35 år

IMG_8320

Mine forældre, Snyde-Krølle og Autentisk-Krølle, kunne i går fejre koralbryllup. Det er 35 år sammen. Shit, jeg synes, det er vildt. Jeg tænker ind imellem over, hvor mange i vores generation mon når dertil. Skilmisseprocenten ligger på lige omkring 50 og viser stadig en overordnet stigning, hvilket er en lidt deprimerende statistik for de af

Læs mere

Jeg er jo Bridget Jones #149

1. Mine forældre er på Sicilien og vil seriøst ikke holde op med at sende mig misundelsesværdige opdateringer derfra. (Og til nye læsere kan jeg bekræfte, at ja, min far er julemanden.)

2. Har købt en ny blomst. Den er rigtig pæn. Jeg giver den en uge.

3. 4 år har jeg boet i denne lejlighed, og i sidste uge fik jeg endelig købt en

Læs mere

Guten Morgen

Vel ankommet klokken lige-efter-alle-butikkerne-lukket drog søster og jeg et lettelsens suk, da det viste sig, at receptionisten på vores hotel talte et udmærket (okay, nogenlunde) engelsk. Jeg har jo teknisk set en bachelor i tysk, men hvor jeg forstår det meste og er ret habil skriftligt, så har mundtlig aldrig været min force. Nok mest fordi jeg insisterer

Læs mere

Gavergavergaver!

Bloggervanen tro skal jeg jo lige indvi jer lidt i den rare fødselsdagsfestivitas. Jeg blev vækket på sengen klokken 10.30, hvilket var vidunderligt, på trods af at jeg i realiteten vågnede tre timer før. Søster og afkom var jo også i huset, og selvom børnene virkelig altid gør en ihærdig indsats for at være stille

Læs mere

Vær velkommen, 2014

Jeg har været lidt stille de sidste par dage. Efter julesammenkomst nummer 130 i forgårs brød min krop lidt sammen, som den ind imellem gør, når jeg kaster mig ud i for meget på én gang. Og intenst juleri siden d. 23. viste sig at være for meget. Jeg gik i seng og gik i koma, og da jeg vågnede den 31., havde jeg århundredets spændingshovedpine

Læs mere

Med Frank på tur

Vær hilset! Jeg skriver til jer fra det landlige Randers, hvor jeg arriverede klokken 3.20 i nat. Jeg kunne få et lift med min kære fader, der var i København, “omkring klokken 21”, men han er ikke just jordens mest pålidelige menneske, og da min mor senere ringede for at høre, hvor i alverden vi blev af, var vi kun nået til Odense.

Sultne

Læs mere

Mig og børn

Engang imellem bliver jeg spurgt om, hvad the deal is med mig og børn. Og det er meget enkelt: Jeg forstår ikke børn. Altså, ikke sådan rent sprogligt, mere i overført betydning. (Selvom det første også kan være et problem, jævnfør et videoklip min søster for nyligt sendte mig af min lille nevø,

Læs mere

Frode Fødselar

Jeg kender én, der har fødselsdag i dag. Hun går under navnet Frode og har et utroligt grimt køkken. Men det ved I jo godt

I den forbindelse skylder jeg jer en update: Vi nåede finalen! Ud af omkring 10.000 køkkener kom vi i top ni, og det er kun på grund af jeres ihærdige stemmerier! Desværre blev vi slået på målstregen,

Læs mere

Om bloggermagt og dobbeltmoral / Glædelig mors dag!

