Da jeg var yngre (sådan, teenage-yngre), havde jeg det altid bedst, hvis jeg gik og crushede lidt på en fyr. Det var ikke nødvendigvis en, jeg kendte godt. Faktisk skulle det helst være en, jeg nærmest intet vidste om og helst heller aldrig talte med, så jeg kunne projicere alle mine drømmemandsegenskaber over på ham, uden han ødelagde
AUs julefrokoster kan absolut anbefales. Her er det billeder fra engang, vi syntes, det var meget nødvendigt at tage fan-billeder med vores yndlingslærere. 😀 (Og ja, jeg var helt vildt tynd… Post-breakup-vægt!)
Studenterne springer i disse dage ud, og universiteternes frist for kvote 1-ansøgninger nærmer sig, hvilket betyder et stigende antal mails i min
Intro: På dette tidspunkt i mit liv er vi flyttet fra Århus til Randers, men jeg bor faktisk i Mariager, hvor jeg er på efterskole.
Tirsdag d. 30/1 2001 (Miriam, 15 år, 9. klasse)
Ja, nu er vi inde i år 2001. JEG ER FORELSKET! Han hedder K og går på [anden efterskole ved siden af min]. I starten af året var jeg fuldstændig
Det har faktisk været rigtig rart at holde datingpause i forbindelse med specialet. Mange mennesker forbinder dating med sjov og spas, men selvom det bestemt kan være underholdende at swipe sig igennem Tinder og fortælle anekdoter om første dates fra helvede, så kan det også være temmelig følelsesmæssigt udmattende. Det er det der med
Altså, indtil videre, ikke?
Der er flere, der gerne vil vide, om jeg har en plan B, hvis nu det her blogginghejs aldrig helt resulterer i en indkomst, man kan leve af. Og nej, det har jeg i bedste Miriam-stil ikke. Det mest nærliggende er selvfølgelig at lave noget sprogligt på siden. Oversættelse, tekstforfatning, korrekturlæsning. Sådan noget. Det mest problematiske på
Jeg var til familietamtam ude på landet i går, og det var muligvis den mest intense omgang idyl, jeg i mit liv har været udsat for. På alle måder en vidunderlig dag. Der var kun et enkelt øjeblik, hvor jeg lige fik en mental lussing. Min faster havde arrangeret et løb, hvortil vi skulle deles ind i hold:
Min nevø: “Jeg håber ikke,
Jeg sov 13(!) timer i nat og vågnede i dag med væsentligt mere mod på tilværelsen. To intense berlinerdage kan nok tage pusten fra de fleste, men det er altså totalt det værd. Jeg glemmer hver gang, at flyveturen kun tager 40 minutter. Nærmest helt åndssvagt. Det tager længere tid at komme til Køge, når jeg skal besøge
Det sidste døgn har været rendyrket kaos. Jeg regner med at gemme detaljerne til søndagens Bridget-indlæg, men jeg er træt helt ind i knoglerne og formår mest at bekæmpe trangen til en god tudetur, fordi jeg har halvdelen af Tysklands lager af Kinder-chokolade med hjem i kufferten. Altså, der er intet alvorligt i vejen, det er mere den der følelse
Jeg er så eddersmart, at jeg, hver gang jeg udgiver et af de her indlæg, giver dem forskellige titler, så jeg har lidt svært ved at tjekke, om jeg monstro har delt noget med jer allerede. Men vi prøver!