Tiden var forsvundet for mig. Jeg havde løbet fra Herodes til Pilatus for at skaffe kage og slik og var nu så sent på den, at jeg begik en fatal fejl. Man skal huske at låse sin cykel op, før man sætter sig op på den og begynder at træde i pedalerne. Det gjorde jeg ikke, og selvom jeg ikke denne gang cyklede låsen i stykker, hvilket ellers tidligere er lykkedes mig, så hoppede kæden
Del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6, del 7, del 8, del 9, del 10, del 11, del 12, del 13.
Da jeg startede på min kandidatuddannelse i København, gik det ret hurtigt op for mig, at jeg havde valgt den forkerte stuedieretning. Min tid i Århus havde dræbt min kærlighed til til tyskstudiet, og jeg besluttede inden længe at starte forfra i en anden retning det følgende semester,
Udover bitterheden går det faktisk ret godt. Mine største problemer lige nu er, at mit lokale pizzeria holder sommerferielukket, og at jeg skal have mig en ny vaskelås, som al info fortæller mig skal “bestilles via en seddel i bestyrelsens postkasse”, mens ingen info fortæller mig, hvor bestyrelsen bor. Det er overskuelige udfordringer.
De andre ting fylder mere. De små, gode
For snart to år siden blev jeg snydt for en iPhone af en douchebag i en salgsgruppe på Facebook. Jeg havde ellers virkelig gjort benarbejdet for at sikre mig, at han var den, han sagde, han var, men jeg havde helt ærligt ikke kalkuleret med, at der fandtes mennesker dumme nok til at snyde og bedrage folk med deres ægte identitet ude i det åbne. Folk forsvinder altså ikke, bare fordi man
…Så har jeg en, som jeg unægteligt må have til fælles med nogle af jer derude. Jeg bliver sindssyg, hvis jeg fx ser en skuespiller i en film og ikke kan komme i tanke om, hvor jeg kender vedkommende fra. Altså hvilken anden film/serie. Eller hvis jeg har én linje fra en sang på hjernen og ved grød ikke kan huske, hvilken sang den kommer fra. Eller hvis jeg ikke kan huske navnet
Nu fik jeg lige luft for det allerværste ved at blogge i går, så jeg tænkte, det var på sin plads i dag at dele noget af det allerbedste. Jeg kalder dem “de gode regelbrydere”. Det er dem, der bruger hemmelighedsfunktionen
I dag kom jeg forbi en Lidl på vej hjem fra et møde i Nordvest, så jeg parkerede prompte cyklen ude foran og gik ind. Som afsløret i forgårs, er jeg svært begejstret for Lidl og mindst lige så utilfreds med ikke at have en lige rundt om hjørnet, så jeg udnytter det altid, når jeg
I tirsdags fik jeg taget en masse billeder af en vaskeægte fotograf. Jeg bliver ind imellem kontaktet af journalister til diverse interviews, og ofte beder de mig om at sende dem et pressebillede til den aktuelle artikel, hvorefter jeg let pinlig må gå på jagt i mine arkiver efter et selfie, der har bare en snert af professionalisme over sig. Det har ikke været så holdbart, så nu måtte
Min nye sofa kom i dag. Til det formål havde jeg lokket Nana til at komme forbi og hjælpe mig med at slæbe den op og samtidig slæbe den gamle sofa ned. I mit hoved var det et relativt let projekt, men nej. Den nye var egentlig ikke så slem, men den gamle havde tilsyneladende store planer om at blive boende og gjorde derfor massivt modstand,
For præcis et år siden i dag afleverede jeg et halv års slid og slæb, der essentielt blev til rigtig mange siders brok over, hvorfor fa’en de victorianske kvinder ikke måtte have lige så meget lyst til sex som mændene. Bagefter købte jeg et par Louboutin’er, og så tog jeg hjem, spiste is i mit badekar og sov den næste måned.
Her er, hvad jeg primært har lært i mit første