Nå. Det er vel også ved at være noget tid siden, jeg har skrevet et af de der indlæg, der får det meste af blogland til at ryste deres velmanicurerede, knyttede næver mod himlen og mumle for sig selv, hvad i alverden jeg nu også skal blande mig for. Det her indlæg har jeg haft lidt svært ved gennemtrumfe skulle laves sådan rent mentalt, fordi der faktisk er nogle af mine yndlingsbloggere, der er skyldige, og jeg bryder mig ikke om at være uenig med mine yndlingsbloggere. I hvert fald ikke offentligt. Det er sådan en people pleaser-ting. Sagen er den, at jeg igennem især de sidste par måneder er rendt ind i en del indlæg á la: “Hjælp mig med at vinde whatever-der-nu-er-på-højkant.” Og selvom jeg da i princippet gerne ser hårdtarbejdende bloggere få sig en ferie i sydens sol eller et nyt kamera, så synes jeg samtidig, det er lidt uretfærdigt. For disse indlæg er jo altid skrevet i forbindelse med konkurrencer, hvor vinderen er den person med flest likes, stemmer eller jublende mennesker i ryggen. Og der er altid enormt mange deltagere. Og det er de færreste af disse deltagere, der som de større bloggere har en platform, der rammer tusindvis af mennesker, der da godt lige kan klikke på det link, der bliver serveret. Og så kan man naturligvis argumentere for, at man må benytte sig af alle de kneb, man besidder, og det er da også helt rigtigt. På den anden side falder der i forvejen ret store mængder gratis ting af til bloggere, der sidder på den type internetmagt, og jeg holder af princip med underhunden. Altid. For det er bare dejligere at se hende, der ikke har vundet noget siden en bamse i en tombola i anden klasse, rende med sejren. Og igen, så kan man jo argumentere for, at denne type konkurrence er mere designet til Populære Pia end Tombola Tina, og det kan der selvfølgelig også være noget om. Men jeg holder ikke op med at heppe på Tina af den grund. Min pointe er, at man som blogger måske engang imellem lige skal kigge rundt på de øvrige deltagere i den type konkurrence og vurdere, om man er den mest fortjenende vinder og hvilket grundlag, man ønsker at vinde på… …Og så burde indlægget slutte her. Og jeg burde klappe mig selv på skulderen over at være internettets Batman, der har kæmpet for folkets ret til at spamme deres Facebook-venner med irriterende links i ugevis og som følge deraf reelt have en chance på fod med alle andre for at komme på pensionistferie til Gran Canaria.  I stedet gør jeg nu det, jeg lige har bitchet så voldsomt over. Sådan ish i hvert fald. For hvis der er nogen, der kan få mig til at bryde reglerne, så er det min mor! …Det lød forkert. Altså, jeg gør det for hendes skyld, ikke fordi hun står som djævlen på min skulder og lokker mig i fordærv. Okay, videre: I dag er det mors dag. Og som så mange andre mødre laver min mor den bedste mad i verden. Uheldigvis er hendes køkken én stor øjebæ. Det er brunt og orange (på den utroligt ikke-retro måde), det er definitionen af upraktisk og mørbanket, og der er ikke i nærheden af nok plads til alt mamas habengut. Lyset i loftet er et godt minut om reelt at tænde, hvilket er møgirriterende, når man prøver at lokalisere noget spiseligt midt om natten, ovnlågen kan ikke lukkes ordentligt, og der kommer nærmest intet vand ud af vandhanen. Min mor har ønsket sig et nyt køkken i 13 år. Siden dagen vi flyttede ind. Og hvis det ikke var, fordi hun var min mor, så havde hun nok haft råd til det nu. Men så skulle min søster giftes, så døde mit køleskab og så min computer, jeg rykkede til Sjælland og min søster ditto, og det var dyrt og har medført flere sidst-på-måneden-overførsler, end jeg tør indrømme. Der har været familieferier og nyt tøj og togture hjem til Jylland. Og mor har klaret regningen gang på gang. Så derfor bruger jeg nu min bloggermagt, hvor begrænset den end må være, til at bede jer om en tjeneste. Ikke for min skyld, men for min mors. Min søde, vidunderlige mor, som altid er der og aldrig kræver noget retur. Dette er mit ydmyge forsøg på at give hende noget alligevel. Jeg ved ikke, om I er nok derude til at gøre en forskel, men jeg kan ikke lade være med at håbe lidt. For hun har edderbankeme fortjent det. Min mor er med i Invitas konkurrence om Danmarks grimmeste køkken. Alt, jeg beder om, er at I klikker lige her og giver damens grimme, grimme køkken max antal negative tommelfingre. Det kræver ingen oprettet profil eller den slags, så det er lynhurtigt gjort. Man må stemme dagligt, hvilket I selvfølgelig er enormt velkomne til at gøre, men ellers er et engangsklik rigeligt til at løfte humøret på både mig og Frode. (Min mor har 1000 kælenavne. Frode er mit yndlings.) På forhånd takkekrammer, undskyld jeg er så dobbeltmoralsk og glædelig mors dag til jer og jeres mødre! Læs mere