Hele historien, del 11

ihjoiDel 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6, del 7, del 8, del 9, del 10.

Jeg er til dato usikker på, om han virkelig først begyndte at se hende, efter vi gik fra hinanden. Jeg har spurgt ham sidenhen, og han insisterer hårdnakket på, at det er tilfældet. Men vi taler jo altså om manden, der “glemte” at fortælle mig, at han teknisk set stadig var gift, da vi fandt sammen. Og ligesom i mit tilfælde havde han også dengang et forhold ved siden af hende, så det er svært at tro på, at han virkelig kun holdt sig til mig.

Det gjorde ubeskriveligt ondt, at han på et splitsekund var ovre mig. Det var ikke, fordi jeg ikke var klar over, at han var sådan en, der gik fra forhold til forhold, men jeg havde troet fuldt og fast på, at jeg ikke bare var endnu en i rækken. At vi var noget særligt. Og nu var jeg bare reduceret til endnu en ekskæreste.

Den første måned var streng. Jeg kunne stadig hverken sove eller spise, og jeg gik rundt som en zombie hjemme hos mine forældre, hvor jeg slikkede mine sår. Jeg kan huske en dag, hvor jeg sad og stirrede på fjernsynet uden egentlig at registrere, hvad der blev vist, og min mor kom ind til mig med to skåle. Den ene indeholdt jordbær, nyvaskede og klar til at spise, den anden min yndlingschokolade brækket i stykker. Der var så meget omsorg og bekymring i den gestus, at jeg sagde til mig selv, at jeg skulle spise noget af det. Men jeg kunne ikke.

I stedet begyndte jeg at gå lange ture, som jeg gør, når jeg er oprørt af sorg. Jeg begyndte også at ryge igen, selvom jeg var stoppet, da jeg begyndte at se Redaktøren. Det gav mine hænder noget at tage sig til. Kiloene raslede af mig, og i løbet af den første måned var jeg blevet 12 kilo lettere. Normalt havde jeg selvfølgelig været ovenud begejstret over det faktum, men det er lidt, som om begejstringen falder til jorden, når manden, man elsker, ikke længere er interesseret i at se en nøgen.

Kort tid efter havde vi planlagt en familietur til USA. Jeg har familie derovre, som vi ikke havde set i virkelig lang tid, og jeg havde glædet mig som et lille barn. Jeg fucking elsker USA. Men rejsen var for min mor og far, min søster og svoger, og Redaktøren og mig. Nu skulle han selvfølgelig ikke med alligevel, og jeg fik glæden af at være det evige femte jul. Jeg var lige ved ikke at tage med, men blev til sidst overtalt.

Det var en ambivalent tur. Selvom det var godt for mig med noget adspredelse, savnede jeg Redaktøren som en vanvittig, og det var en kniv i hjertet hver eneste gang, jeg checkede ind på et nyt hotelværelse, der skulle have været vores. Jeg havde fortalt ham så meget om USA, og der var så meget, jeg gerne ville dele. Men han havde travlt med at dele med sin nye kæreste, så jeg græd i stedet. Græd på turen, græd i flyet, græd da jeg kom hjem.

Og sådan gik hele det næste år.

Kommentarer (6)

  • Fy for den lede, hvor gør det ondt i maven at læse det her. Især, når man har været præcis samme sted. Med den man elsker højest i verden, der fra den ene dag til den anden ikke er interesseret i at have en i sit liv mere. Puha, hvor er jeg glad for ikke at have det sådan mere (og at du ikke har det sådan mere). På den anden side er det, at han får en kæreste med det samme, faktisk det bedste, der kan ske, når man bliver slået op med, så man ikke kan torturere sig selv ved at kæmpe for ham.

  • Det her afsnit gik direkte i solarplexus. Puha. Jeg kan genkende skræmmende meget. Især det med at være sammen med en mand, der hopper fra kæreste til kæreste. Men jeg var da noget særligt, var jeg ikke? Vi boede trods alt sammen i to år, og jeg havde trods alt været der til forældrenes sølvbryllup og til begge hans bedsteforældres begravelse? Men nej. Tre dage efter vi officielt gik fra hinanden, havde han fundet sig en ny. En “ny” kæreste, som havde været hans kollega i fire måneder.
    Her halvandet år efter tager jeg stadig mig selv i at tænke, at jeg må være utilstrækkelig, fordi jeg var så nem at erstatte. Det gør ondt. Især når man elsker et andet menneske så højt.
    Men det hele går. Jeg sætter pris på de gode stunder, vi havde, og fortæller mig selv, at det ikke skulle være os. Jeg var ikke den rigtige for ham, men jeg er sikker på, der er en derude, der er den helt rigtige for mig.
    Det er stramt, men det kan ske. Tak Miriam. Tak for at sætte ord på de tanker og følelser, jeg selv gik med dengang. Det føles bare mærkeligt altså.

  • Hej Miriam

    Har du lyst til at skrive lidt indlæg om, hvordan du kom på den anden side af Redaktøren? Hvordan du kom ovenpå igen. Jeg mangler sådan selvhjælp.

    Kæmpe knus

    • Det er planen! Jeg skal bare lige lidt videre i historien først – det er svært at skrive det, før vi er nået til der, hvor jeg kom videre. 🙂

  • Jeg har lige fået en kæmpe knude i maven. Det er helt vildt, så meget det her minder om min eks. Han havde også glemt at han teknisk set var gift – det første halvandet år af vores forhold!!!! Jeg gik nærmest i koma den dag han fortalte mig det. “Mener du virkelig, at jeg har været sammen med en gift mand SÅ længe?” Det kunne han ikke lige se problemet i, jeg skulle da bare være glad for han overhovedet delte den slags med mig 😲

    Af hjertet TAK fordi du deler din historie. Selvom det er forfærdeligt, at så mange forhold er bygget en kæmpe løgn, så er det rart at vide, at man ikke er den eneste, der troede på det var ægte.

    • Puha, det lyder, som om din eks heller ikke var en god mand. Øv at der er så mange af dem derude!

Der er lukket for kommentarer.