Der er afsindigt mange julekalendere på markedet efterhånden, og det kan være lidt jungle at nå frem til den (eller de, lad os være ærlige), man allerhelst vil investere i. Så nu har jeg gjort et forsøg på at samle en solid bunke af dem, jeg kan forestille mig, der vil være størst interesse i. Der er både spiselige og ikke-spiselige og fra barnlige sjæle helt op til din indre bedstemor.
Der findes virkelig, virkelig mange julefilm. Og de er meget varierende i kvalitet. Der er dem, man skal se, før det rigtigt kan blive jul og dem, man lige timer aftenhyggen til, når de alligevel er i fjernsynet, og dem, man sætter på, fordi man alligevel ikke har noget bedre at tage sig til, selvom man har luret hele filmen, før første scene er slut. Den sidste kategori er ikke
Selv tak for billedet. 😀
En af de fede ting ved julen er, at de mange familier har nogle meget specifikke juletraditioner, som man simpelthen ikke piller ved, med mindre man vil ekskommunikeres noget så eftertrykkeligt fra familietræet. Den første jul, efter min søster blev gift, og det var hendes tur til at være hos min svogers familie, foreslog hun ham i al seriøsitet, om de ikke bare
Jeg skal først og fremmest afkræve min velfortjente ros for at være gået ud på det store internet og have lokaliseret den her aldeles fremragende ramme til at pimpe mine ellers virkelig håbløse photoshop-evner. Sikke en tid, vi lever i, hva’?!
Jeg synes, det er så svært at komme på julegaveønsker, hvilket er en af mine eneste klandringer ved den ellers så søde juletid. Fordi.
I weekenden skal en af mine allerbedste veninder giftes. Vi mødte hinanden i 2001, da vi blev gjort til værelseskammerater i mit andet og hendes første år på efterskole. Der er ikke nogen af os, der er voldsomt tætte med andre fra det år, men Janni og jeg, vi har holdt ved.
I går sad jeg i flere timer og nærlæste bryllupsetikette, for jeg er blevet bedt om at være toastmaster. Ifølge
Jeg har ladet mig fortælle, at jeg lidt fik det til at lyde, som om jeg var bange for at tilbringe min fødselsdag alene. Det forklarer nok også den meget imponerende mængde invitationer, der kom min vej det næste døgns tid, som muligvis gjorde mine øjne lidt våde.
Jeg må nok erkende at have set mig lidt gal på nytårsforsætter i år. Mest fordi mange bruger dem på en måde, som jeg også selv gjorde engang. Sådan lidt “mit mål er at blive tynd og lækker og som følge deraf selvfølgelig også lykkelig”. Og så er det svært. Og lidt øv. Nu vil jeg hellere bruge nytårsforsætter som personlige udfordringer eller mål eller håb for
I år vil jeg prøve noget nyt. Jeg har tænkt mig at holde juleferie. Sådan rigtigt med lukket computer og ignoreret indbakke. I flere dage i streg; måske endda mange. Det virker måske selvmodsigende, idet jeg i skrivende stund, d. 23/12 kl. 19.51, netop sidder på min computer for at forfatte dette indlæg, men jeg vil helst ikke, at nogen frygter, jeg har lidt død ved sovs eller deslige,
1. Hjemme hos os spiser vi ikke kirsebærsauce til risalamanden, vi spiser jordbærsauce. Og her kan jeg som inkarneret juletraditionalist godt forstå, hvis man har behov for at anklage om blasfemi, men det smager i min optik så meget bedre.
2. Det er mig, der uddeler gaverne fra under juletræet. I mange hjem vil det være børnene, der gør det, og i mange år kvalificerede jeg til altså
Dagens indlæg bliver en lille smule anderledes end, hvad jeg normalt gør mig i, men jeg håber, I vil læse med alligevel.
For fjerde år i træk er jeg i år med i et internationalt Secret Santa-arrangement med tusindevis af deltagere. Det er blevet et af mine højdepunkter i december. Der er noget helt fantastisk