Der er det med temafester, at man skal være meget sikker på sine medgæsters entusiasme omkring konceptet. Ellers kan det meget hurtigt ende galt. Heldigvis ved jeg, at den 90’er-fest, det næppe er gået nogens næse forbi, jeg skal til i morgen, bliver temmelig gennemført fra alle kanter. Og det ved jeg, fordi jeg har set halvdesperate Facebook-efterlysninger på smækbukser, Buffalo-sko
Vi prøver alligevel, selvom jeg i vanlig stil kommer lidt sent fra start.
1. Blive bedre til at vælge økologisk og bæredygtigt. Jeg har en tendens til at glemme, at jeg ikke længere er på SU, og selvom man vist næppe kan kalde mig rig, så har jeg nu råd til i større grad at vælge med hjerte og hjerne og ikke bare med pengepungen.
2. Nå 10.000 instagram-følgere.
Læbestiften er farven ‘Lolita’ og kan købes hos Sephora. (reklamelink)
Det er tre dage siden, der sidst landede et indlæg på bloggen. I går åbnede jeg ikke min computer på et eneste tidspunkt. Jeg kan slet ikke huske, hvornår det sidst er sket. Jeg har holdt tre dages fri. Helt fri. Nu er computeren genåbnet, og Frank sidder ved siden af mig og tigger godbidder, og alt er
Jeg var overbevist om, at jeg havde givet mig selv nok “komme ovenpå igen”-tid, efter jeg kom hjem. Man trænger til en ferie efter en ferie, det ved alle. Men ja. Not so much. Og så hjalp det selvfølgelig heller ikke, at min krop lige kastede håndklædet i ringen et par dage. Jeg er så småt kommet op til overfladen igen, men heller ikke mere end det. Jeg har ikke besvaret
(Vilde nok øjenbryn på det her billede, i øvrigt). Google overvåger os nøje. Nogle gange tænker jeg, at min aktivitet derinde ikke er så underlig. Faktisk snarere helt normal. Og så i dag besluttede jeg mig at tjekke efter. I tilfælde af at jeg skulle dø, og nogen selvfølgelig ville arbejde på en relevant mindetale. Intet siger vel mere om os end vores aktivitet på Google? Og potentielt
Jeg er så træt, så træt. Klokken er i skrivende stund 12.06, og jeg ligger i min seng og forsøger at få styr på indbakken, der er blevet kraftigt negligeret siden onsdag, hvor jeg tog min kuffert i den ene hånd og min kat i den anden og drog mod Jylland. Jeg har været vågen i nogle timer, og jeg har også spist morgenmad og set et halvt afsnit af Grey’s Anatomy, men jeg kom
1. Jeg hader, når folk omtaler sig selv i tredje person, men elsker til gengæld ironi.
2. Jeg har aldrig lavet en succesfuld parallelparkering. Ikke engang da jeg var ved at tage kørekort.
3. Jeg udtalte lækage som “læ-kage”, indtil jeg var fyldt i hvert fald 20. Sådan er det med ord, man lærer gennem skrift og aldrig har hørt nogen sige.
4. Jeg foretrækker mine chips uden
Okay, der er godt nok gået 13 måneder og ikke 12, men efter Miriam-stardarder er det slet ikke dårligt klaret. I august sidste år investerede jeg i et personligt årshoroskop via et af de der online dealsites, som jeg normalt holder mig langt væk fra i frygt for at købe mig fattig i ting, jeg ikke
Sponsoreret af Ellos
Indtil for et par år siden var jeg helt holdt op med at gå i jeans. Jeg kunne simpelthen ikke forlige mig med, at moden blev ved med at diktere ting, jeg ikke følte mig tilpas i. Super skinny ben eller lave taljer, der skreg “TA-DAH!” om min muffintop. Ved et totalt tilfælde fik jeg en dag kastet et par gratis jeans i nakken. Jeg prøvede dem ikke engang,
Jeg er normalt hende, der gnækker en lille smule højrøvet, når weekenden går på hæld, og folk rammes af ‘Sunday blues’. Min mandag adskiller sig nemlig ikke synderligt fra ugens andre dage, udover at det som regel er der, jeg får flest mails, fordi det tilsyneladende er store tøm-inboxen-dag. Men i dag. Åh, i dag vågnede jeg aldrig rigtigt. Det var på den der måde,