i mit badekar med Lindt 70% og The Vow på skærmen og svælgede i, hvor utroligt synd for mig, det er, at der ikke findes en mand, der kan se, hvor fantastisk (Frank og) jeg er.

Omkring en time efter jeg havde spist det sidste stykke chokolade, skrev manden dog selvfølgelig, fordi han er typen, der har bedre ting at lave end at tilbringe hele sin aften med at lege med sæbeskum og derfor ikke lige havde registreret, at der var gået otte fucking timer. Jeg tilgav ham allernådigst, fordi han ikke var klar over sin synd, og i dag er vi en hel uge længere henne i processen, og jeg er lige ved at tisse i bukserne af skræk. Det er meget lang tid siden, der er en mand, der har holdt så længe, uden jeg har konstateret, at han var en tør kiks/ukultiveret bonderøv/uempatisk burægskøber, så kryds lige fingre for, at jeg måske endda kan vente lidt endnu med at fucke det hele op…

Kommentarer (23)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.