Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

1. maj

Hold da op, I er allesammen ude at drikke øl, hvad? Der har ikke været så få besøgende på bloggen i månedsvis! Tænk, at I gider… (Siger jeg ikke af bitterhed, men oprigtig undren… Okay, 20% bitterhed 80% undren.) Dovne tyskerpilsnere og drenge, der tisser op ad træerne, og politikere, der bliver buhet ud, før de kommer halvvejs ind i deres tale. Brrr.

Jeg selv har tilbragt det meste at dagen på tur med en ikke udpræget entusiastisk Frank under armen. Eller, faktisk startede han turen meget nysgerrig (se billede 1), men efter et par timer dalede interessen voldsomt. Cirka samtidig steg mit humør noget, da smækker Ryan Gosling-type stod på (se billede 2) og satte sig overfor mig. Jeg prøvede diskret at tage et billede af ham til jer, men det blev ikke fantastisk, for han lurede mig vist…(!)

Nu er jeg ankommet til Randers og har sat en meget glad Frank løs i kæmpehuset. Jeg vil imidlertid smække en sen aftensmad sammen og gøre klar til Paradise Hotel.

Husk at drikke masser af vand, inden I går i seng, fulderter! 😉

Kommentarer (10)

  • Jeg forstår heller ikke, at folk gider… Jeg har nydt, at træningscenteret har været næsten tomt. Yay!
    Haha, han ser nu lidt ung ud, gør han ikke??

  • Så var det dig jeg så ved toget i dag! Lyntoget 16.50, right? Ville egentlig have sagt hej, sådan, én kattedame til en anden, men så kom jeg fra det igen. Havde jeg haft Jimmy med i en kasse, havde jeg nok gjort det. 🙂

  • Jeg er desværre ikke ude at drikke øl (ikke at jeg rigtig gider 1. maj – men jeg kunne virkelig godt bruge øl lige nu), men sidder i stedet herhjemme og skriver på en eksamensopgave, som skal afleveres senest kl. 14.00 i morgen. Og er jeg tæt på at være færdig, nej det kan man ikke rigtig sige – men så ved jeg da i det mindste, hvad jeg skal lave i nat. Men altså søvn er jo også bare sådan noget overvurderet noget, som jeg da slet ikke har brug for.. Lad mig bare sige at jeg bliver MEGET glad, når den er ude er verden igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.