Hvad er det hårdeste, du har været igennem, og hvornår har du været mest ked af det?
Det hårdeste, jeg har været igennem, er uden tvivl forholdet til min ekskæreste og efterdønningerne af det. Der var en del manipulation og psysisk misbrug involveret, som jeg først blev klar over i samarbejde med en psykolog efterfølgende, og det er noget, der har givet mig grimme, grimme ar på sjælen.
Jeg var allermest ked af det, da jeg i mine tidlige teenageår fik rykket mit liv op med rod, fordi mine forældre ville flytte til en ny by. Jeg elskede mit liv på det tidspunkt, og den beslutning gjorde naller.
Hvor mange læsere har du?
I skrivende stund har jeg 458 registrerede læsere. (Woop!) Det egentlige antal læsere er svært at finde præcist, fordi de fleste læser med mere eller mindre anonymt, men sidste måned havde jeg 32.377 sidevisninger, og det er et tal, der stiger støt måned for måned, så jeg er godt tilfreds. 🙂
Hvilken en neglelak er din aller-yndlings?
I min egen samling er det Chanels Rouge Fatal. Det er den perfekte mørkerøde. Den dækker i første lag, passer til alt og i alle sammenhænge. Når jeg er i tvivl, ender jeg altid der.
Og hvilke sko?
Jeg er stadig ikke kommet mig over
mit Jimmy Choo-kup, så lige nu må de være favoritten. Ikke at jeg har indviet dem endnu, men jeg tager dem nogle gange ud af æsken og bare sidder og beundrer dem! 😀
Også gerne drømme skoENE og drømmeLAKKEN. 🙂
De ultimative sko dækkede jeg
sidste gang. Den ultimative lak må være Chanels Malice, som jeg var for langsom til at få fat i. (Ret ironisk svar, eftersom
Michelle, der har stillet spørgsmålet, endda var så sød at skrive en email til mig om, at de stadig havde flere tilbage i hendes Matas.) Anyway, hvis der er nogen derude, der hapsede den, men ikke rigtigt får den brugt, så
hit me up! 😉
Hvordan foregår et typisk (hvis der er sådan et) flirte-forløb for dig?
Der er på ingen måde et typisk forløb. Det kommer helt an på, hvor interesseret jeg/han er, og hvad “målet” med flirteriet er. Fx har jeg flirtet med den samme fyr på Facebook i flere år nu, men det er bare hyggeflirt, og jeg regner ikke med, det nogensinde bliver mere.
Post røvhulsekskæreste er forløbet dog nok mest, at der bliver flirtet, indtil jeg føler, han kommer for tæt på, og så lukker jeg ned og løber min vej storskrigende! 😉
Finder du oftest søde fyre i byen/på
Læs mere